Bernt Engstrøm stiller op til DKF’s bestyrelse

Når DKF den 18. marts afholder Årsmøde i Idrættens Hus, så skal der blandt andet vælges et nyt medlem til den vakante post i bestyrelsen. Bernt Engstrøm fra Svendborg Kajakklub stiller op, og han har sendt os disse ord, om baggrunden for kandidaturet. Mit navn er Bernt Engstrøm jeg er 54 år og kommer fra Fyn. Til daglig arbejder jeg som IT konsulent i Odense. Jeg bor sammen med min kæreste Birgitte, der også roer havkajak.    Jeg startede som havkajakroer i 2004 på et kursus i det Sydfynske Øhav. Det var en øjenåbner for en sport, jeg er kommet til at holde meget af. Samme sommer blev jeg medlem af Svendborg Kajakklub. Et par år efter begyndte jeg som hjælpeinstruktør og fandt hurtigt ud af, at det er super  spændende at instruere, det har udviklet sig til, at jeg er havkajak instruktør 2. Jeg startede samtidig med, at IPP systemet blev introduceret af DKF i Danmark. Undervejs er jeg kommet frem til at IPP systemet er et godt værktøj til at udvikle roerens egenfærdigheder.Siden 2010 til i dag har jeg været formand for instruktionsudvalget i Svendborg Kajakklub. Det har været lærerigt at se nye roere, klubmedlemmer og instruktører udvikle sig. Instruktør samlingen har jeg være med til de sidste 4 år. Det er meget inspirerende at komme til at kende at de forskellige kajaktyper, klubber og ikke mindst instruktørerne. I klubregi brænder jeg meget for at udvikle stævner. Jeg startede med at arrangere DM havkajak teknik og rul  i 2011, hvilket gav klubben mange gode udfordringer, med godt resultat. I 2016 afholdte vi DM Havkajak teknik og rul stævnet igen, denne gang sammen med Troense Kajak. Nyt, to klub kunne vi arbejde sammen? Det blev en super sommer, hvor vi fik bevist, at vi kan arbejde sammen og udbygget kendskab til vores klubber. Samtidigt med har jeg været i DKF DM havkajak arbejdsgruppe, hvor vi dag har opnået et regelsæt, der er klar til at blive optaget i DKF’s love. Det er en spændende tid, hvor Dansk Kano og Kajak Forbund går igennem en masse forandringer både i forhold til indhold, arbejdsrutiner og medlemsdemokrati. Jeg vil gerne være en del af processen og på den ene side være med til at forny og samtidig bevare den mangfoldighed, der kendetegner DKF. Tiden er til forandring Dette er grundlaget for, at jeg vil stille op til bestyrelsesposten for “Udvikling og aktivitet”. Jeg vil arbejde for at få flere roere på vandet i alle bådtyper, der kan roes eller padles med pagaj eller paddel. Dette for unge som ældre til udvikling af deres færdigheder og oplevelser med kano, kajak, surf, surfkajak, sup og hvilke der måtte komme. Uden hjælp fra klubberne og jeres medlemmer går det ikke. Derfor satser jeg på et godt samarbejde med jer. Tak for ordret.   Er der flere kandidater, så bringer vi meget gerne deres kandidatur her på siden.

Svindlere sender troværdige emails

Nogle kasserer i vores klubber modtager i øjeblikket mails, hvor svindlerne udgiver sig for at være en formand eller direktør, og beder om akut at få overført et større beløb, ofte i Euro eller britiske pund. Skulle I modtage denne type af henvendelser, så tag kontakt til formand pr mobil eller sms og kontroller, at mailen er ægte. Det er ikke nok at svare direkte på mailen – for svindlerne sender et troværdigt svar tilbage.  I nedenstående artikel fra 2016, kan I læse mere om hvordan svindlen forsøges udført. https://www.computerworld.dk/art/237881/pas-paa-mailen-fra-din-direktoer-den-kan-meget-vel-vaere-fup-og-svindel   Phishing mails Ud over ovennævnte type af forsøg på svindel, er der også løbende episoder, hvor svindlerne via mail eller sms, forsøger at lokke informationer ud af ofrene. Det vigtigt ALDRIG at oplyse kortnumre, PIN, etc. i mails eller sms’er. Vær altid skeptisk over for henvendelser af denne karakter. I kan læse mere om phishing på nedenstående link til NETS. https://www.nets.eu/dk-da/digital-sikkerhed/Pages/Phishing.aspx            Dyre telefonopkald Nogle af vores klubber advarer også om, at der sker et stort antal fup-opkald fra Liberia og Somalia. Tager man telefonen eller ringer man tilbage, kan det koste på telefonregningen. Angrebet er såkaldt wangiri-svindel, og her er det en god ide, at blokere opkald fra det pågældende nummer. Forvent at svindlerne ringer fra et andet nummer og det tager nogle uger, før angrebet holder op. 

Årsmagasinet kommer

Sædvanen tro rammer Årsmagasinet en af de nærmeste dage din postkasse. Du kan glæde dig til 108 sider – hvor vi har gjort et hæderligt forsøg på at vise de mange forskellige aktiviteter, DKF har  gang i. Dukker magasinet IKKE op Skulle Årsmagasinet mod forventning ikke dukke op SENEST 10. februar – så kan der være forskellige årsager. 1)Vi har ikke viden om, at du er medlem af en DKF-klub 2)Vi har forkerte informationer om dig i IPaddle 3) Fejl under Postdanmarks levering. Du skal derfor tjekke: 1)at din klub har oprettet dig som medlem i klubben (18. december sendte vi adresser til posten), hvis ikke kontakt din formand eller den medlemsansvarlige i klubben 2)at vi har din rigtige adresse Har vi de korrekte informationer om dig – så udfyld skemaet nedenfor – så sender posten dig et nyt Magasin. Du kan reklamere over manglende modtagelse frem til og med 1. Marts 2018  Du skal bare udfylde denne formular