DM maraton: Mestermøde i Maribo

Verdensstjernerne står i kø for at komme i konkurrence, når Maribo Kajakklub og Dansk Kano og Kajak Forbund fra fredag til søndag er vært for årets danske mesterskaber i maraton for kano og kajak på Maribo Søndersø. I herrernes konkurrence i enerkajak er Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub storfavorit til at hjemtage sit sjette mesterskab på stribe. Mads Brandt Pedersen har i en årrække hørt til i toppen af verdenseliten og cementerede den status og sit enorme potentiale, da han sidste år skrev sig ind i historien ved at blive dobbelt verdens- og europamester for både U23 og senior. Den regerende danmarksmester, europamester og verdensmester vil dog helt sikkert få kamp til stregen over de næsten 30 kilometer på søen, hvor de 15 tilmeldte i seniorløbet skal ud på syv omgange med syv overbæringer, hvor der løbes med kajakken på land, inden en afgørende finalerunde på 800 meter.   Stjerner i svøb Blandt de navne, som kan gøre sig håb om at vippe Mads Brandt Pedersen af pinden, er de to ungseniorer og klubkammerater fra Silkeborg Kajakklub, Thorbjørn Rask og Nikolai Thomsen. Thorbjørn Rask er en superstjerne i svøb. Den tidligere dobbelt verdensmester for juniorer debuterede sidste år i U23 med kæmpe succes ved at blive toer efter Mads Brandt Pedersen ved både EM, VM og DM. Nikolai Thomsen er også en fremtidens stjerne på den internationale scene. Som Thorbjørn Rask har to VM-guld for juniorer på sit CV og er regerende juniorverdensmester og dansk mester i enerkajak. I år debuterer Nikolai Thomsen i U23, men da denne klasse ikke ros til DM, stiller både han og Thorbjørn Rask op i seniorløbet. Ror Silkeborg Kajakklub med alle tre medaljer ved DM, vil det således ikke være en overraskelse, for ud over de nævnte medaljekandidater, har klubben andre medaljebud i sidste års bronzevinder, Nicolai Winther og Søren Maretti, begge roere med stor erfaring og topresultater, både nationalt og internationalt.   Emilie ror for tredje mesterskab Hos damerne kommer fem roere til start i det godt 25 kilometer lange løb i enerkajak, og her kan Emilie Rosenkilde fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub ro sig til sit tredje mesterskab på stribe. Hårdest modstand til mesteren må forventes at komme fra sidste års sølvvinder, Anne-Sofie Winther fra Silkeborg Kajakklub, og sidste års bronzevinder, Anne Hauge Sørensen fra Køge Kajakklub. Hos juniorerne skal der findes ny mester hos herrerne i enerkajak, og her må sidste års VM- og DM-sølvvinder, Philip Knudsen fra Lyngby Kanoklub, tilskrives favoritværdigheden i det godt 21 kilometer lange løb. Samme favoritværdighed må den regerende mester Anna Find Hansen fra Vallensbæk Kano og Kajak Club bære hos damerne og det samme i enerkano for den regerende mester, William Anker Scales fra Nybro Furå Kano og Kajakklub. I begge løb skal roerne ud over godt 16 kilometer.   Verdensmestre tilbage i samme båd DM afvikles for årgangene U10 til masters og starter fredag med short races. Senior- og juniorløbene i enerkajak og enerkano afvikles lørdag eftermiddag, toerløbene søndag eftermiddag. I damernes løb i toerkajak bliver der i øvrigt et gensyn med de tidligere verdensmestre i disciplinen, Henriette Engel Hansen fra 361 Kano og Kajakklub og Jeanette Løvborg Fra Silkeborg Kajakklub.   Løb og resultater: www.youpaddle.org Live-tv: Sport Live dækker alle seniorløb og sender løbene søndag formiddag og søndag aften.   Foto: Mads Brandt Pedersen.

Ny formand og ny eliteansvarlig i DKF bestyrelse

Efter Ole Tikjøbs død den 28. juli er posten som formand for DKF bestyrelse ubesat. Derfor skal DKF’s bestyrelse jf. DKF’s love § 14 supplere sig selv. Tom Bundesen Faurschou indtræder som formand Bestyrelsen har i den anledning truffet beslutning om, at den nuværende eliteansvarlige i bestyrelsen Tom Bundesen Faurschou indtræder som formand. Tom Bundesen Faurschou er 52 år, medlem af Silkeborg Kajakklub, og han har siddet i DKF’s bestyrelse siden 2014. Rolf Martin Sørensen bliver eliteansvarlig Med Toms indtræden som formand bliver posten som eliteansvarlig ledig. Denne post besættes efter bestyrelsen beslutning af Rolf Martin Sørensen. Rolf er medlem af Hellerup Kajakklub, 50 år og mange, der færdes i sprint elite-miljøet, kender Rolf for sit engagement i Talentcenter Hovedstaden. Ordinært valg til begge poster finder sted på DKF’s Årsmøde På DKF’s Årsmøde den 14. november 2020 vil der være ordinære valg til posterne som formand, 2. næstformand, ansvarlig for elite og landshold, ansvarlig for klubaktiviteter og motion. I DKF’s bestyrelse har man de seneste år arbejdet med at forberede et generationsskifte. Disse planer aktiveres nu. Desværre tidligere end forventet.

DM i sprint afholdes på Danmarks Rostadion d. 4.-6. september

På grund af Covid-19 så det længe ud til, at vi var nødt til at aflyse DM i sprint 2020. Der var simpelthen alt for mange mennesker involveret  til at det kunne afholdes inden for de rammer, som myndighederne foreskriver. Vi er derfor rigtig glade for, at Regatta Gladsaxe satte sig for at omdøbe Covid til ‘ Ku’ vi …???.’ Innovative løsninger Ved hjælp af en omlagt stævneplan og en række innovative løsningsforslag, så er det lykkedes Regatta Gladsaxe i samarbejde med Lau Larsen fra Dansk Kano og Kajak Forbunds bestyrelse at komme frem til en løsning, der fuldt ud lever op til myndighedernes krav og samtidig giver os mulighed for at afholde DM i sprint i 2020.  Med løsningen følger en række kompromisser, der betyder: DM afholdes som tre enkelt aldersopdelte stævner (4.- 6. september)  efter princippet “kom og forsvind”. Dette betyder, at vi giver de aktive/holdledere/trænere adgang til stævneområdet, og at de forlader stævneområdet efter dagens afslutning. DM forbliver udtagelsesstævne for Seniorlandsholdet i sprint.  Der afholdes færre løb, og der anvendes et ændret heatfordelingssystem. Vi sender løbsplanen  ud sammen med invitationen, der udsendes til klubberne i uge 32. Tilmeldingsfristen forlænges. Eftertilmelding vil ikke være mulig – dog vil det på stævnedagen være muligt at udskifte roere med reserver. Uden camping Med mindre myndighederne kommer med nye retningslinjer, så vil det ikke være muligt at campere, ved og omkring Bagsværd Sø  i forbindelse med stævnet. Med invitationen udsender vi forslag til prisrimelige overnatningssteder. Det kan være en god idé allerede nu at kontakte venskabsklubber i området for at høre, om de kan hjælpe med overnatningspladser, hvis man kommer langvejs fra.

Status fra Herrelandstræneren i Kajakpolo efter et frustrerende forår

– Som med mange andre aspekter af livet og samfundet her i 2020, har sæsonen hidtil været præget af Covid-19 pandemien, der har ødelagt alle planer og skabt mange frustrationer. Alle turneringer har været aflyst, og det samme har mange samlinger været. Status er dermed at holdet endnu ikke i 2020, har spillet nogen stævner eller kampe og at VM slutrunden i Rom pt. er rykket til april 2021, hvor holdets målsætning er at kvalificere sig til World Games. Det er pt. umuligt at vide hvor vi står ift de andre nationer, men vi håber meget på at komme afsted til turneringer i løbet af efteråret, vinteren og det tidlige forår. Samling i Silkeborg Kajakklub og nyt spilsystem – Vi har netop afholdt en landsholdssamling i Silkeborg Kajakklub, hvor vi fik øvet det nye angrebssystem “4-1” (med stor bevægelighed i bagkæden) og forsvarsformationen “2-2”, der skal supplere vores nuværende spil. Det går fremad, men vi er stadigvæk ikke der, hvor vi for alvor kan bruge det i kamp, så vi må bruge den kommende tid fornuftigt, og klø på indtil det sidder i skabet. I forbindelse med denne samling vil jeg sige tak til Silkeborg Kajakklub for at tage pænt imod os – vi følte os hjemme under de rigtig gode forhold. Den kommende tid: Samling med Tyskland (måske på ny bane i Silkeborg?) – Den kommende tid er stadig svær at blive klog på, og en smule usikker, da vi ikke har nogen bekræftede turneringer, og da datoerne for VM i Rom ej heller er fastlagt. Til gengæld har vi landet en aftale med det Tyske Herrelandshold om at komme til Silkeborg weekenden d. 26/27 september. Det er et lille scoop at få verdens største kajakpolonation til Danmark, hvor vi får mulighed for flere venskabskampe begge dage. I den forbindelse håber jeg, at det lykkedes Silkeborg at færdiggøre deres Kajakpolobane ved søsportens hus. Det vil være god timing. Vh. Tim Hemmingsen

Mindeord om Ole Tikjøb (28 04 1946 – 28 07 2020)

Ole Tikjøb var ikke selvskreven til at blive personificeringen af Dansk Kano og Kajak Forbund. I ungdomsårene var det på badmintonbanen, han gjorde sig gældende.  Efter eget udsagn på et flot niveau.  Senere kom kajaksporten til.  Først som udøver og senere som træner, leder, stævnearrangør og formand. Ledergerningen førte Ole vidt omkring i sporten, og gennem årene blev der samlet mange minder.  Et af de vigtigste minder må nok være fra tiden som træner og ven for Erik Hansen, den olympiske guldvinder i 1.000 meter enerkajak fra 1960 i Rom og kano- og kajaksportens hidtil eneste medlem af Sportens Hall of Fame. Organisatorisk startede ledergerningen i Jyllandskredsen, hvor Ole besad mange poster, herunder sport (elite) formand og kredsformand.  Det var dog ikke nogen nem start.  Jyllandskredsens ledelse var oprindeligt forbeholdt ledere fra klubberne i Aarhus, så Ole måtte kæmpe for at være med. Når man var bosat i Holstebro, var det desuden en tidskrævende opgave at deltage i møderne de første år. Det blev ikke mindre tidskrævende af, at møderne først kunne indledes, når de obligatoriske runder kortspil var overstået. Ole var bosiddende i Holstebro i sine ungdomsår, og det var i Kajakklubben Pagaj, at han slog sine folder, trænede Erik Hansen og etablerede Holstebro Regattaen. I 60’erne, hvor internationalt arbejde ikke var det letteste, var Ole styrmanden, der etablerede anerkendte internationale regattaer,  der trak de stærke lande bag Jerntæppet til Vandkraftsøen i Holstebro.  Det var en anden tid, hvor kommunikation under stævner skete med hjælp fra militærets udlånte signalfolk.  Signalfolkene hjalp nøglepersoner med radiokommunikation. Priser blev forhandlet med vodka, som tolk. Det var her, Ole første gang fik anerkendelse for arrangør-håndværket.  Det var også i Holstebro, at kajakinstruktøren Ole hjalp den unge Lissi i gang med sporten. Hendes træning med pagaj blev dog ikke så langvarig. Til gengæld kunne Ole og Lissi fejre guldbryllup i foråret 2020 under coronaens skygge.  Lissis korte kajakkarriere førte siden også til datteren Lotte og sønnen Jacob og fem børnebørn. Med Ole som far blev Lotte og Jacob født ind i sporten og til at være officials i Tour de Gudenaa-løbet, TdG, et maratonløb, som Ole sammen med en række gode folk i regi af Jyllandskredsen tog initiativ til og som i 1968 blev afviklet for første gang. Løbet findes stadig som et dagsarrangement. TdG er også et af eksemplerne på Oles arrangør-talent på den nationale scene, hvor der også står arrangør af talløse DM’er i Kajakklubben Pagaj på CV’et.  Internationalt var Ole flere gange involveret i mesterskaber og stod bl.a. ved roret sammen med Jørn Cronberg i 1993 ved et legendarisk VM Sprint på Bagsværd Sø. De seneste år blev det til World Cup Maraton 2007, 2009, 2012, VM Maraton 2013 og World Cup Sprint 2015. Frem til sin død var Ole engageret i forberedelsen af VM Sprint 2021, EM Maraton 2022 og VM Maraton 2023.  Erhvervsmæssigt var Ole en “træmand” og var frem til sin pension i 2013 afdelingsleder i Nykøbing Mors’ største byggemarked og tømmerhandel.  Pensionen blev naturligvis timet, så der var tid til at engagere sig fuldt ud i VM maraton 2013.  Det var også i 2013, at Ole startede sin karriere på sociale medier. Tidligere Mabel-trommeslager og pr-mand, Christian Have, udfordrede Ole under eventmanager-uddannelsen:  “Vi er vel alle på Facebook”, sagde Have.  Ugen efter var Ole på Facebook, og de seneste år har han flittigt opdateret sine mange følgere om sit arbejde og oplevelser i Dansk Kano og Kajak Forbund.  Som nævnt besad Ole mange poster i DKF’s Jyllandskreds, ligesom han har haft flere poster i DKF’s bestyrelse. I de tidlige år, var det en logistisk udfordring, når Ole var bosiddende i Holstebro.  Nattog og natfærge spillede en rolle for at få det hele til at gå op.  Mest berømmet er dog nok den feltseng og sovepose, som forbundets bestyrelse bevilligede Ole. Udstyret med dette kunne Ole overnatte på forbundets kontor i det centrale København. På særlige gunstige dage kunne det også lade sig gøre at snige sig til et bad i det gamle Forum. Det var også i 70’erne og 80’erne, at Ole sad i DIF’s bestyrelse og var formand for DIF’s amtsudvalg Kano og kajak førte Ole vidt omkring, fra Mexico, til Canada, Rusland, Kina, Brasilien og masser af stævner og kongresser i Europa. Som noget særligt stod OL, som Ole satte utroligt højt og som han fulgte live hvert fjerde år,  første gang som træner for Erik Hansen. Beijing, London og Rio fulgte han i rollen som formand for DKF.  Uanset hvilke valgte roller, Ole besad, var han altid atleternes repræsentant. Få ting kunne genere Ole så meget, som manglende hensyn til atleterne.  Da arrangørerne til EM i kajakpolo  i 2017 havde sendt for lille en bil til den to-tre timer lange køretur til Saint Omer i Frankrig, var der ingen tvivl i Oles sind.  Afsted med spillerne – så måtte vi ledere finde en anden løsning.  Det var også med et knivskarpt fokus på atleternes behov, at Ole utrætteligt kæmpede en kamp for et nyt, moderne Rostadion i Bagsværd. Mange grundlæggende elementer har Ole fået arbejdet på plads, desværre ser han ikke det færdige resultat. Idrætslederne skulle arbejde for atleterne, det var ud over enhver tvivl. De mange, der gjorde det, blev husket. I de mange år som formand har Ole været meget dygtig til at huske at anerkende de frivillige leders indsats. Altid med overblik over, hvem der nu burde huskes til et diplom, et ærestegn eller en hædrende omtale på rette sted.  År og dage efter en anerkendelser var aftalt, kunne Ole arbejde for at finde rette lejlighed, så modtageren fik den største mulige anerkendelse blandt sine egne.        Ole blev i 2004 valgt som formand for DKF.  Det skulle være en overgang, mens en yngre kandidat blev fundet.  Overgangen blev, heldigvis for Dansk Kano og Kajak Forbund, lang. I den periode blev det store netværk, som blev opbygget fra 60’erne og fremad, yderligere styrket, så DKF i Ole havde en formand med stærke forbindelser til de danske kano- og kajakklubber, tætte bånd…