Damernes fredag ved EM i kajakpolo

Vi lagde dagen ud med at spille en framragende halvleg mod de forsvarende VM og World Games mestre, Tyskland, som endte 3-0 til Tysklands favør. Desværre gik anden halvleg knap så godt, og med kun en udskifter blev holdet kørt trætte og turneringens første og forhåbentlig sidste æg måtte sluges. Senere var det de glubske svenskere der stod for skud. Her gik starten desværre still for sig, men da en ganske urimelig dommerkendelse kostede en gult kort og 2 min på bænken, blev det for alvor sat gang i temperamentet. Det første mål blev derfor sat – trods undertallet af spillere – og grobunden var sat for en velfortjent sejr. I morgen møder vi Schweiz, Sverige og Rusland – og vi ser frem til at uddele flere øretæver. Tekst: Cecilie Weinreich Foto: Pixi Iversen

Endelig igang ved EM

Efter to dage med træning og spændt venten gik EM endelig igang torsdag for alle hold. Damelandsholdet lagde ud med en svær kamp mod Frankrig, og den blev desværre tabt lidt (for) stort med 1-11. Derefter ventede en nøglekamp Mod Polen, som var vores hårdeste konkurrent til puljens tredjeplads, der ville give adgang til topspillet. Vi startede kampen fint, men desværre er polakkerne hele tiden lige en tand skarpere kampen igennem, og vi taber 3-6. En lidt øv-start på slutrunden, men godt endelig at komme igang.   Tekst: Stine Mathiasen Foto: Pixi Iversen

EM er skudt i gang.

Nyheder fra Poznan Torsdag d. 22. august 2013 De danske mænd var blevet placeret i gruppe med Litauen, Finland, Irland, og de forsvarende europamestre fra Frankrig. Første kamp var mod Frankrig, en modstander som Danmark spillede uafgjort med ved sidste års VM, men som de har haft sværere ved at tøjle i år i forbindelse med de internationale turneringer. På trods af dette, var det tæt på at blive endnu en uafgjort, men desværre sluttede kampen 3-1 i fransk favør og vejen til førstepladsen i gruppen forduftede. Herefter blev det til en knusende sejr over Finland med 9-1, hvilket gør, at sejre over Irland og Litauen i morgen (læs: fredag) vil betyde en andenplads, og dermed en opfyldelse af delmålsætningen om at komme videre til anden runde. Den endelige målsætning lyder på en semifinale, hvilket bliver svært, men med dagens spil, absolut ikke en umulighed. Tekst: Pixi Iversen Fotograf: Caroline Beijersten

Så er det dagen før dagen…

  Så er det dagen før dagen… før vi – damelandsholdet i kajakpolo – drager afsted til EM i Poznan i Polen. I dag har vi foretaget de sidste forberedelser, og vi er SÅ klar! Vi er i pulje med de forsvarende verdensmestre fra Tyskland, Frankrig, Polen og vores svenske naboer. Første kamp på torsdag. Stay tuned! Stine Mathiasen