Holbæk Kajakklub fik de første puljemidler i 2018

Første klub til at modtage puljemidler i 2018 blev Holbæk Kajakklub. Klubben har et ønske om at kunne tilbyde såvel nye som eksisterende medlemmer mulighed for at benytte sig af flere bådtyper – HAV / TUR / KANO  og surfski og SUP. Men savner et boozt på instruktørsiden for at komme rigtigt igang. DKF yder puljemidler til projektet, idet vi vurderer, at projektet  1) vil give varige resultater, og 2) understøtter DKF’s strategi om at forbedre færdighederne hos bredden. Du kan søge puljemidler til din klub her. LINK

Skal der bygges i 2018?

Danmarks Idrætsforbund (DIF) yder rentefri lån til klubber, der er medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund. DIF giver lån til nybyggeri, udvidelse, modernisering samt væsentlige reparationsarbejder og energibesparende foranstaltninger til klubhuse og lignende samt til faste anlæg af forskellig art. Maksimalt 125.000 kroner Klubben kan som maksimum låne 125.000 kroner. Lånene er rentefrie og afdrages i løbet af fem år med lige store halvårlige afdrag. Søg før du bygger Husk at søge om lån, inden projektets sættes i gang. Send eventuelle tegninger og beskrivelser med låneansøgningen, der også skal indeholde foreningens sidste regnskab og love. Hvis foreningen melder sig ud af sit specialforbund, skal restgælden betales med det samme. Kontakt Danmarks Idrætsforbund, DIF HR og Administration Idrættens Hus 2605 Brøndby Send ansøgning til DIF Hent ansøgningsskema som pdf: Rentefrit lån

Gratis hjertestartere og førstehjælpskurser til danske ro-og kajakklubber

En kæmpe donation fra TrygFonden gør det muligt for de to forbund, at lave en ekstraordinær stor fælles førstehjælpsindsats til lands og vands. Hvordan giver et ro-hold livgivende førstehjælp til en ro-makker, der har fået hjertestop ude i en ro-båd eller kajak? Den viden har ikke været tydelig i de to forbund, men en kæmpe donation fra TrygFonden gør det nu muligt både at tilvejebringe denne værdifulde viden og kanalisere den ud i danske ro og kajakklubber. Førstehjælpskurser ude i klubberne Over de næste to år vil de to forbund i fællesskab udbyde i alt 50 stk. 8-timers førstehjælpskurser med hver 16 pladser. Allerede i 2018 er de første syv fælles kurser i støbeskeen, og for at gøre det så nemt for deltagerne som muligt vil kurserne blive afholdt både i nord, syd, øst og vest Danmark. Tilmeldingen til kurserne vil blive håndteret af DKF – de praktiske detaljer om hvor, hvornår, hvem og hvor mange vil blive kommunikeret ud snarest til medlemmerne af DKF og DFfR. Gratis hjertestartere TrygFonden har også gjort det muligt, at 25 ro-og kajakklubber kan erhverve sig en udendørs hjertestarter gratis. Klubben får desuden et mindre tilskud til et udendørsskab, som hjertestarteren skal placeres i. Dog skal klubben selv afholde en del af udgiften til skabet samt installation af autoriseret installatør. Klubber, der ønsker at komme i betragtning til dette, skal sende en ansøgning til DKF og DFfR. Nærmere information om procedure følger først i det nye år. Fakta: Rammen for kurset er Dansk Førstehjælpråds funktionsuddannelse ”Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport” (8 timer). Kurset lever op til søfartsstyrelsens krav til sikkerhedsinstrukser og skal tages i forbindelse med instruktøruddannelserne i kano / kajak. Alle kursister får udstedt et kursusbevis fra Dansk Førstehjælpsråd. Undervisningen vil være så virkelighedsnær som muligt. En del af kurset vil derfor foregå i og ved bådene. Alle deltagere får en folder, med tips til livgivende førstehjælp i båden, med hjem. Hensigten er, at roerne skal dele og udbrede denne viden med egne klubkammerater. Dansk Folkehjælp er udvalgt til at afvikle kurserne.