Ror du om vinteren, så vil du sikkert gerne vide, at…..

…forsøg i den engelske Royal Navy har vist, at hvis man falder i koldt vand, må man ikke straks begynde at svømme, men man skal vente, indtil vejrtrækningen er under kontrol.   I Pjecen “Værd at vide om kulde og beklædning til søs” kan du læse meget mere om: 1)  hvordan kulde påvirker kroppen, hvis du falder i vandet 2) hvordan du forebygger kuldeskader med den rigtige beklædning 3) hvordan du giver førstehjælp og behandler en kuldeskadet person. Pjecen er udgivet af Søsportens Sikkerheds Råd og kan læses og downloades her eller bestilles på Rådets hjemmeside her. (Se under brochurer).

Færøernes første instruktører klar

Første “kuld” af IPP Havkajak Instruktør-1’ere på Færøerne er uddannet netop her i weekenden. Dermed er der nye teknik, mere sikkerhed og bedre underviser-færdigheder på vej ud til det færøske kajakmiljø. Det bliver spændende at følge udviklingen på Færøerne fremover, hvor både klub-, firma- og skole-miljøet får tilført nye instruktør-kompetencer fra holdet her!  Tak til OnAdventure, der har stået for kurset.