Sportschefens optakt til Copenhagen Spring Regatta

Foto: Søren Aasmul   Copenhagen Spring Regatta finder sted i weekenden, med masser af spændende og afgørende løb foran os. Her får I nogle af sportschef i DKF, Torben Koues, perspektiver på CSR. Ved CSR vil det blive afgjort hvem der vil repræsentere Danmark ved European Qualifier om 2½ uge i Ungarn. Her er der kvotepladser at kæmpe om til OL: På K1 1000 meter vil Simon Schuldt Jensen, Thorbjørn Rask, Mads Brandt Pedersen og René Holten Poulsen forventeligt slås om 1. pladsen. På K2 500 meter forventer vi et tæt løb mellem Philip Bryde/Christian Farstad og Gustav Bock/Rasmus Knudsen, der begge kæmper for at repræsentere Danmark ved European Qualifier. Rene og Thorbjørn stiller ligeledes til start på k1 500 m, mens de øvrige atleter har valgt at fokuserer på én disciplin under CSR. Umiddelbart efter K1 1000 m følger C1 1000 m, og efter K2 500 m følger C2 500 m. I selektionskriterierne står det beskrevet, hvorledes kano atleter kan vinde en plads til European Qualifier og potentielt kæmpe med om flere pladser til OL. Det bliver spændende at følge. Efter European Qualifier vil vi vide om Danmark stiller med 6 eller flere atleter til OL. CSR er dermed startskuddet for de 6 atleter som sad i bådene under VM i 2023 og som vi forventer vil repræsentere Danmark ved OL. Alle 6 atleter har fokuseret skarpt rettet mod OL, med deltagelse ved EM, Worldcup og for flere CSR som milepæle på vejen. Til CSR kommer vi til at se Victor Gairy Aasmul og Morten Graversen på K1 500 m og Magnus Sibbersen på både k1 200 m og k1 500 m. Lasse Bro Madsen er i immunterapi behandling, med astmamedicin  målrettet birkepollensæsonen som er over os lige nu. Behandlingen er godkendt til brug under træning og tests, men desværre ikke er godkendt til brug under konkurrence. Lasse stiller ikke til start i K1. Derimod er der arrangeret en test umiddelbart efter sidste løb om søndagen, hvor Herre K4 ror 500 meter test – Forhåbentligt når mange at se båden kommer ned over vandet, søndag eftermiddag. Til CSR kommer vi til at se Frederikke Hauge Mathiesen ro K1 200 m og K1 500 m, men hun har naturligvis K2 500 m skarpt i kikkerten målrettet OL. Emma bliver på land, med OL som skarpt fokus. I samråd med TD eksperter, har Zoltan og Emma besluttet at fravælge deltagelse ved CSR, for at kroppen er helt klar til den hårde træning, der fortsat venter før OL. En betændt slimsæk har været et lille bump på vejen, men træningen er genoptaget mod Paris. CSR er ligeledes udtagelse til World Cup i Szeged og senior EM (også i Szeged). Bagsværd regatta om 1½ måned er udtagelse til U-stævner samt VM i Uzbekistan, hvor resultater ved CSR kan inddrages, hvis det er nødvendigt. Fra elitecenteret bliver det spændende at følge William Gravlund på K1 200 meter, samt mandskabsbådene med Bolette Iversen og Caroline Faurschou. Katrine Jensen og Sara Milthers, samt Anna Find Hansen og Julie Borup Olsen – det bliver naturligvis også spændende at følge deres individuelle konkurrencer. Nikolaj Bryde har Bagsværd Regattaen i sigte, efter en hjernerystelse, som satte ham tilbage i november. Vi glæder os mindst lige så meget til ovenstående præstationer, som til alle andres præstationer fra U16 til masters. Nogle skal til deres første stævne og andre har slet ikke tal på antal stævner de har deltaget i. U-landstrænerne ser frem til at se atleterne have udviklet sig over vinteren og blive sluppet fri på Bagsværd Sø. Samtidig med at en lang række frivillige kræfter gør alt for at skabe de bedst mulige rammer for at børn, unge og voksne kan få lov at folde deres passion ud på vandet i Bagsværd. Startlister og resultater 

Arbejdet med ny Talent og Elitestrategi igangsættes

DKF besluttede på sidste bestyrelsesmøde, at iværksætte arbejdet med en ny talent og elitestrategi, der skal være færdig i 2025. Herunder skal en ny/revideret kraftcenterstruktur og ny/revideret EC øst/vest struktur være færdig i 2024. Eliteafdelingen sætter arbejdet i gang i april og vil frem til midt i juni indsamle data og information fra flest mulige, relevante mennesker, klubber og organisationer. Herefter bearbejdes informationen, inden et nyt/revideret kraftcenterkoncept, ny/revideret EC øst/vest struktur præsenteres til slut på året. Derefter fortsætter arbejdet med at færdiggøre den samlede Talent og Elitestrategi, som kommer på plads i 2025. Vi glæder os til at komme i gang og ser frem til masser af input. På vegne af eliteafdelingen Torben Koue Sportschef Mobil: +45 4412 2395 Email: torben.koue@kano-kajak.dk

Nyheder og info vedr. U landshold sprint

Revideret med korrekt dato for DM maraton og UNM Sprint.  Lidt nyheder og informationer her kort før sæsonstart vedr.: iagttagelser og udtagelser til U Bruttolandshold, U Brutto samlinger, U16- U18 og U21/U23 NM samt Olympic Hopes Regatta 2024.    [embeddoc url=”https://drive.google.com/file/d/13FpxFDRScQkOiTrKb4m9yvpfEoUa2eD2/view?usp=sharing” download=”all” viewer=”google”] 

Udtagelsesprocedure og udtagelseskriterier – Para kano og kajak 2024

Det overordnede formål med nærværende udtagelsesprocedure, er at skabe tydelige rammer for udviklingen af para kano og kajak. Både for nuværende og for potentielle nye para atleter, så der bliver skabt bedst muligt grundlag for deltagelse ved internationale mesterskaber og inklusion i kano og kajak miljøet. Spørgsmål kan stilles til sportschef, Torben Koue [embeddoc url=”https://www.kano-kajak.dk/wp-content/uploads/2024/04/Udtagelsesprocedure-og-udtagelseskriterier-–-Para-kano-og-kajak-2024.pdf” download=”all” viewer=”google”]

Sæsonforberedende træningslejre for klubber og kraftcentre

I forår og påske er der tradition for at klubber og kraftcentre tager på træningslejre i Sydeuropa for at forberede sig til sæsonen. Den danske stævnesæson starter i år med med Copenhagen Spring Regatta den 19. – 21. april 2024. Med baggrund i et godt samarbejde mellem klubber og kraftcentre har mange klubber og kraftcentre gæster med fra andre klubber og kraftcentre. Baggrunden er ofte at nogle klubber og kraftcentre har grupper af atleter i en specifik aldersgruppe, eller med et specifikt træningsfokus, hvor enkeltstående atleter fra en klub eller center kan have et forøget træningsudbytte ved at træne i en sådan træningsgruppe. Emilie Rosenkilde, der er cheftræner i Talentcenter Hovedstaden (TCH) fortæller: “I år er turen gået til Belek i Tyrkiet, sammen med Superkraftcenter Vallensbæk. Forholdene her giver os optimale muligheder for at starte arbejdet med de høje træningsintensiteter, inden sæsonen 2024 for alvor går i gang. Vi er med stor succes taget afsted to kraftcentre sammen, for at spare med hinanden – både atleter og trænere. Desuden har vi haft besøg af Finn Pape, som har bidraget med gode input til alle. Vi er afsted i 2 eller 3 uger med i alt 24 atleter og trænerne Emilie Rosenkilde, Christoffer Valentin Buschardt og Ida Villumsen.” Michael Fjeldvig, der er cheftræner i Kraftcenter Trekanten fortæller: ”Vi er igen i år i Pusiano, i det nordlige Italien hvor vi har været siden 2018, så vi har et lokalt setup der fungere for os. Vi er en lille gruppe afsted, på 8 atleter den første uge og 14 atleter i de sidste 2 uger. Hen over de 3 uger er vi et trænerteam på 3, bestående af Jonas Nissen, Johan Fjeldvig og mig selv, der supplerer hinanden til de niveauer af roere vi har med. Vi har i den første uge haft en del udholdenheds træning, og går i de sidste 2 uger over i højere intensitet, og hastighed. Vi har på lejren deltagere fra: Vejle Å, Limfjorden og Odense. Atleterne fra Vejle Å og Odense er til dagligt tilknyttet Kraftcenter Trekanten.” Jonas Saelens, der er cheftræner Superkraftcenter Silkeborg fortæller: ”The first week we was, blessed with amazing conditions for paddling that contributed to help the athletes to absorb a bigger training volume and in same time keeping the quality in the tougher sessions. The second week we are challenged with more rain and wind on some of the days, but this didn’t change the plans or motivation of the athletes. During the camp we have a bigger emphasis on distance training, getting more familiar with race pace training and we are continuing developing crew boat skills as we do on a weekly base in the kraftcenter. As a kraftcenter we were able to bring 3 x K4 and 9 x K2 to the camp, this makes it possible to develop the crew boat skills. We are 5 coaches: Jonas Saelens, Jan Klitte, Jeppe Jensby, Emil Skovsager and Frederikke Maretti. And we are 43 athletes including 5 International visitors: Milan Dekker, member of the Dutch National senior team. Rik Dolph, member of the Dutch National U23 team. Emilie Svandberg, member of the Norwegian National junior team. Ilya Podpolnyy, member of the Israelian National senior team. And Hamish Lovemore, member of the RSA National senior team and qualified to the Paris Olympic Games” DKF Talentchef Finn Pape har i uge 12 besøgt Talentcenter Hovedstaden og Superkraftcenter Vallensbæks træningslejr i Belek i Tyrkiet, og bruger herefter to uger i Castrelo de Miňo i Spanien sammen med Superkraftcenter Silkeborg og Elitecenter Vest. Derudover er en række klubber mm. med større eller minde grupper, også på sæsonforberedende træningslejre forskellige steder i Sydeuropa. De sæsonforberedende træningslejre er ofte præget af et godt kammeratskab og sammenhold i træningsgrupperne. De sæsonforberedende træningslejre er også kendetegnet ved at trænere og atleter er sammen over flere uger, hvilket medvirker til at relationen mellem trænere og atleter udvikles og opbygges, noget der er værdifuldt i det fortsatte arbejde med atleternes sportslige udvikling gennem den forestående sæson.