30. oktober – Covid 19-restriktioner

Fredag den 23. oktober indførte myndighederne nye landsdækkende restriktioner, som igen påvirker vores muligheder for at dyrke vores sport. DIF har efterfølgende været i dialog med Kulturministeriet, som fastsætter retningslinjerne for bl.a. idrætslivet, for at få klarhed over, hvad de nye restriktioner betyder. DKF og DIF bakker selvfølgelig op om myndighedernes retningslinjer og tiltag i kampen mod de stigende smittetal. Og opfordrer til, at vi alle fortsætter vores ansvarlige tilgang til træning og turneringer. Hent DIF og DGI’s fælles retningslinjer her Se Kulturministeriets retningslinjer her. De væsentligste ændringer er: Mundbind (gælder foreløbig frem til 2. januar 2021) Der er der indført krav om mundbind for alle på 12 år og derover i alle offentligt tilgængelige steder indendørs. Det gælder også idrætsfaciliteter – dog ikke under selve idrætsaktiviteten. Forsamlingsforbud (gælder foreløbig frem til den 22. november) Der gælder et forsamlingsforbud på 10 for voksne over 21 år. For børn og unge til og med 21 år gælder et forsamlingsforbuddet på 50 ved idrætsaktiviteter. Forsamlingsforbuddet på 500 gælder fortsat ved fx uddannelsesaktiviteter eller for tilskuere ved stævner. Elitesportsfolk, der dyrker idræt på højeste nationale seniorniveau inden for en DIF-anerkendt idrætsgren, er fritaget fra forsamlingsforbuddet. Dette gælder alle atleter, der går under betegnelsen professionel udøver – læs mere her (§14 stk 4) Sektionsopdelt træning Det er fortsat muligt at sektionsopdele træningen i grupper på max det gældende forsamlingsforbud, hvis grupperne er tydeligt og effektivt adskilt med fx kegler eller lign. En ændring i forhold til de tidligere retningslinjer er, at en instruktør eller træner gerne må have ansvaret for aktiviteterne i flere grupper på samme tid, HVIS han/hun sørger for fysisk kun at være en del af den ene gruppe (eller i en følgebåd). Der bør være enten personale eller frivillige til stede under aktiviteterne, der har til opgave at forebygge opbygning af tætte forsamlinger. Turnerings- og stævneaktivitet Der kan fortsat afholdes turneringer og stævner, hvis det gældende forsamlingsforbud og de generelle sundhedsmæssige anbefalinger kan overholdes. En ændring i forhold til de tidligere retningslinjer er, at vi nu har indarbejdet, at der gerne må være gengangere mellem personerne i de forskellige tidsforskudte dele af et stævne. Eventuelle gengangere tæller med i det samlede antal personer i alle de tidsforskudte dele af stævnet, som gengangerne deltager i. Har du spørgsmål? Du kan finde svar på en lang række spørgsmål i vores Q&A. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DKF på dkf@kano-kajak.dk.

Tre gratis webinar om SUP

Vil du gerne være dygtigere til SUP og til at instruere i SUP, så er der mulighed for at deltage i tre gratis webinarer om SUP. whatSUP with Fiona and Connor Søndag den 15. November 2020 8PM CET (Central European Time) Fiona fortæller om de psykiske og mentale aspekter ved at forberede sig til konkurrencer. Fionna Wydle fra USA er en af de mest vindende atleter inden for stand-up padling. Som en af verdens eneste, så konkurrerer hun både i sup racing og sup surfing.   Connor giver dig sine fif til det perfekte ‘buoy turn’ og fortæller om de forskellige måder at padle på Connor Baxter er fra USA og har konkurrerret i windsurfing og surfing siden han var 8 år gammel.   Læs mere og tilmeld dig her whatSUP with Sonni and Boothy Onsdag den 18. November 2020 12PM CET (Central European Time) Sonni fortæller om at padle i mod- og medvind. Sonni Hönscheid er fra øen Sylt i Tyskland. Hun var 5 år, da hun flyttede til de kanariske øer og lærte at surfe, vindsurfe og siden Stand Up Paddle. ‘ Boothy’ vil fortælle dig om det “Perfekte SUP Stroke”. Michael Booth (boothy) er australier, og har roet Surf Life Saving, surfski og kajak.     Læs mere og tilmeld dig her whatSUP with Larry Cain Søndag den 22. november 2020 2PM CET (Central European Time) Tanker om SUP Teknik og instruktionsteknik til nye padlere Larry begyndte i kajaksporten som 11-årig i 1974. I dag er han blandt de allerbedste SUP-atleter i verden over 50 år. Læs mere og tilmeld dig her

Materialer til DKF’s Årsmøde

 Du kan også downloade de 90 sider ved at klikke her (pdf) Årsmøde på Brøndby Stadion Dansk Kano og Kajak Forbund afholder Årsmøde, lørdag den 14. november 2020 i Laudrup Lounge, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby. Der er åben for indskrivning fra kl. 9.00. Dørene lukkes kl. 09.30. Hjælp os med at passe på hinanden Fortæl os, hvis du vil med. Send en mail til lp@kano-kajak.dk Dagsorden Valg af dirigent. Valg af stemmeudvalg. Bestyrelsen aflægger beretning i henhold til §18, og denne sættes til afstemning. Bestyrelsen aflægger regnskab for 2019 og fremlægger aktuel balance 2020. Forbundets planer for 2021 præsenteres. Indkomne forslag diskuteres og eventuelle ændringsforslag udformes. Forslag sættes til afstemning. Forslag 1 fra Hellerup Kajakklub om ændring af DKF’s vedtægter § 11 Forslag 2 fra DKF’s bestyrelse om ændring af DKF’s vedtægter § 10 Bestyrelsen præsenterer det kommende års budgetforslag. Vedtagelse af klubbernes kontingent for det følgende år, i henhold til budgetforslag. Valg Valg af Formand Valg af 2. næstformand Valg af Bestyrelsesmedlem for landshold og elite Valg af Bestyrelsesmedlem for klubaktiviteter og motion Valg af medlem(1) til DKF’s appeludvalg Valg af medlem(1) til DKF’s appeludvalg Valg af suppleant til DKF’s appeludvalgValg i henhold til §12 og §13. Valg af revisor Eventuelt.

Kandidat | Valg DKF’s Årsmøde

Jeg har været 2. næstformand i DKF’s bestyrelse siden 2016 og genopstiller med glæde. Jeg vil gøre økonomi spændende og relevant for alle Med baggrund i mit private job som indehaver af en lille investeringsvirksomhed, føler jeg mig godt klædt på til at være økonomiansvarlig. Ansvaret er stort og kræver et tæt samarbejde med forbundets direktør, hvilket jeg oplever har fungeret rigtig godt og fremadrettet vil kunne fungere på samme måde. Økonomiansvarlig betyder iflg. DKF´s love, at man er ansvarlig for, at der udarbejdes budgetter, regnskab og at der følges op derpå. Det betyder for mig, at jeg skal sikre en formidling af de økonomiske sammenhænge både i budget og regnskab, dels til bestyrelsen, men også til alle medlemsklubberne. Det synes jeg er lykkedes de sidste år, dels ved Flytning af Årsmødet til efteråret, så klubberne kan få indflydelse på kommende budget Afholdelse af onlinemøder i foråret, hvor regnskabet fremlægges, de vigtigste elementer forklares og grafiske fremstillinger tydeliggør tallenes betydning. Fremadrettet ønsker jeg at arbejde på yderligere tydeliggørelse af regnskabet på online-møde i foråret og en konstruktiv måde at arbejde med budgettet på i workshop på Årsmødet. Ud over økonomien, er det vigtigt for mig at arbejde for alle grene af vores kano-kajak sport og øge alsidigheden igennem forskellige initiativer I den forgangne valgperiode har jeg også været ansvarlig, for vores IPP uddannelsessystem og  dertil knyttede DKF instruktøruddannelse, hvilket jeg håber også at blive i kommende periode. IPP systemet er i rigtig god gænge og er de seneste år blevet bredt ud til at dække de fleste bådtyper. Jeg finder det vigtigt, at vi fortsat arbejder for udbredelsen og fine-tuning af systemet, samt udvikler e-learning, de mange steder, det kan bruges. IPP systemet ønsker jeg også brugt til at fremme alsidigheden i vores klubber, således at flere klubber har flere bådtyper og de enkelte medlemmer ror flere bådtyper.  I 2019 fik vi godkendt havkajak som aktivitet i DIF. Et tegn på at vores arbejde for at give vores medlemmer m.fl. alsidige tilbud også anerkendes af omverdenen. For få år siden åbnede DIF og DKF for at skoler kan blive medlem af specialforbundene. Det er en succes og via efterskoler og højskoler uddannes nu mange unge mennesker i kajak. Det er en god ting for vores sport, så fremadrettet mener jeg, vi bør udvikle på disse medlemskaber. Vores store 60+ gruppe ønsker jeg fortsat vi arbejder med som en særlig gruppe og ikke nødvendigvis delt op i forskellige bådtyper. Overordnet er det meget vigtigt for mig, at alle klubber oplever, at de får værdi for deres kontingentkroner. Jeg er klar på 2 år mere Mine 4 år i DKF´s bestyrelse har lært mig meget. Jeg brænder fortsat for at være med til at udvikle DKF inden for såvel bredde som elite og synes, jeg har en del at byde ind med, så jeg håber at få jeres stemmer til endnu en periode i bestyrelsen. CV Bolette Fokdal   Rokarriere Begyndte at ro turkajak i 2000. Senere uddannet til DKF turkajak instruktør 2 Begyndte at ro havkajak i 2007 Senere uddannet DKF instruktør 2 i Havkajak og DGI havkajakinstruktør Ror nu også lidt surfski og SUP Undervisningserfaring Har i samarbejde med andre stået for opbygning og gennemførelse af roskoler (både tur og hav) i klubregi og igangsætning af 60+ i Holbæk Kajak Klub. Afholder nu enkelte workshops. Holder meget af at undervise for at videregive min egen glæde ved kajaksporten. Organisationserfaring Formand for Holbæk Kajakklub 2003-2012 Bestyrelsesmedlem i Havkajakroerne 2016-2018 2.næstformand i DKF siden 2016 I kraft af min bestyrelsespost i DKF sidder jeg med i Havkajaksamrådet og Kanosamrådet og EPP ( det europæiske uddannelsessamarbejde) Privat Alder: 66 Gift med Jørgen Fokdal Vi har 3 voksne døtre Jeg er direktør i egen investeringsvirksomhed, P.Eskesen A/S, der ikke kræver mange arbejdstimer pr.uge. DKF’s bestyrelse opfordrer kandidater til at melde sig DKF bestyrelse har fastlagt retningslinjer for god organisationsledelse bl.a. inspireret af DIF “Good governance”. Et initiativ er, at DKF ved hvert årsmøde opslår de poster, der er på valg og opfordrer kandidater til at melde sig. Læs mere her