EM-programmet søndag

EM Plovdiv – søndagens finaleprogram:   9.05 – DK1 500 meter A-finale – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub. 9.25 – HK1 500 meter A-finale – René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub. 10.23 – HK2 500 meter A-finale – René Holten Poulsen, Nils Boe, Maribo Kajakklub. 11.46 – HK1 200 meter B-finale – Orion Pilo, Maribo Kajakklub. 12.05 – DK1 200 meter A-finale – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub. 15.31 – HK1 5.000 meter A-finale – René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub.   Live-stream: http://gledaibgtv.com/bnt-hd Resultater: http://europecanoeevents.com/live-results?gmt=2&gmt2=-120

EM: Tilfreds sportschef

– Vi har et stærkt landshold Sammenlignet med år 0 efter London, har Dansk Kano og Kajak Forbund et langt stærke landshold og bredere fundament ar arbejde videre med år 0 frem mod OL i Tokyo. Det mener sportschef Bo Vestergaard ovenpå lørdagens finaleafsnit og indledende heats på 200 meter ved EM i Plovdiv i Bulgarien. Når man ser på vores resultater på de olympiske distancer, så ser det rigtig godt ud for den videre proces, hvor vores mål er at få så mange både som muligt kvalificeret til Tokyo. Set i det perspektiv er jeg en yderst tilfreds sportschef. Fra lørdagens løb fremhæver han René Holtens Poulsens sølv på den olympiske 1.000 meter enerkajak, men også Emma Aastrand Jørgensens sejr i indledende over den olympiske 200 meter enerkajak og Silkeborg-parret Casper Pretzmanns og Morten Graversens niendeplads i Em-finalen på den olympiske 1.000 meter toerkajak. René roede et rigtig godt løb, hvor han gav alt, hvad han have i sig. Det så godt ud. Det samme må siges om Emma. Med direkte EM-finaler fra indledende heat på både den olympiske 500 og 200 meter, er hun kommet meget stærkt tilbage efter sin træningspause med to flotte løb. Caspers og Mortens indsats var også godkendt med en EM-finale, selv om vi nok havde håbet, de kunne komme lidt længere frem i feltet efter deres flotte fjerdeplads ved World Cup i Szeged. De fik også en god start og lå godt med fremme til halvvejs i løbet i et tæt felt, men den fart, de havde i Szeged fra 500 til 750 meter, havde de ikke i dag og blev derfor sat lidt af. Den fart skal de nu hjem og arbejde på at finde igen til træning, siger Bo Vestergaard. Orion Pilo var også med på den olympiske 200 meter enerkajak, hvor det blev til en B-finale. Orion roede et godt heat, men knap så god en semifinale. Nu må vi se, hvordan han klarer sig i B-finalen, siger Bo Vestergaard. Han ser med fortrøstning og spænding frem til søndagens finaleafsnit, hvor Emma Aastrand Jørgensen altså skal ud i finaler på de to olympiske distancer. René Holten Poulsen er også i finalen på den ikke-olympiske 500 meter enerkajak, 500 meter toerkajak sammen med Nils Boe og i 5.000 meter enerkajak.   Søndagens finaleprogram: 9.05 – DK1 500 meter A-finale – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub. 9.25 – HK1 500 meter A-finale – René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub. 10.23 – HK2 500 meter A-finale – René Holten Poulsen, Nils Boe, Maribo Kajakklub. 11.46 – HK1 200 meter B-finale – Orion Pilo, Maribo Kajakklub. 12.05 – DK1 200 meter A-finale – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub. 15.31 – HK1 5.000 meter A-finale – René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub.

Sjetteplads i semifinale

Toer tog igen en sjetteplads   Som i indledende heat blev det også til en sjetteplads i semifinalen i 200 meter toerkajak for Mette Gravesen, Silkeborg Kajakklub og Ida Villumsen, 361 Kano og Kajakklub, ved EM i Bulgarske Plovdiv. Kun de tre første, Italien, England og Sverige, gik videre til EM-finalen. I klassen ros der ikke B-finale. Løbet var det sidste med danskere lørdag eftermiddag.

Femteplads i semifinale

B-finale til Orion   Med en femteplads i semifinalen i 200 meter enerkajak lykkedes det for Maribo Kajakklubs Orion Pilo at kvalificere sig til søndagens B-finale ved EM i Plovdiv, Bulgarien. I semifinalen var der EM-finale til de tre første, og det blev Serbien, Spanien og Bulgarien. Søndagens B-finale ros klokken 11.46.

Toerkajak i semifinale

Sjetteplads til Mette og Ida   Med en sjetteplads i indledende heat i 200 meter toerkajak, er Mette Gravesen, Silkeborg Kajakklub og Ida Villumsen, 361 Kano og Kajakklub, videre til eftermiddagens semifinale ved EM i bulgarske Plovdiv. De tre direkte finalebilletter tog Ukraine, Polen og Østrig.