Tjek hvorfor, hvis du ikke fik magasinet (#1/2020)

Postvæsenet har afleveret Magasinet Kano & Kajak # 1, 2020. Modtog du ikke Magasinet, så kan der være forskellige årsager. 1)Vi har ikke viden om, at du er medlem af en DKF-klub 2)Vi har forkerte informationer om dig i IPaddle 3) Fejl under Postdanmarks levering. Hvis du ikke har modtaget bladet, så log ind på IPaddle.dk og tjek: 1)at din klub har oprettet dig som medlem i klubben, hvis ikke kontakt din formand eller den medlemsansvarlige i klubben 2)at vi har din rigtige adresse. Har vi de korrekte informationer om dig – så udfyld skemaet nedenfor – så sender posten dig et nyt Magasin. Du kan reklamere over manglende modtagelse frem til og med 24. marts 2019. Udfyld skemaet her, hvis du ikke har modtaget magasinet.

Online OL info og dialogmøde

Onsdag d. 1. april kl. 16.00-17.00 afholder DKF et online info og dialogmøde omkring OL, der er udskudt til 2021. I øjeblikket har vi flere spørgsmål end svar, men vi vil dele det vi ved. Man er velkommen til at deltage på videoplatformen Google Hangout. Det kræver en hurtig plugin installation og så er man klar til at deltage. Fra DKF deltager: Lars Robl, Sportschef Ole Tikjøb, Formand Tom Faurschou, Eliteansvarlig bestyrelsesmedlem Christian Jacobsen, Direktør Link til videomøde: meet.google.com/snw-fnrn-baj  

Check at din Memberlink er synkroniseret med Ipaddle

I disse tider hvor det er mere besværligt end ellers at komme på vandet, har du muligvis lidt tid til overs. Hvis du er kasserer eller medlemsansvarlig i din klub, er det altid en god ide at checke at de data som vi har i Ipaddle er korrekte. Klubdata – check at kontaktdata er korrekte Medlemsdata – check at de som skal synkroniseret rent faktisk også bliver det. Har du Memberlink i din klub er det relativt nemt. MEN du skal huske en gang i mellem at køre funktionen “MemberlinkSync” inde i Ipaddle. Ellers kommer dine nye medlemmer ikke med over. Jeg har lavet en lille video om det. Se den her: SyncMedMemberlink

Information om Corona fra DKF (tirsdag den 24. marts 2020)

Som mange nok har set, så holdt statsminister Mette Frederiksen i går pressemøde, hvor  hun forlængede en række restriktioner til og med 13. april. Det gælder: Alle indendørs sportsfaciliteter er lukket til og med 13. april. (Det gælder også klubhuse) Vi skal holde 2 m afstand til hinanden og max grupper på 10 personer.  Rejser i påsken (også indenlands) frarådes. Der er stadig en opfordring fra myndigheder, DIF og Team Danmark om, at vi fortsat skal huske at træne – gerne i naturen. Vi skal bare gøre det med afstand. Vi skal også huske, at  myndigheder appellerer til alle, der har været i udlandet om at holde sig hjemme i de første 14 dage efter hjemkomst. Lokale muligheder for at åbne bådhal Mulighederne for at åbne bådhal og ikke klubhus vil fortsat afhænge af de lokale muligheder. Der, hvor det er muligt, kan det give mening at give adgang til bådhal, så medlemmerne kan komme ud og træne individuelt. Det beror på lokale vurderinger.  Besøg ikke Forbundskontoret I har måske bemærket, at der fortsat arbejdes på Forbundskontoret.  Dog fra hjemmekontorerne. Forbundskontoret er foreløbigt frem til og med 13. april lukket for fysisk fremmøde. Personalet er som sædvanligt at træffe på hverdage mellem 9-15 på telefon og mail. Omskiftelig tid – vi informerer løbende Myndigheders og internationale forbunds dagsorden og strategi skifter i øjeblikket hurtigt som følge af udviklingen i udbredelsen af Covid 19. På Forbundskontoret følger vi med og informerer så hurtigt vi kan.  I øjeblikket diskuteres afholdelsen af OL til august, og det er selvfølgelig en diskussion, som vi følger tæt.