Miljøseminar
Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport vil gerne invitere alle roere til vores fælles årlige seminar, hvor fokus vil være på, hvordan Naturen hjælper os, og hvordan vi kan hjælpe naturen. Læs mere her
Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport vil gerne invitere alle roere til vores fælles årlige seminar, hvor fokus vil være på, hvordan Naturen hjælper os, og hvordan vi kan hjælpe naturen. Læs mere her
Her finder du referat fra bestyrelsesmødet 13. august 2019.
Postvæsenet har afleveret Magasinet Kano & Kajak # 3, 2019. Modtog du ikke Magasinet, så kan der være forskellige årsager. 1)Vi har ikke viden om, at du er medlem af en DKF-klub 2)Vi har forkerte informationer om dig i IPaddle 3) Fejl under Postdanmarks levering. Hvis du ikke har modtaget bladet, så log ind på IPaddle.dk og tjek: 1)at din klub har oprettet dig som medlem i klubben, hvis ikke kontakt din formand eller den medlemsansvarlige i klubben 2)at vi har din rigtige adresse. Har vi de korrekte informationer om dig – så udfyld skemaet nedenfor – så sender posten dig et nyt Magasin. Du kan reklamere over manglende modtagelse frem til og med 24. marts 2019. Udfyld skemaet her, hvis du ikke har modtaget magasinet.
Sommeren er over os, og det betyder, at rigtig mange besøger søer, åer, havne og hav. Derfor er politiet i stor udstrækning til stede i sommervandet. Vi har hørt om flere, der har undret sig over at få en bøde på 1500 kr. for IKKE at have vest med ud. Af: Lisbet Praëm, jurist og sekretariatsleder i DKF I sekretariatet kan vi bekræfte, at det fuldt ud er korrekt, at man skal medbringe vest. Her har du forklaringen. Loven: Vesten skal med ud I Bekendtgørelse om redningsveste i mindre fartøjer, står i § 2, at alle fartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle personer om bord. Og da Søfartsstyrelsen definerer kajakker, kanoer og paddleboards som fartøjer og ikke som badeudstyr, så skal vesten med ud. Det står også i bekendtgørelsen, at kapronings- og motionsroningsfartøjer i stedet for at medbringe veste kan følge Dansk Forening for Rosports eller Dansk Kano og Kajak Forbunds sikkerhedsbestemmelser. Strengere regler i DKF Vi har i vores sikkerhedsbestemmelser § 4 besluttet, at Alle roere skal medbringe en CE-mærket (typegodkendt) svømme- eller redningsvest. Vesten skal bæres af: børn og unge under 14 år hele året ikke-frigivne roere hele året alle roere i vinterhalvåret, det vil sige fra 1. oktober til og med 30. april. Det er derfor relevant at spørge, om man kan få en bøde for ikke at have vest på om vinteren, når man er med i en klub, der følger DKF’s sikkerhedsbestemmelser. Det teoretiske svar er, at vinterroning uden vest kan udløse en bøde. Men det er ikke sket i praksis endnu. Der sondres i øvrigt ikke imellem, om roningen foregår på hav, sø, eller å. Selv om brug af vest ikke er et krav ifølge loven, så kan din klub have nogle “straffe” , hvis du fx ror om vinteren uden at have vest på. Her må du spørge din klub, hvordan den stiller sig, hvis du ror uden vest. Dyrt at opføre sig uansvarligt Hvis du falder i vandet uden at have vesten med, og du får brug for hjælp til at redde dig selv, så kan du under alle omstændigheder risikere en bøde for ikke at have udvist godt sømandsskab. Du kan også risikere at skulle betale de udgifter, der er afholdt i forbindelse med din redning, hvis Søfartsstyrelsen skønner, at du har opført dig uansvarligt. Den sidste krølle Der er dog nogle tilfælde, hvor du ikke behøver at have vesten med. Det står nemlig i vores sikkerhedsbestemmelser § 1, at “Disse regler (vores sikkerhedsbestemmelser) kan fraviges under løb, stævner og andre arrangementer, som er omfattet af en sikkerhedsforskrift, der er godkendt af DKF’s bestyrelse”.