Sjetteplads til kanoroere Juniorroerne Kristoffer Ravn Neve og William Anker Scales fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub debuterede i EM-sammenhæng med en sjetteplads i torsdag formiddags indledende heat over 1.000 meter toerkano ved mesterskaberne i Racice. Danskerne var tæt på femtepladsen med en god spurt, men måtte se Litauen krydse målstregen med få tiendedeles forspring. De tre direkte EM-finalepladser tog Hviderusland, Rumænien og Tjekkiet. Med sjettepladsen kom danskerne videre til fredagens semifinale.
Toerkajak tog andenplads Kun førstepladsen gav direkte adgang til lørdagens EM-finale, og den plads kæmpede EM-debutanterne Nikolai Thomsen fra Marselisborg Kajak Club og Lukas Solne fra Silkeborg Kajakklub hårdt for i torsdags formiddags indledende heat over 1.000 meter toerkajak for juniorer ved U-EM i Racice. Russerne tog teten fra start, men både tyskerne og danskerne holdt sig fremme gennem hele løbet, og på de sidste 200 meter rykkede danskerne fra tyskerne, men formåede ikke at fravriste russerne førstepladsen. Med andenpladsen kom danskerne videre til fredagens semifinale.
Fjerdeplads og semifinale til Cathrine Med en fjerdeplads i det indledende heat i 1.000 meter enerkajak torsdag formiddag, kvalificerede Silkeborgs Cathrine Rask sig til fredagens semifinale ved U-EM i Racice. Danskeren var oppe at snuse til den direkte finale midtvejs i løbet, hvor hun lå på tredjepladsen, men på sidste halvdel formåede hun ikke at holde placeringen. De tre direkte finalebilletter tog Sverige, Norge og Kroatien.
Andenplads og EM-finale til Mathilde – fjerdeplads og semifinale til Simon I formiddagens andet og tredje løb med dansk deltagelse ved U-EM i Racice, var juniorroeren Mathilde Roed fra Køge Kajakklub og U23-roeren Simon Schuldt-Jensen fra Lyngby Kanoklub ude i indledende heat over 1.000 meter enerkajak. For begge gjaldt, at en placering blandt de tre bedste ville udløse en direkte EM-finale lørdag, og det krav løste Mathilde Roed på fornemste vis, da hun sikrede sig andenpladsen i en tæt spurt med ungarske Zsoka Csikos. I mål var ungareren blot 2/10 foran danskeren. Simon Schuldt-Jensen, der roede løbet i fraværet af Morten Graversen, som er udtaget til seniorlandsholdet, roede langt hen ad vejen lige op med store internationale navne og var tæt på en tredjeplads. I spurten måtte danskeren dog se den direkte finale gå til ungarske Kornel Beke. De øvrige to finalepladser tog vinderen Bojan Zdelar fra Serbien og norske Jon Vold på andenpladsen, mens danskeren med en fjerdeplads kom videre til fredagens semifinale.
Sikker sejr til Magnus Sibbersen Magnus Sibbersen fra Hvidovre Kajakklub gav sig selv og Danmark en drømmestart på U-EM i Racice, da juniorroeren åbnede mesterskaberne torsdag morgen med en suveræn indsats og sikker sejr i indledende heat over 1.000 meter enerkajak. Førstepladsen alene gav direkte adgang til lørdagens EM-finale, og danskeren tog pladsen fra start og holdt hele vejen hjem. Kun britten Philip Miles bød danskeren modstand undervejs, men fik kun lov at lege med til de sidste 200 meter, hvor Magnus Sibbersen satte en spurt ind, som britten ikke kunne følge. I mål var danskeren næsten to sekunder foran britten. Danmark er i øvrigt regerende mester på distancen. Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub, nu U23, vandt historiske tre år i træk fra 2016-2018.
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentage besøg. Ved at klikke på "Accepter alle" giver du samtykke til brugen af ALLE cookies. Du kan dog besøge "Cookie- og privatlivspolitik" for at give et kontrolleret samtykke. Læs mere...
Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Funktionelle cookies hjælper med at udføre visse funktioner som deling af webstedets indhold på sociale medieplatforme, indsamling af feedback og andre tredjepartsfunktioner.
Ydelsescookies bruges til at forstå og analysere nøglepræstationsindekserne på hjemmesiden, som hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
Analytiske cookies bruges til at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookies hjælper med at give oplysninger om metrics antallet af besøgende, afvisningsprocent, trafikkilde osv.
Reklamecookies bruges til at give besøgende relevante reklamer og marketingkampagner. Disse cookies sporer besøgende på tværs af websteder og indsamler oplysninger for at levere tilpassede reklamer.
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Disse cookies sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, anonymt.