René Holten sejrede igen For anden gang fredag roede René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub først over stregen, da han ved World Cup i Duisburg fulgte formiddagens indledende 1.000 meter sejr op med en førsteplads i indledende heat over 500 meter enerkajak. Danskeren var med fremme i hele løbet og vandt spurten foran tjekken Jan Sterba. De seks første i mål gik videre til lørdagens semifinaler. René Holtens løb var det sidste med dansk deltagelse på førstedagen af World Cup i Duisburg.
Niendeplads til Mette og Katrine Semifinalen over den olympiske 500 meter toerkajak ved World Cup i Duisburg gav en niendeplads til Silkeborgs Mette Gravesen og Katrine Græsbøll Christensen. Dermed kom parret ikke videre i toerkajak. I morgen, lørdag, står den på firerkajak for Silkeborg-parret.
Casper og Morten vandt EM-duel Med nærmest mindst mulige margin blev det rutinerede Casper Pretzmann og Morten Graversen, der trak det længste strå i kampen om en EM-billet i Beograd om to uger i den interne duel med Rasmus Alsbæk og Simon Schuldt-Jensen. I en gyser af en B-finale fredag eftermiddag i herrernes toerkajakker over den olympiske 1.000 meter, besatte Silkeborg-parret andenpladsen, kun en bådspids foran den unge konstellation fra Maribo Kajakklub og Lyngby Kanoklub på tredjepladsen. Gennem næsten hele B-finalen fulgtes de to danske både af. Midtvejs lå de helt lige, men frem mod 750 meter mærket trak Casper Pretzmann og Morten Graversen fra med næsten en bådlængde og syntes på det tidspunkt sikker på at vinde det indbyrdes danske opgør. Men på de sidste 250 meter hev Rasmus Alsbæk og Simon Schuldt-Jensen de sidste kræfter ud af armene og var tæt på at true Casper Pretzmann og Morten Graversen på selve målstregen. Den danske indbyrdes duel var en gyser, men glemmes skal ikke, at begge både leverede en flot finale med anden- og tredjepladsen efter de australske vindere.
Gyser venter i B-finale Som i Szeged i sidste uge kom de danske toerkajakker hos herrerne over den olympiske 1.000 meter i samme semifinale fredag eftermiddag ved World Cup i Duisburg. Men modsat Szeged, hvor kun de unge U23-udfordrere Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Lyngby Kanoklub, kom videre til B-finalen og dermed udlignede stillingen til 1-1 i den indbyrdes kamp med Silkeborgs etablerede par, Casper Pretzmann og Morten Graversen, om at komme med til EM i Serbien, så kom begge danske både videre til eftermiddagens B-finale i Duisburg. Det blev en kendsgerning, da Casper Pretzmann og Morten Graversen kom i mål på fjerdepladsen med Rasmus Alsbæk og Simon Schuldt-Jensen lige efter på femtepladsen. Dermed venter en afgørende gyser i B-finalen om pladsen til EM. B-finalen ros klokken 16.17. I heatet efter var Emma Bock fra Hellerup Kajakklub i semifinalen i 1.000 enerkajak. Her gik kun de tre bedste videre til A-finalen. Danskeren kom ind på ottendepladsen.
Toerkajakker i tæt kamp om EM-billet På placeringen med en andenplads og på tiden kom Silkeborgs Casper Pretzmann og Morten Graversen bedst fra det indledende heat på den olympiske 1.000 meter toerkajak i den indbyrdes duel med det andet danske par, Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Lyngby Kanoklub, ved World Cup i Duisburg. De to danske toerkajakker kæmper mod hinanden om en billet til EM i Serbien om to uger, og for sidstnævnte blev det til en tredjeplads i indledende heat. Danskerne var placeret i hvert sit indledende heat, og i mål blev Silkeborgs etablerede par klokket for tiden 3.16,4 minutter, mens de unge U23-udfordrere var knap et sekund langsommere i deres heat. Begge toerkajakker kom dog klart videre til eftermiddagens semifinaler blandt de seks bedste både. Finalerne ros også i eftermiddag. Indledende heats for herrernes toerkajakker over 1.000 meter var formiddagens sidste løb med danskere på vandet.
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentage besøg. Ved at klikke på "Accepter alle" giver du samtykke til brugen af ALLE cookies. Du kan dog besøge "Cookie- og privatlivspolitik" for at give et kontrolleret samtykke. Læs mere...
Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Funktionelle cookies hjælper med at udføre visse funktioner som deling af webstedets indhold på sociale medieplatforme, indsamling af feedback og andre tredjepartsfunktioner.
Ydelsescookies bruges til at forstå og analysere nøglepræstationsindekserne på hjemmesiden, som hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
Analytiske cookies bruges til at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookies hjælper med at give oplysninger om metrics antallet af besøgende, afvisningsprocent, trafikkilde osv.
Reklamecookies bruges til at give besøgende relevante reklamer og marketingkampagner. Disse cookies sporer besøgende på tværs af websteder og indsamler oplysninger for at levere tilpassede reklamer.
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Disse cookies sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, anonymt.