Tim Hemmingsen stopper som træner for kajakpololandsholdet

Træner for herrernes kajakpololandshold, Tim Hemmingsen, har valgt at træde tilbage efter godt 3 år på posten. Tims kontrakt udløber til efteråret, men han har valgt at stoppe nu for, at give Dansk Kano og Kajakforbund mulighed for at finde hans afløser, der kan fastholde kontinuiteten de næste 3 år, hvor den første store opgave bliver VM i august. Tim overtog landstrænerrollen i 2018 efter, i en årrække, selv at have været en del af spillertruppen. Dansk Kano og Kajakforbund vil gerne takke Tim for hans dedikerede arbejde med at udvikle og strukturere arbejdet med landsholdet. Blandt andet har hans samarbejde med U21 landsholdets træner, om at inddrage den næste generation spillere i træningen, styrket kontinuiteten.     “Jeg er meget tilfreds med den retning Tim har skubbet landsholdet” udtaler sportschefen for kajakpolo, Martin Dagnæs, og fortsætter “Der er ingen tvivl om, at Tims målrettede og seriøse tilgang, har været med til at professionalisere det danske kajakpolo landshold, hvilket holdets flotte 5. plads, ved de sidste europamesterskaber vidner om” Det er en både tilfreds og stolt landstræner, der takker af. Tim udtrykker det selv således “Efter 3 spændende, krævende og lærerige år vil jeg gerne sige tak til alle i Kajakpolo Danmark, samt sportschefen og direktøren, der har hjulpet og støttet mig i al min tid. Jeg er glad og stolt af de resultater der er opnået herunder internationale finaler og senest en 5. plads til EM. Jeg er glad for at have igangsat et generationsskifte, professionaliseret landsholdet og implementeret en tydelig spilfilosofi, som holdet internationalt er blevet rost for. Med forhåbning om at der skabt et varigt og solidt fundament for fremtidig succes, vil jeg ønske herrelandsholdet held og lykke fremover” Vi ønsker Tim alt det bedste fremover.  

DANSK KANO OG KAJAK FORBUND HAR ANSAT NY SPORTSCHEF

Per 6. januar tiltræder Christina Tønder Bell som sportschef Christina Tønder Bell kommer med en baggrund i Grønlands Idrætsforbund og Elite Sport Greenland, hvor hun har arbejdet direkte med eksperter, trænere og eliteatleter. Herfra har hun også driftserfaring med en lille eliteorganisation og med at arbejde i en politisk ledet organisation. Christina har i øvrigt bopæl i Sydhavnen, hvor hun har egen kajak i vandkanten.  Med denne baggrund er vi sikre på, at hun vil gøre et rigtig godt arbejde i Dansk Kano og Kajak Forbund, når hun tiltræder som sportschef den 6. januar med ansvar for eliteafdelingen frem til OL i Paris 2024.   “Jeg glæder mig til at arbejde med atleterne og hele teamet bag eliteindsatsen i Dansk Kano og Kajak Forbund. DKF er et spændende forbund at komme ind i – der er store ambitioner og ikke mindst en god og struktureret plan for, hvordan man når ambitionerne. Det høje fokus på kvalitet og et ensartet træningsmiljø på tværs af Danmark giver et godt udgangspunkt for kvalitetstræning og resultater. Jeg har en bred viden og erfaring, som jeg ser frem til at bringe i spil og kunne bidrage med andre vinkler på motivation og udvikling.”   Coach og foreningsaktiv Udover hendes erfaring med idrætsforbund og eliteorganisation, er Christina Tønder Bell uddannet Cand.scient.soc og certificeret Coach i 2015. Derudover har hun selv været meget foreningsaktiv og har stor forståelse for, hvordan foreninger fungerer.  “Jeg har stor interesse for motivation og for at motivere andre. I et high performance miljø er det ikke nok at kroppen er i topform, sindet skal også være det. En atlet som er i fysisk topform, men har en mental off-day vil ikke kunne klare presset, når det gælder, hvorimod en atlet som er i mental topform kan overpræstere. Krop og sind hænger sammen, og det er vigtigt at træne både det mentale og det fysiske. Jeg bruger coaching som redskab til at understøtte atleterne i deres mentaltræning og vil videregive metoder til, hvordan de selv kan arbejde med at øge deres performance gennem mentaltræning”.   Ser frem til et godt samarbejde Hos Dansk Kano og Kajak Forbund ser Landsholds- og eliteansvarlig Rolf Martin Sørensen frem til samarbejdet med Christina Tønder Bell. “Vi modtog flere kvalificerede ansøgere til stillingen som sportschef, og Christina blev foretrukket på grund af de kompetencer, som matchede den profil, vi søgte, både fagligt og menneskeligt. Med Christina har vi fået en sportschef med et indgående kendskab til arbejdet med ledelse i et elitemiljø samt arbejdet med Team Danmark og deres specialister. Christina har den ønskede tilgang til udvikling af verdens bedste træningsmiljø og implementerer den nye elitestrategi på tværs af klubber, discipliner, kraftcentre og elitecentret.” Med Ledererfaring fra Elite Sport Greenland kombineret med Dansk Kano og Kajak Forbunds visioner og mål til elitearbejdet matcher vi også hinanden, så jeg ser frem til at byde Christina velkommen i kano- og kajaksporten og til det fremtidige samarbejde, siger han.

Husk at søge Team Danmark Godkendelse til Ungdomsuddannelser

Så nærmer vi os den tid igen. Nu skal du søge om Team Danmark godkendelse til alle ungdomsuddannelser. Ansøgningsfristen for skoleåret 2022-2023 er den 11. januar. Søger du inden denne dato, får du svar senest den 10. februar. Hvis du ønsker mere information, kan du læse om fordele hos Team Danmark, samt set en video om hvad du præcis bliver tilbudt, hvis du bliver godkendt https://www.teamdanmark.dk/uddannelse/informationsmoeder-om-ungdomsuddannelse-og-eliteidraet/   DKF opfordre alle talenter til at søge ind på denne ordning. På tværs af alle landets Super Kraftcentre og Kraftcentre, har vi igennem mange år haft stor succes, med dette tilbud. Du kan søge om godkendelse på dette link: https://ungdom.teamdanmark.dk/student-registration

Ny strategi – betyder farvel til Landstræner Mette Barfod

Efter fire år som henholdsvis assisterende landstræner og landstræner fratræder Mette Barfod. Den 42 årige tidligere maraton verdensmester var i hendes aktive karrierer tusidendele fra at nå til OL – men nåede i stedet OL som træner under de måske vanskeligste vilkår nogensinde ved Tokyos udsatte og coronaprægede 2020/2021 lege.    Afgående sportschef Lars Christian Robl siger “Mette har i den periode, hvor hun har været assisterende landstræner og efterfølgende landstræner, været  den, der har holdt sammen på de indre linjer og den daglige drift på Elitecenteret. Mette har været ansvarlig for – og den drivende kraft – bag implementeringen og fremdriften i, Atleten i Centrum (AIC), herunder udviklingen af samarbejdet med specialisterne fra Team Danmark og relationerne til atleterne – og har således spillet en afgørende rolle i de sportslige resultater, der er skabt gennem de seneste fire år. Dette understøttet af Mettes evne til at tænke nyt og ud af boksen”. Direktør Christian Jacobsen supplerer “For omverdenen har Mette måske ikke været den mest synlige på Elicenter-teamet. Mette har i kraft af sin rolle som først assisterende landstræner og senere landstræner, understøttet af Mette’s loyalitet – stået i skyggen af cheflandstræneren. Derfor børe det nævnes at her at  Mette bl.a. har været en central del af arbejdet med, at sikre atlet trivsel og fremgang”. Christian Jacobsen slutter med ”Ressourcerne er knappe og vi må prioriterer hårdt, og det betyder at vi for nuværende må undvære Mette. Jeg håber at vi på længere sigt vil se Mette Barfod i en ny rolle.”  Mette’s store passion for sporten er dog stadig yderst intakt, hvilket gør, at hendes drive for, at videregive viden og nohow er enormt stort. Det er derfor Mette’s målsætning, at vækste sin egen virksomhed ved, udover at tilbyde fysioteraputisk træning, behandling, træningsplanlægning og teknik retning nu også vil tilbyde; konsulentarbejde for specialforbundene i ønsket om at kunne være med til at optimere de sportslige præstationer i andre forbund. Som endnu en tilføjelse er Mette også begyndt, at holde oplæg for ledere i erhvervslivet.   Mette har haft sidste arbejdsdag i DKF.