Fantastisk slutspurt gav B-finalesejr til Bolette

Fantastisk slutspurt gav B-finalesejr til Bolette   Som tilfældet var i semifinalen lørdag mønstrede Bolette Nyvang Iversen fra Hellerup Kajakklub igen søndag en fantastisk slutspurt – og denne gang til en flot sejr i B-finalen over 500 meter enerkajak ved World Cup i Poznan. Med sejren viste Bolette vejen for de øvrige danskere på en søndag, hvor hun selv senere skal runde World Cup af med 5.000 meter enerkajak.  

World Cup Poznan – søndagens program

World Cup Poznan – søndagens program   B-finale 10.50 DK1 500 m – Bolette Nyvang Iversen, Hellerup Kajakklub   A-finale 11.42 DK1 500 m – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub 11.57 H2 1.000 m – René Holten Poulsen/Nils Boe, Maribo Kajakklub Rasmus Knudsen/Lyngby Kanoklub/Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub 13.14 DK4 500 m – Emma Aastrand Jørgensen/Line Langelund Eriksen/Julie Frølund Funch/Pernille Knudsen, Maribo Kajakklub/Silkeborg Kajakklub/Vallensbæk Kano og Kajak Club/Maribo Kajakklub   Indledende heat K2 mix 14.00 – Emma Aastrand Jørgensen/René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub 14.06  – Julie Frølund Funch, Vallensbæk Kano og Kajak Club/Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub 1-2 A-finale + næstbedste tid   A-finale 15.00 K2 mix 16.45 DK1 5.000 m – Bolette Nyvang Iversen, Hellerup Kajakklub 17.20 HK1 5.000 m – Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub     Resultater: http://results.imas-sport.com/imas/regatta.php?competition=wettkampf_202 Livestream: https://www.youtube.com/watch?v=nI16SQaqjkc

Sportschef Lars Robl: – Vi er, hvor vi skal være

Sportschef Lars Robl: – Vi er, hvor vi skal være   Den spændte forventning op til sæsonens første World Cup i Poznan er allerede nu blevet forløst med resultater, der vækker stor glæde og begejstring hos Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Lars Robl. Set med olympiske briller på, er alle satsningsbådene kommet i World Cup-finaler, og tilmed kom den første medalje i hus lørdag, da Emma Aastrand Jørgensen vandt sølv i 200 meter enerkajak. Senere kvalificerede hun sig også til søndagens finale over 500 meter enerkajak ved at vinde sin semifinale og sad med i firerkajakken, der ligeledes kvalificerede sig til finalen søndag gennem en andenplads i semifinalen – i øvrigt damernes første i World Cup sammenhæng og derved et “step up” fra sidste sæson. Lørdag kvalificerede René Holten Poulsen og Nils Boe sig med en sejr i semifinalen til den finale, som Rasmus Knudsen og Morten Graversen havde kvalificeret sig til ved at vinde deres indledende heat. Herved kommer de to bedste toerkajakker til at komme i direkte indbyrdes konkurrence i søndagens finale. For René Holten Poulsen var det en kærkommen oprejsning ovenpå finalen i 1.000 meter enerkajak, hvor han sluttede sidst. Endelig imponerede Bolette Nyvang Iversen med to B-finaler i enerkajak, over 200 meter blev det til en syvendeplads, mens hun i morgen skal på vandet over de 500 meter via en fjerdeplads i semifinalen. – Ovenpå sådan en lørdag er det svært at “bevare pessimismen”. Vi er, hvor vi skal være, så vi ser med glæde og spænding frem til søndagens finaler. Emma gjorde det jo fantastisk med sin sølvmedalje, men også i firekajakken, hvor hun sammen med Line Langelund Eriksen, Julie Frølund Funch og Pernille Knudsen præsterede et super løb og kom i den første finale ved World Cup. Det tegner bestemt lovende. Det samme må siges om Bolette, der lavede rigtige gode præstationer i enerkajakken, hvor hun efter syvendepladsen over de 200 meter var tæt på en A-finale over de 500. I semifinalen præsterede hun en kraftfuld slutspurt, der var tæt på at bringe hende frem på den A-finalegivende tredjeplads. Så alt i alt en meget opløftende præstation, siger Lars Robl. Han glædede sig også over, at René Holten Poulsen rejste sig ovenpå ener-finalen, hvor det ikke gik Maribo-roerens vej. – Det var virkelig stærkt kommet igen af René, der sammen med Nils roede en koncentreret og veldisponeret semifinale. Det betyder, at vi nu får mødet mellem vores to bedste toerkajakker i finalen, så det kan ikke være mere spændende, siger Lars Robl.

Andenplads sender dame-firer i World Cup-finale

Andenplads sender dame-firer i World Cup-finale   En nærmest perfekt dansk dag i Polen fik sin afslutning lørdag eftermiddag, hvor den danske firerkajak for damer rundede af med en andenplads i semifinalen over den olympiske 500 meter. Dermed er Emma Aastrand Jørgensen, Line Langelund Eriksen, Julie Frølund Funch og Pernille Knudsen videre til søndagens World Cup-finale i Poznan. I semifinalen fik danskerne en rigtig god start og holdt sig fremme gennem hele løbet. I en tæt afslutning blev det Frankrig, der tog førstepladsen, mens Ukraine tog den sidste finalebillet via tredjepladsen. Finalen ros søndag klokken 13.14.

Poulsen og Boe er klar til drømmefinale

Poulsen og Boe er klar til drømmefinale   Søndagens World Cup-finale i polske Poznan i herrernes toerkajak over den olympiske 1.000 meter, bliver en drømmefinale set med danske øjne. Det blev en kendsgerning lørdag eftermiddag, hvor klubkammeraterne René Holten Poulsen og Nils Boe fra Maribo Kajakklub vandt semifinalen og dermed en plads i den finale, som Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub og Morten Graversen kvalificerede sig direkte til ved at vinde deres indledende heat. Dermed bliver søndag dagen, hvor der ikke blot er World Cup-medaljer på spil, men også dagen, hvor den første styrkeprøve i indbyrdes konkurrence finder sted mellem Danmarks to bedste mandskaber på distancen. Finalen ros søndag klokken 11.57.