Ottendeplads til Rasmus og Simon Kun en time efter semifinalens femteplads var Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Lyngby Kanoklub atter på vandet til B-finalen over 1.000 meter toerkajak ved World Cup i Szeged. Her blev det til en ottendeplads for danskerne. Vinder blev Litauen foran Sverige og England.
Udfordrere tog femteplads og en B-finale I direkte duel med etablerede Casper Pretzmann og Morten Graversen fra Silkeborg, viste udfordrerne Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Lyngby Kano klub sig stærkest. I semifinalen i toerkajakken over 1.000 meter ved World Cup i Szeged, roede Rasmus Alsbæk og Simon Schuldt-Jensen i mål på femtepladsen, mens Silkeborg-duoen sluttede på syvendepladsen knap et halvt sekund efter. For de lovende U23-roere fra Maribo og Lyngby rakte femtepladsen til B-finalen, der ros klokken 16.
U23-roere tog fornem tredjeplads U23-roerne Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Lyngby Kanoklub leverede en opløftende indsats med en fornem tredjeplads i indledende heat over 1.000 meter toerkajak ved World Cup i Ungarn. Tredjepladsen sikrede duoen en plads i eftermiddagens semifinale, og i samme semifinale kommer de op mod det etablerede par på distancen, Silkeborgs Casper Pretzmann og Morten Graversen. Sidstnævnte kom dog kun videre på næstbedste tider, da de sluttede syver i deres indledende heat. Semifinalen ros klokken 14.58. Her går de tre bedste i A-finalen, mens nummer 3-6 ror sig i B-finalen. Både A- og B-finalen ros også i eftermiddag. B-finalen klokken 16, A-finalen klokken 16.52. Toerkajakkerne over 1.000 meter var formiddagens sidste indledende løb med danskere. I eftermiddag følger desuden indledende heat over 500 meter enerkajak med René Holten Poulsen. Det løb ros klokken 19.
Silkeborg-duo sluttede sidst Toerkajakken med Silkeborg-duoen Katrine Græsbøll Christensen og Mette Gravesen formåede ikke at ro sig videre til eftermiddagens semifinaler over 500 meter ved World Cup i Ungarn. Allerede tidligt i det indledende heat blev danskerne sat af og måtte ro i mål på niendepladsen. Portugal tog den direkte finaleplads, mens de næste seks både gik videre til semifinalerne.
René Holten sikkert i semifinale med sejr I et dansk-spansk parløb i det femte og sidste indledende heat i 1.000 meter enerkajak ved World Cup i Ungarn, lod danske René Holten Poulsen spanske Roi Rodriquez tage teten på de første 750 meter, inden han med en effektiv spurt satte tingene på plads og sikrede sig sejren og videre avancement til morgendagens semifinaler. I mål var René Holten Poulsen over et sekund foran spanieren, mens tyskeren Finn Eidam på tredjepladsen var hele seks sekunder efter den danske heatvinder.
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentage besøg. Ved at klikke på "Accepter alle" giver du samtykke til brugen af ALLE cookies. Du kan dog besøge "Cookie- og privatlivspolitik" for at give et kontrolleret samtykke. Læs mere...
Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Funktionelle cookies hjælper med at udføre visse funktioner som deling af webstedets indhold på sociale medieplatforme, indsamling af feedback og andre tredjepartsfunktioner.
Ydelsescookies bruges til at forstå og analysere nøglepræstationsindekserne på hjemmesiden, som hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
Analytiske cookies bruges til at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookies hjælper med at give oplysninger om metrics antallet af besøgende, afvisningsprocent, trafikkilde osv.
Reklamecookies bruges til at give besøgende relevante reklamer og marketingkampagner. Disse cookies sporer besøgende på tværs af websteder og indsamler oplysninger for at levere tilpassede reklamer.
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Disse cookies sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, anonymt.