Status, udtagelse og kriterier U18 og U21 kajakpolo
Hermed lidt nyt fra teamet bag U18 og U21 kajakpolo herrer. U18 og U21 status og udtagelse af hold Notat om kriterier for udtagelse af spillere til U21
Hermed lidt nyt fra teamet bag U18 og U21 kajakpolo herrer. U18 og U21 status og udtagelse af hold Notat om kriterier for udtagelse af spillere til U21
Første samling for U14 bliver i Silkeborg d. 14. – 15. marts. Opstartsbrev kan læses her. Info om opstart kan læses her. Dokument til forældre og omkring opbakning kan læses her. Trænere er Frederik Konge Theilgaard & Mads Rold. Holdleder er Trine Rold.
Den spillende landstræner, Cecilie Moe Weinrich, har nu udtaget bruttotruppen for damelandsholdet 2020. Disse 11 spillere udgør basen for landsholdet, og kæmper alle om at blive udtaget til de forskellige turneringer i løbet af året og VM i Rom, Italien. Spillerne: Isabella Holdorf Petersen, Danske Studenters Roklub Sara Løve Andersen, Københavns Kajakpolo Klub, Neptun, Rothe Mühle Essen Folke Janiesch, Silkeborg Kajakklub Signe Sutorius Severinsen, Danske Studenters Roklub Freia Brændholt, Danske Studenters Roklub Sofia Le Andersen, Danske Studenters Roklub, Kajakklubben Neptun Louise Busk Nielsen, Københavns Kajakpolo Klub, Circolo Nautico Palermo Mie Krogsgaards-Nielsen, Skovshoved Roklub Julie Højstrup, Skovshoved Roklub Lara Charlotte Robra, Rothe Mühle Essen Cecilie Moe Weinreich, Københavns Kajakpolo Klub, Kajakklubben Neptun, Rothe Mühle Essen Trænerne: Cecilie Moe Weinreich, cheftræner Benjamin Graungaard, assistenttræner Nina Sloth Nielsen, assistenttræner
DM ergometer: OL-roere stiller op til mesterskab i Rødovre Centrum Når årets danske mesterskaber i indendørs kajakroning finder sted lørdag den 11. januar i indkøbscentret Rødovre Centrum, så kan centerets gæster få mulighed for at opleve kommende OL-deltagere på tætteste hold. Til mesterskaberne stiller det danske sprintlandshold nemlig op for at konkurrere om DM-medaljer mod eliten fra klubberne. Det er internationale verdensstjerner, som OL-sølvvinderen fra Rio, Emma Aastrand Jørgensen, der sammen med Julie Frølund Funch, Line Langelund Eriksen, Pernille Knudsen og Bolette Nyvang Iversen har kvalificeret firerkajakken til sommerens lege i Tokyo. Alle fem stiller op til DM. På herresiden har Danmark endnu ikke fået atleter kvalificeret til Tokyo, men den tredobbelte verdensmester, René Holten Poulsen, vil helt sikkert vise til DM, at han er, hvor han skal være i forhold til forårets World Cup-stævner, hvor han vil forsøge at kvalificere sig til legene i 1.000 meter enerkajak. Ud over enerkajak satser Dansk Kano og Kajak Forbund også på en toerkajak hos herrerne. For sportschef, Lars Robl, bliver DM et delmål og pejlemærke i forberedelserne frem mod OL i Tokyo. – Nu, hvor vi er halvvejs gennem vintersæsonen, får vi et pejlemærke på, hvor roerne står. I det perspektiv ser jeg med spændt forventning frem til mesterskaberne. Landsholdsroerne ser også frem til DM, for alle synes, det er et sjovt mesterskab rent sportsligt samtidig med, at de glæder sig til det sociale samvær med de øvrige dygtige roere fra hele landet, siger han. Ud over at få et pejlemærke i OL-forberedelserne frem mod Tokyo, ser Lars Robl, sammen med cheflandstræner Zoltan Bako, landstræner Mette Barfod samt talentchef Finn Pape, også frem til at iagttage de roere, der banker på til en plads på forbundets Elitecenter i Bagsværd og dermed en plads blandt de roere, forbundet vil satse på til legene i Paris i 2024. – I vores elitestrategi har vi både fokus på Tokyo, men samtidig også på Paris, hvor vi allerede nu har øje for de roere, som ligger på kanten af en plads på vores Elitecenter. De roere inviterede vi i efteråret på to testweekends på centeret for at måle dem op mod hinanden for at få et fingerpeg om, hvordan de lå på de fysiske parametre udenfor vandet. Nu bliver det så spændende at følge dem til DM, hvor jeg er sikker på, at de både vil være sultne og motiverede for at vise sig frem. Siden bliver det så spændende at følge dem i konkurrence på vandet, siger han. Umiddelbart efter DM tager sprintlandsholdet fra Rødovre til Norge for at træne på ski som næste led i forberedelserne frem mod OL og forårets OL-kvalifikationsstævner. DM ergometer, der arrangeres af Dansk Kano og Kajak Forbund i samarbejde med Rødovre Centrum og Dansprint, afvikles for alle årgange fra U14 til masters og med 236 deltagere fra 26 klubber. Mesterskaberne starter klokken 8.30 med indledende heats. Fra klokken 12.40 afvikles finalerne med finalen over 1.000 meter for herresenior som den første. Foto: René Holten Poulsen i aktion ved sidste års DM. Program og resultater: https://kano-kajak.org/quick-links/ergometer-dm-2020/ Livestream: https://youtu.be/Sm0gOhy9TEI (Fra klokken 10)
Mads Brandt Pedersen nummer 5 – Holger Rune er Årets Fund Søndag aften blev Årets Fund kåret ved et arrangement i Politikens Hus. Den dobbelte verdensmester i maratonkajak, Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub, var blandt de 10 nominerede og fik en flot femteplads i det stærkt besatte felt af unge elitetalenter. https://politiken.dk/sport/art7583890/Tennisspilleren-Holger-Rune-er-%C3%85rets-Fund-i-dansk-idr%C3%A6t