Flot debut

Fornem sjetteplads til Ida Hugod I sin første optræden på den store internationale scene, roede Ida Hugod fra 361 Kano og Kajakklub uimponeret til i B-finalen i 1.000 meter enerkajak ved World Cup i Szeged og kom i mål på en fornem sjetteplads. Det var kun i starten, at danskeren virkede en lille smule tynget af finale-nerver, men da hun først havde fået roet sig varm og set, hun kunne være med, roede Ida Hugod sig frem fra ottendepladsen til sjettepladsen på løbets sidste 500 meter. Vinder af B-finalen blev Zoya Ananchenko fra Kazakstan.  

Oppe mod overmagten

Niendeplads til Silkeborg-toer Emil Noe og Mads Brandt Petersen fra Silkeborg var oppe mod overmagten i B-finalen i 500 meter toerkajak ved World Cup i Szeged. Danskerne forsøgte at hænge på, men det lykkedes ikke, så facit blev en niendeplads. Vinder af B-finalen blev Tyskland.

Andenplads til Emma

Emma blev toer i B-finale Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo åbnede lørdag formiddags finaleafsnit ved World Cup i Szeged med en andenplads i B-finalen i 500 meter enerkajak. Vinder af løbet blev australske Alyce Burnett, der tog teten fra start og hurtigt fik opbygget et forspring på en bådlængde, som hun holdt hele vejen til mål. Hos forfølgerne var jævnbyrdigheden større, og i en tæt afgørelse lykkedes det for Emma Aastrand Jørgensen at henvise serberen Milica Starovic til tredjepladsen.

Lørdagens WC-finaler

Program for lørdagens finaleafsnit ved World Cup i Szeged 08:36 B-finale K1 damer 500 m – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub 08:56 B-finale K2 herrer 500 m – Emil Noe og Mads Brandt Petersen, Silkeborg Kajakklub 09:06 B-finale K1 damer 1.000 m – Ida Hugod, 361 Kano og Kajakklub 10:05 A-finale K1 damer 1.000 m – Bolette Nyvang, Hellerup Kajakklub 10:12 A-finale K1 herrer 1.000 m – René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub 10:58 A-finale K2 herrer 1.000 m – Casper Pretzmann og Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub Resultater og program: szeged2017.com Live-stream: https://www.youtube.com/watch?v=us-chhQb1eM&list=TLGGNPZvIOHhQ70yNjA1MjAxNw&index=6

Lars fik klø af René

René Holten fik revanche over nordmand Ved sæsonåbneren Spring Regatta i april på Bagsværd Sø, overraskede nordmanden Lars Magne Ullvang ved at slå Maribos regerende verdensmester René Holten Poulsen på både 1.000 og 500 meter enerkajak. Fredag eftermiddag var det så tid til revanche for danskeren, da de to mødte hinanden i indledende heat på 500 meter ved World Cup i Szeged, og her satte René Holten Poulsen i den grad nordmanden på plads. Danskeren kontrollerede med stor kølighed løbet, som han vandt foran belgiske Artuur Peters og med Lars Magne Ullvang på fjerdepladsen – mere end tre sekunder efter René Holten Poulsen. Nordmanden kom dog med René Holten Poulsen til lørdagens semifinaler, for de seks bedste fra indledende gik videre. René Holten Poulsens heat var det sidste med danskere i aktion på førstedagen af World Cup.