Færre drukneulykker

TrygFondens Nationale Druknestatistik viser for andet år i træk, at markant færre personer omkommer som følge af en drukneulykke i Danmark. 43 drukneulykker i 2011 De nyeste opgjorte tal viser, at 43 personer mistede livet i forbindelse med en drukneulykke i 2011 mod 48 i 2010. I perioden 2001 til 2009 var det i gennemsnit 69 personer om året.   78 mistede livet i 2011 I alt døde 1.273 personer i Danmark som følge af drukning i perioden 2001-2011. Ud over 713 drukneulykker inkluderer det samlede antal druknedøde 432 selvmord og fire drab, mens drukneårsagen var ukendt i 124 tilfælde. Det samlede tal for druknedøde i 2011 var 78, hvoraf 43 skyldtes en ulykke. Farligst som mand og fritidssejler eller – fisker TrygFondens Nationale Druknestatistik viser, at størstedelen af alle drukneulykker i Danmark sker på havet og ofte blandt fritidsfiskere og lystsejlere. For denne kategori gælder det, at hovedparten af de druknede er mænd mellem 45-74 år. Klik her og læs mere på Trygfondens hjemmeside.

Nye klubber i DKF

Klubberne i Dansk Kano og Kajak Forbund har i år budt 9 nye klubber velkommen. Det er: Voer Færgesteds Kajakklub på Djursland Sejs-Svejbæk Idrætsforening  i Silkeborg Løgstør Roklub Sletten Bådeklub i Fredensborg Kommune Hoptrup-Marstrup Idrætsforening ved Haderslev Tambohus Bylaug på Mors Nexø Kajakklub på Bornholm Rudersdal Rulleklub ved København Politiets Idrætsforening, København.

Kajakkerne indtog DR 1 Vejret

Det er blevet forår. I hvert fald bragte “Vejret” på DR 1 i går et indslag om at ro kajak, hvor kajakinstruktør Dharma Sjøstedt blev interviewet. Hans budskab var ikke til at tage fejl af. Få undervisning enten i en klub eller hos en privat udbyder, før du begiver dig ud i kajakken.

DKF får ny sponsor

Mens andre har holdt påske, har landsholdet i Florida haft travlt. Sportchef Bo Vestergaard har blandt andet landet en forrygende sponsoraftale med det verdenskendte tøj- og cigaretmærke Marlboro. “I grunden er det underligt, at ingen har tænkt på at indgå et samarbejde med Marlboro før nu,” siger Bo Vestergaard og påpeger nogle af de mange lighedspunkter mellem dansk kajaksport og Marlboro. Først og fremmest de rød/hvide farver, og cigaretternes slanke aquadynamiske former. Tre nye kajakker Med i sponsorpakken er  tre nye kajakker, der har fået navnene  The Cigar Box , A good Cigar og On a match. Phillip Morris fra Marlboro har denne kommentar til sponsoraftalen: “Det er efterhånden blevet forbudt at ryge indendørs i hele verden, derfor er vi glade for at samarbejde med en sportsgren, der foregår udendørs, og som derfor sagtens kan reklamere for vores produkter.” Velklædt og berejst Sponsoraftale med Marlboro løber helt frem til OL i Rio, og aftalen betyder blandt andet, at roerne bliver velklædte i det daglige. Det er især de studerende glade for. Sportchef Bo Vestergaard har allerede flere planer for, hvad det betragtelige økonomiske bidrag skal bruges til. “Det giver os mulighed for at planlægge flere og længere træningslejre op til OL i Rio, der er dog et MEN. Det er et anseligt beløb, og derfor er vi nødt til at gå lidt på kompromis med vores idealer. En grænse Til de reklamebilleder der skal laves, skal vi alle enten ryge eller stå med en Marlboro cigaret i hånden. Grænsen satte vi, da de ville have billeder af roerne i kajakken med en cigaret i munden, det respektererede reklamefolkene fint.” Den nye sponsor bliver præsenteret ved Spring Regattaen i Bagsværd. Ud over tøjpræmier, bliver der opsat en sponsorbod, hvor der kan købes tøj og cigaretter.