U-VM torsdag: Otte løb – otte finaler
Casper og Morten satte flot punktum med VM-finale U23-toerkajakken med Casper Pretzmann og Morten Graversen fra Silkeborg Kajakklub satte et flot punktum for den danske indsats på førstedagen af U-VM i Rumænien, da duoen i semifinalen over 1.000 meter roede Danmarks femte VM-finale i hus via en andenplads. I semifinalen skilte danskerne sig hurtigt ud fra feltet sammen med den ungarske toerkajak, og de to mandskaber fulgtes hele vejen til målstregen. Den tredje finalebillet tog Tyskland. Det danske facit for førstedagen blev otte finaler ud af otte mulige, fordelt på fem VM-finaler og tre B-finaler. Alle finaler fra torsdagens løb ros på lørdag.