EM maraton: Silkeborg-debutanter tager EM-guld På de første to omgange dominerede danskerne totalt og splittede finalefeltet til fem, men bedst som man øjnede to danske podiepladser, roede gårsdagens sølvvinder i enerkajak, Nikolai Thomsen fra Marselisborg Kajak Club, sig ud af løbet sammen med makkeren og debutanten Lukas Solne fra Silkeborg Kajakklub. Sidstnævnte havde stærke rygsmerter fra løbets start, og de kulminerede ved vendingen frem mod den første overbæring, hvor hans rygmuskler krampede til, så han måtte opgive at ro videre. I stedet blev scenen sat for den anden danske båd med debutanterne Noah D. Pedersen og Silas Rundholm fra Silkeborg Kajakklub i juniorernes løb for toerkajakker ved EM maraton i Decize fredag eftermiddag. Silkeborg-parret kom bedst over overbæringen sammen med spanske Alejandro Moreno og Joaquin Iglesias, og de to både trak hurtigt fra forfølgerne og roede parløb frem mod sidste overbæring inden den korte finalerunde. Her kom danskerne først over og rykkede uimodståeligt fra de spanske konkurrenter til et overraskende, men suverænt og fortjent EM-guld. På tredjepladsen kom Ungarn med Benedek Szegvari og Adam Kiss.
EM maraton: Syvendeplads til Anne Hauge Anne Hauge fra Køge Kano og Kajakklub roede alt, hun kunne, da hun fredag middag i bagende fransk varme kom i mål på syvendepladsen for U23 ved EM maraton i Decize. Danskeren etablerede sig tidligt i en gruppe midt i feltet med Yseline Huet fra Frankrig og spanske Arantza Toledo. De tre holdt sammen til sidste omgang, hvor Anne Hauge måtte slippe. Foran dem var fire konkurrenter, som stak tidligt i løbet, og efter to omgange blev delt i to med hver sin ungarer. Forrest var Lili Katona, det tog guldet foran spanske Osa Irati, mens en af forhåndsfavoritterne, Viktoria Nagy, ikke bare blev slået af italienske Teresa Isotta i kampen om bronze, men også blev hentet bagfra af Anne Hauges to følgesvende og se sig henvist til sjettepladsen.
EM maraton: Femteplads til Pernille og Kristine Gårsdagens flotte indsats i enerkajakken blev fulgt op fredag morgen, da EM-debutanterne Pernille Hostrup fra Vallensbæk Kano og Kajak Club og Kristine Rohde fra Silkeborg Kajakklub satte sig i samme kajak og kom i mål på en fornem femteplads i juniorernes løb for toerkajakker ved mesterskaberne i maraton i franske Decize. Kampen om medaljerne blev afgjort allerede på første omgang, da de to ungarske både trak fra sammen med slovakkerne. De tre både holdt sammen til første overbæring, hvor gårsdagens bronzevinder i enerkajak, Eszter Csonka, sage farvel og tak sammen med makkeren Evelin Csengeri og roede alene til mål og et suverænt EM-guld. I kampen om andenpladsen viste den anden ungarske båd sig stærkest og tog sølvet foran slovakkerne på bronzepladsen. Danskerne roede hele løbet i en forfølgergruppe på først fire, siden tre med Sverige og Tyskland. Svenskerne forsøgte to gange at sætte danskerne og tyskerne på de sidste omgange, og til sidst lykkedes det for Rebecca Lonnroth og Thea Sander at skabe et hul og komme alene i mål på fjerdepladsen. Den fornemme femteplads kom dog ikke i fare for danskerne, da tyskerne tog en vandtur på næstsidste overbæring og dermed gav svenskerne og danskerne et stort forspring.
EM maraton: Dansk sølv og femteplads i højspændt drama Torsdag aften fik Danmark sin første medalje ved EM maraton i franske Decize, da Nikolai Thomsen fra Marselisborg Kajak Club vandt sølv i et højspændt drama i juniorernes enerkajak. Den anden dansker i løbet, debutanten Philip Knudsen fra Lyngby Kanoklub, fik en flot femteplads. Verdensmester blev ungarske Vince Petro med britiske Tim Dowden på tredjepladsen. Efter to rolige omgange begyndte dramaet efter første overbæring, hvor Nikolai Thomsen og Vince Petro slap alene afsted, da Philip Knudsen og flere andre blev fanget bag en kæntret Bendeguz Vekassy fra Ungarn. De to førende holdt hinanden selskab frem til sidste omgang, hvor Nikolai Thomsen fik problemer med sin kajak efter et mislykket hop efter overbæringen. Det tog danskeren et minut at komme tilbage på vandet igen, og så var ungareren stukket af til et sikkert guld. Philip Knudsen, der kæmpede hårdt i forfølgergruppen for at holde sig inde i kampen om bronze, var også uheldig, da han på sidste overbæring inden finalerunden gled på pontonen og faldt på ryggen. Lyngby-roeren kom hurtigt på benene igen, fik sin kajak i vandet og sled sig ind på en flot femteplads.
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentage besøg. Ved at klikke på "Accepter alle" giver du samtykke til brugen af ALLE cookies. Du kan dog besøge "Cookie- og privatlivspolitik" for at give et kontrolleret samtykke. Læs mere...
Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Funktionelle cookies hjælper med at udføre visse funktioner som deling af webstedets indhold på sociale medieplatforme, indsamling af feedback og andre tredjepartsfunktioner.
Ydelsescookies bruges til at forstå og analysere nøglepræstationsindekserne på hjemmesiden, som hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
Analytiske cookies bruges til at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookies hjælper med at give oplysninger om metrics antallet af besøgende, afvisningsprocent, trafikkilde osv.
Reklamecookies bruges til at give besøgende relevante reklamer og marketingkampagner. Disse cookies sporer besøgende på tværs af websteder og indsamler oplysninger for at levere tilpassede reklamer.
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Disse cookies sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, anonymt.