Favoritterne slog til da der blev roet DM på 5000 meter med overbæring

DM 5000 meter i  Der var debut på det nye DM format, nemlig 5000 meter med overbæring, i lørdags, i forbindelse med ved DM ugen i Herning. Konkurrencerne blev afviklet på Fuglsang Sø, og selv om kalenderen sige juni, så mindede vejret til tider, mest om god dansk efterårsdag, med kraftig blæst og spredt regn. Der blev afviklet løb i HK1, DK1 og i mix stafet (HK1 + DK1), og det må siges at favoritterne kom og ryddede bordet. Hos herrerne vandt Mads Brandt Pedersen i suveræn stil. I indledningen af løbet trak fire mand, Philip Knudsen, Johan Vedel, Thorbjørn Rask og altså Mads Brandt, fra resten af feltet og de fire fulgtes ad på de tre første omgange, hvorefter Mads Brandt foretog sit velkendte ryk. Ingen af de tre øvrige kajakroere kunne svare igen, og Mads Brandt kom derfor i mål i ensom majestæt et minut foran nummer to, Thorbjørn Rask. Hos Damerne blev der mere spænding om resultatet i det Anne-Sofie Winter og Pernille Hostrup lå side om side gennem hele løbet, med Sara Bressendorff og Karen Stoubæk, lå lidt efter. Anne-Sofie Winter påtog sig favritrollen og trak fra spidsen, gennem det meste af løbet. Kun enkelte gange lod hun Pernille Hostrup gå frem og føre. For Anne-Sofie Winter så det ud til, at det hårde tempo hun satte gav pote, for da der skulle sprintes om sejren, var hun den klart stærkeste. Så skulle man måske tro at de to guldvindere fra henholdsvis HK1 og DK1, var tilfredse med dagen, men nej. I mix satte de to sig sammen på et hold, og derfor var det nok ikke den store overraskelse, at de også nappede den guldmedalje. Resultater fra DM 5000 meter med overbæring: Herre K1: Mads Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub Thorbjørn Rask, Silkeborg Kajakklub Philip Knudsen, Lyngby Kanoklub Dame K1: Anne-Sofie Winter, Silkeborg Kajakklub Pernille Hostrup, Vallensbæk Kano- og Kajakklub Sara Bressendorff Andersen, Vallensbæk Kano- og Kajakklub  Mix HK1 + DK1: Anne-Sofie Winter / Mads Brandt Pedersen, Begge Silkeborg Hannah Stoubæk / Johan Dam Vedel, Pagaj / Lyngby Karen Stoubæk / Søren Maretti, Pagaj / Silkeborg Alle resultater kan ses på Racemanager.

Guld, sølv og 2xbronze ved weekendens EM

Det danske hold leverede en flot indsats ved det netop overståede EM i Ungarn. Fire medaljer og ni finalepladser ud af elleve mulige samt en placering som nummer seks på medaljelisten. En guld-, en sølv- og to bronzemedaljer blev det til for de danske kajakroere ved EM i Szeged i den forgangne weekend, hvilket sportschef Torben Koue er ovenud tilfreds med. Ud over medaljerne blev der leveret godkendte præstationer i de øvrige både, som alle undtagen to roede sig til finalerne. Ud over tilfredsheden med den danske præstation viste EM også, at der arbejdes seriøst i baggrunden for at forbedre og optimere de internationale mesterskaber for både roere og tilskuere. Som noget nyt så man blandt andet, at stand-up var blevet en integreret del af EM, og som tilskuer blev man på skærmene forkælet med en lang række detaljer om roerne.   Medaljefordelingen til Danmark: Guld: Frederikke Hauge Matthiesen og Emma Aastrand Jørgensen i K2 500 Sølv: Emma Aastrand Jørgensen i K1 500 Bronze: Bolette Nyvang Iversen i K1 200 og Mads Brandt Pedersen i K1 5000   Alle de danske bådes placeringer: K1 200 meter – No. 3 Bolette Nyvang Iversen K1 500 meter – No. 2 Emma Aastrand Jørgensen K1 200 meter – No. 6 i semifinalen Lasse Bro Madsen K1 500 meter – No. 9 Thorbjørn Rask K1 1000 meter – No. 7 Thorbjørn Rask K1 5000 meter – No. 3 Mads Brandt Pedersen K2 200 meter – No. 8 1. Bolette Nyvang Iversen 2. Caroline Emilie Faurschou K2 500 meter – No. 1 1. Emma Aastrand Jørgensen 2. Frederikke Hauge Matthiesen K2 200 meter – No. 8 i semifinalen 1. Victor Gairy Aasmul 2. Magnus Sibbersen K2 500 meter – No. 9 1. Gustav Bock 2. Rasmus Knudsen K4 500 meter – No. 5 1. Victor Gary Aasmul 2. Lasse Bro Madsen 3. Morten Graversen 4. Magnus Sibbersen

I morgen går det løs med EM i sprint i Ungarn

Når EM går i gang i morgen i Szeged, står tolv danske kajakroere klar til at forsvare de danske farver. Herimellem er flere af de danske både, der i august skal til Paris og kæmpe om OL-medaljer. René Holten Poulsen har dog, efter aftale med sportschefen, valgt at forberede sig til OL på anden vis. At René Holten Poulsen ikke er med, har givet plads til Thorbjørn Rask i K1’eren på både 500 og 1000 meter, mens de to OL-både, DK2 og HK4, begge stiller til start. Dermed kan de bruge EM som nogle af de sidste forberedelser inden det går løs til OL i Paris den 6.-10. august. Derudover stiller Danmark med Bolette Nyvang Iversen og Caroline Emilie Faurschou samt Gustav Bock & Rasmus Knudsen. Og lad os så ikke glemme vores regerende verdensmester på maratondistancen, Mads Brandt Pedersen, der stiller op i K1 på 5000 meter. Der bliver masser af danske både at heppe på de næste dage, og du kan følge alle løbene gratis på Eurovisionsport (kræver login). Danmark lægger hårdt ud med K4’erens indledende løb i EM’s første løb, som finder sted onsdag morgen kl. 8.30.   Du kan følge med i starttider og resultater her, hvor du lige skal huske at vælge ECA Canoe Sprint i toppen af siden. Du kan se hele holdet og de danske både her. 

René Holten Poulsen udtaget til sit fjerde OL

René Holten Poulsen udtaget til sit fjerde OL 23.5.2024 09:00:00 | Danmarks Idrætsforbund DIF har udtaget kajakroeren René Holten Poulsen til OL i Paris. Dermed er den 35-årige tidligere verdensmester klar til at deltage ved OL for fjerde gang i karrieren DIF, som er national olympisk komité i Danmark, har officielt udtaget kajakroeren René Holten Poulsen til OL i K1 1000 m. I 2015 blev René verdensmester, og han blev senere kåret som Årets sportsnavn i Danmark samme år. Han har tidligere deltaget ved OL i 2016, 2012 og i 2008, hvor han vandt sølv i K2 sammen med den nuværende landstræner Kim Wraae Knudsen. René Holten Poulsen sikrede kvalifikation til OL i Paris, da han tidligere på måneden opnåede en imponerende andenplads ved det europæiske OL-kvalifikationsstævne i Ungarn. ”Det er megafedt. Jeg glæder mig til at repræsentere Danmark og til at give den gas. Jeg har trænet rigtig godt, og jeg har gjort tingene lidt anderledes og måske nydt det lidt mere. Jeg er også blevet far, hvilket har sat tingene lidt i perspektiv og givet en masse glæde og mental ro i hverdagen. Jeg synes, at jeg er et godt sted og har et godt mindset, så nu glæder jeg mig bare til at forberede mig. Mit mål er at få alt det, jeg har trænet, til at gå op i en højere enhed, og at ro det bedste jeg har i mig,” siger René Holten Poulsen. Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, er meget imponeret over, at René i kraft af sin rutine og dedikation nu er klar til OL for fjerde gang i karrieren. ”Det er meget flot, det René har præsteret og særligt imponerende at han selv har fundet sin vej frem til en OL-udtagelse. Jeg glæder mig meget til at se ham præstere til OL og håber, at der kan komme endnu en kraftpræstation fra René,” siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark. Søren Simonsen, der er DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris, glæder sig også til at se René i aktion til OL i Paris, som, hvilket René allerede har meldt ud, bliver hans sidste konkurrence i en lang og flot karriere. ”Tillykke med udtagelsen René og godt kæmpet. René vandt OL-medalje for 16 år siden og har en lang og flot karriere i kajaksporten. Jeg er glad for, at han nu kommer til at afslutte den karriere på den allerstørste scene med en OL-deltagelse. Jeg krydser mine fingre for et godt resultat for ham i Paris,” siger Søren Simonsen, der er DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris. Læs meget mere om OL og det danske OL-hold på www.ol.dk og følg med på ’Danmark til OL’ på Facebook og Instagram. Billeder kan downloades via adressen www.ol.dk/billeder Kontakter Torben Koue, sportschef, Dansk Kano og Kajak Forund: 44122395, tko@kano-kajak.dk Søren Simonsen, OL-Chef de Mission, DIF: 29420443, sos@dif.dk Lars Balle Christensen, sportsdirektør, Team Danmark: 25145640, lbch@teamdanmark.dk Lars Hestbech, kommunikationskonsulent DIF: 23323784, lhe@dif.dk   Har du selv fået lyst til at gå til kajak, så se alle dine muligheder her.