U-VM: Nummer 13 i verden

Helene tog en flot fjerdeplads I lørdagens anden af tre B-finaler med dansk deltagelse ved U-VM i Rumænien, var juniorroeren Helene Fabrin-Brasted fra Vallensbæk Kano og Kajak Club med i 1.000 meter enerkajak. Og den unge dansker roede et rigtig flot løb og kom i mål på en fjerdeplads og samlet en 13. plads. Vinder af B-finalen blev serberen Eva Barta.  

U-VM: God start for Danmark

Firerkajak gav Danmark en god start Junior-firerkajakken med Josefine Balslev-Erichsen, Holte Roklub, Frederikke Hauge Matthiesen, Lyngby Kanoklub, Caroline Emilie Faurschou, Silkeborg Kajakklub og Nanna Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub, gav Danmark en god start på lørdagens finaleafsnit, da kvartetten roede en flot tredjeplads og samlet en 12. plads hjem i B-finalen over 500 meter ved U-VM i Rumænien. Især på løbets sidste halvdel viste danskerne stor styrke ved at avancere flere pladser og nærmest på målstregen henvise New Zealand og Kazakstan til fjerde- og femtepladsen i en hårfin afgørelse. Vinder af B-finalen blev Australien.

U-VM – lørdagens finaleprogram

  07.51: B-finale DU18 K4 500 meter – Josefine Balslev-Erichsen, Holte Roklub, Frederikke Hauge Matthiesen, Lyngby Kanoklub, Caroline Emilie Faurschou, Silkeborg Kajakklub, Nanna Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub. 08.13: B-finale DU18 K1 1.000 meter – Helene Fabrin-Brasted, Vallensbæk Kano og Kajak Club. 08.48: B-finale HU23 K1 1.000 meter – Nicolai Mørcke, Lyngby Kanoklub. 09.53: A-finale HU18 K1 1.000 meter – Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub. 10.22: A-finale DU23 K1 1.000 meter – Bolette Nyvang, Hellerup Kajakklub. 10.59: A-finale HU18 K2 1.0000 meter – Rasmus Alsbæk, Maribo Kajakklub, Simon Schuldt-Jensen, Holte Roklub. 11.21: A-finale HU23 K2 1.000 meter – Casper Pretzmann, Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub.   Semifinaler 200 meter 15.15: DU18 K1 – Mette Hemmingsen, Sorø Kajakklub. 15.35: HU18 K1 – Gustav Skovsager, Silkeborg Kajakklub. 16.10: DU23 K1 – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub.   Live-stream: https://www.youtube.com/watch?v=dIZhuZR-IR8   Resultater: http://www.romania2017.spotfokus.com/home?gmt=2&gmt2=-120

U-VM: Mere dansk succes på andendagen

U-VM kajak: Danmark nu oppe på 10 VM-finaler   Efter gårsdagens flotte førstedag med fem VM-finaler og tre B-finaler, fulgte de danske kajaktalenter på imponerende vis op på andendagen fredag med yderligere fem VM-finaler og en B-finale ved U-VM i kajak for juniorer og U23 i Rumænien. De seks finaler blev roet hjem i strid modvind over 500 meter distancen, men de teknisk og taktisk dygtige danskere gjorde det klogt i modvinden i Pisteti og håndterede den vejrmæssige udfordring til talentchef og U-landstræner Finn Papes store tilfredshed. – Tiderne blev selvfølgelig en del langsommere under de her forhold, men alle tacklede udfordringen på bedste vis, både teknisk og taktisk, så jeg er meget tilfreds med roernes indsats, siger han. Herrejunior-firerkajakken med Rasmus Alsbæk, Maribo Kajakklub, Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub, Simon Schuldt-Jensen, Holte Roklub og Victor Gairy Aasmul, Holte Roklub, roede den første VM-finale hjem til Danmark. Herefter fulgte OL-sølvvinder Emma Aastrand Jørgensen i U23 fra Maribo Kajakklub og juniorroeren Gustav Skovsager fra Silkeborg Kajakklub, begge i enerkajak. De to sidste VM-finaler tog toerkajakkerne hos juniorerne med Mette Hemmingsen, Sorø Kajakklub og Emma Bock, Hellerup Kajakklub samt U23-båden med Line Langelund, Silkeborg Kajakklub, Bolette Nyvang, Hellerup Kajakklub, sig af. Endelig blev det til en B-finale for juniorroeren Helene Fabrin-Brasted fra Vallensbæk Kano og Kajak Club. – Med gårsdagens og dagens resultater har vi fået alle vores syv U23-damer i VM-finaler. Det er meget flot og viser høj klasse på det her niveau, men generelt har alle roerne levet op til vores forventninger, hvilket 10 VM-finaler og fire B-finaler vidner om, siger Finn Pape. Sidst på dagen blev der afviklet indledende heats over 200 meter. Her havde Danmark tre både med og alle kom videre til semifinalerne lørdag. Lørdag er også første finaledag, hvor Danmark altså er repræsenteret i fem VM-finaler og tre B-finaler. Finaledeltagerne er: 07.51: B-finale DU18 K4 500 meter –  Josefine Balslev-Erichsen, Holte Roklub, Frederikke Hauge Matthiesen, Lyngby Kanoklub, Caroline Emilie Faurschou, Silkeborg Kajakklub, Nanna Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub. 08.13: B-finale DU18 K1 1.000 meter – Helene Fabrin-Brasted, Vallensbæk Kano og Kajak Club. 08.48: B-finale HU23 K1 1.000 meter – Nicolai Mørcke, Lyngby Kanoklub. 09.53: A-finale HU18 K1 1.000 meter – Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub. 10.22: A-finale DU23 K1 1.000 meter – Bolette Nyvang, Hellerup Kajakklub. 10.59: A-finale HU18 K2 1.0000 meter – Rasmus Alsbæk, Maribo Kajakklub, Simon Schuldt-Jensen, Holte Roklub. 11.21: A-finale HU23 K2 1.000 meter – Casper Pretzmann, Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub. 11.50: A-finale DU23 K4 500 meter – Mette Gravesen, Silkeborg Kajakklub, Ida Villumsen, 361 Kano og Kajakklub, Julie Frølund Funch, Vallensbæk Kano og Kajak Club, Pernille Knudsen, Maribo Kajakklub.

U-VM: Emma videre til semifinale

Emma rundede af med femteplads Hun var på forhånd sikret en semifinale lørdag, så Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo Kajakklub tog det roligt i indledende heat i 200 meter enerkajak for U23 ved U-VM i Rumænien. Danskeren kom i mål på femtepladsen. Løbet var det sidste med danskere på vandet på andendagen af mesterskaberne. I morgen, lørdag, følger det første finaleafsnit, hvor Danmark er repræsenteret i fem VM-finaler og tre B-finaler.