Tour de Gudenå 2014

Dansk Kano og Kajak forbund søsatte i 1968 Tour de Gudenå som et etapeløb fra Skanderborg til Randers over to dage med 5 etaper. Løbet var i mange år en stor succes med omkring 1000 deltagere. Her i 2014 glæder vi os til at præsentere et nyt Tour de Gudenå Maraton som et endagsløb over 73 km for alle klasser. Spektakulær start Løbet starter i Silkeborg på søen midt i byen og slutter med mål ved Randers Bro i Randers. Der er samlet start for alle klasser. Der er to pitstop ved henholdsvis Tange og Langå, hvor deltagerne har mulighed for at tage en pause og få udleveret diverse forplejning. 73 km er en udfordring for alle kajakroere – træn sammen i klubben Hvad enten man tilhører elitegruppen, er supermotionist, havkajakroer eller blot har roet sin første sæson, er distancen en udfordring. Men den gode medstrøm på åen, de mange deltagere at følges med og det rolige vand gør det muligt for alle at gennemføre. Vi opfordrer klubberne til at arrangere Tour de Gudenå-træning i klubben, så et stort klubhold kan tage af sted til årets løb, og så alle er i god form. Er distancen alligevel for lang, så indfører vi i år en mulighed for at tomandshold kan deltage. Den ene ror de 36 km til Tange, og den anden holddeltager ror de 37 km fra Tange til Randers. Tilmelding kommer senere. Tour de Gudenå Maraton – også for eliten. World Series Det nye 73 km lange løb tilbyder attraktive pengepræmier til de tre bedst placerede roere i Herre K-1 og Dame K-1 klassen. TdG Maraton indgår også i år i ICFs ”Classic Canoe Marathon World Series”. Yderligere oplysninger og tilmeldingsblanket kan findes på www.canoeicf.com/icf/Aboutoursport/Canoe-Marathon.html

http://www.friluftsraadet.dk/indhold/tilskud-til-friluftsliv.aspx

Friluftsrådet: Søg penge til en god idé

Har du en god idé, der kan skabe mere friluftsliv og større forståelse for naturen i dit lokalområde? Så er der nu mulighed for at søge om del i de 60 millioner kroner, som Friluftsrådet i år uddeler til friluftsprojekter rundt om i Danmark. Næste ansøgningsfrist er 1. juli På Friluftsrådets hjemmeside kan man også se, hvad andre har fået tilskud til og hente inspiration til nye projekter. 65 % af ansøgerne fik tilsagn i 2013 I 2013 blev der uddelt 72 millioner kroner fordelt på 488 projekter. Cirka 65% af ansøgerne fik tilsagn. Puljen støtter projekter med delvis finansiering. Den øvrige finansiering kan komme fra andre fonde eller egne midler. Tilskud søges ved at udfylde ansøgningsskemaet på Friluftsrådets hjemmeside. LINK

2. Runde i Danmarksturneringen Kajakpolo

I denne weekend har der været afholdt 2. runde i Danmarksturneringen i kajakpolo i Odense. Vejret har været med os og Odense havde samtidig arrangeret havnefest, så publikum interessen var stor. Efter 2. runde ligger Silkeborg nummer 1 for herreliga og for den fælles gruppe Dame/U18-herre. Næste runde DT3 bliver afholdt weekenden den 21. til 22. juni i Tuborg Havn. Vil du se flere resultater kan du gå ind på dette link: http://www.kajakpoloturneringer.dk/index.php?option=com_wrapper&view=wrapper&Itemid=137Med venlig hilsen, Martin Dagnæs Dansk Kano og Kajak Forbund – Sportschef Kajakpolo

Udtagelse af U-21 mænd. Landsholdet i kajakpolo

Udtagelse af U-21 mænd. Landsholdet i kajakpolo Dansk Kano- og Kajak Forbund udtager følgende spillere til at repræsentere Danmark U21 til hhv. årets Europa Cup stævner samt VM i Kajakpolo d. 24.-28. September, 2014 i Thury Hardcourt, Frankrig. Spillere: Rune Sørensen – Odense Kajakklub Frederik Andersen – Odense Kajakklub Tore Lubeck Rønn – Odense Kajakklub Mathias K.A. Jensen – Silkeborg Kajakklub Andreas Kaad Iversen – Silkeborg Kajakklub Martin Nørregaard Eybye – Kajakklubben Neptun Hasse Holm Thomsen – Skovshoved Roklub Rasmus V. Nielsen – Skovshoved Roklub Begrundelse: Spillerne er udvalgt efter iagttagelse ved følgende stævner samt samling i foråret 2014: Odense Canoepolo International, Niedersachsen Pokal og Danmarksturneringens første runde. Spillerne er valgt ud fra kriterier på individuelle kvaliteter, teknisk som taktisk, samt ikke mindst vigtigheden i spillernes kompetencer i forhold til holdets sammensætning. Tillykke til de udtagene spillere, deres trænere og klubber. Med Venlig Hilsen Peter Ravn, Jonas Arnkjær og Søren Skovgaard Trænerteam U21 Landsholdet Martin Dagnæs Sportschef Kajakpolo

Ny sportschef for kajakpolo

Elitearbejdet indenfor kajakpolo skal styrkes de kommende år og på sigt opnå internationale topresultater og medaljer ved EM og VM. Det er visionen for DKF, og derfor har forbundet ansat 58-årige Martin Dagnæs i en nyoprettet funktion som sportschef.   Kendt navn Martin Dagnæs er et kendt navn indenfor kajakpolo. Han er i dag ligatræner for Skovshoved, men begyndte sin aktive karriere allerede i 2001 i samme klub og var med på herreholdet frem til 2008, hvor han ufrivilligt måtte stoppe efter en skiulykke. Ulykken betød, at han i dag sidder i kørestol. Frem til 2008 var han også træner for damelandsholdet i en to-årige periode og holdleder er år før det. Som sportschef skal Martin Dagnæs være med til at lede og udvikle et elitesystem i en sportsgren, der som en forholdsvis ny sport har fået tradition for acceptable resultater.   Uddannet ingeniør Han er uddannet ingeniør og arbejder i det civile i et fleksjob hos HaCaFrø – Rådgivende ingeniører FRI. – Mit fleksjob betyder, at jeg ikke kan have andet arbejde ved siden af. Derfor er mit engagement med DKF udelukkende af frivillig karakter, forklarer Martin Dagnæs.   Går efter Top 6 i Europa Jobbeskrivelsen for den nye sportschef er blandt andet at være med til at skabe et bæredygtigt fundament for både det nuværende, men ikke mindst fremtidige elitearbejde. DKF ønsker med tiden at være Top 6 i Europa og Top 8 i verden for herrer, herrer U21, herrer U18 samt damer. Etableringen af et dame U21 står også på den fremtidige ønskeliste.