26 Lokale Aktions Grupper (LAG) støtter i store dele af Danmark lokale aktiviteter omkring vores havne økonomisk. De såkaldte LAG-midler finansieres af EU-midler og danske penge i en 50/50 % finansiering. Den årlige sum, der uddeles via LAG-systemet, er pt. ca. 72 mio. kr. på landsplan. Et godt eksempel er Kerteminde Søsportcenter, hvor sejl- og kano-kajakklubben er gået sammen og i fællesskab har bygget Kerteminde Søsportcenter med 750.000 kr. i støtte fra LAG-midler. Læs mere her I øjeblikket er der hele 26 forskellige LAG-grupper landet over, der hver især råder over en pose penge, som de årligt kan uddele til lokale formål. Det kan være en idé at undersøge, hvordan man kommer med/får tilskud fra en af LAG grupperne, hvis man har et projekt, som man mangler midler til. Man skal bare være opmærksom på, at der er en hel del bureaukrati forbundet med at begive sig ind i LAG-systemet. Både ansøgningsproceduren og den efterfølgende dokumentation for – og kontrol af – at den bevilgede støtte er blevet brugt til det godkendte formål, er meget krævende. 56 ud af 98 kommuner kan søge Dette kort viser hvor i landet , LAG-støtte kan søges. I 56 af 98 kommuner er der adgang til LAG-midler. Som det fremgår af kortet er langt det meste af landets kyststrækning – LAG-dækket område. (De hvide områder er ikke dækket). Hvis du vil søge Hvis du vil søge LAG-midler, og du kan se på kortet her, at din kommune har adgang til LAG-midler, så kontakt LAG-sekretariatet. Klik på LINK