Andenplads til Henriette

– Henriette brugte B-finalen på 200 meter til at time sine ting, så det hele kommer til at sidde i skabet til eftermiddagens finale på 500 meter. Det siger dansk Kano og kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard, om Henriette Engel Hansens andenplads i B-finalen ved EM i Brandenburg. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

Sportschef tilfreds med EM-sølv

Selv om det glippede for Maribo Kajakklubs René Holten Poulsen at forsvare sit EM på den olympiske 1.000 meter ved mesterskaberne i Brandenburg, så var Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Bo Vestergaard tilfreds med Maribo-roerens sølvmedalje. – Selvfølgelig ærgrede René Holten sig over, at han ikke formåede at holde snor i hviderusseren Aleh Yurenia, men overordnet roede han et flot og godt disponeret løb over alle 1.000 meter. Det viser, at det træningsarbejde, han laver sammen med landstræner Zoltan Bako, bærer frugt frem mod VM i Moskva om fire uger. VM er mesterskaberne, hvor René Holten skal toppe, og med indsatsen i dag, ser det rigtig godt ud, siger han. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

Aleh Yurenia snød Holten Poulsen og Hoff

På forhånd var det ventet, at kampen om EM-titlen på 1.000 meter enerkajak skulle stå mellem den forsvarende europamester René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub og den regerende verdensmester Max Hoff fra Tyskland ved mesterskaberne i Brandenburg. Men finalen fik et overraskende forløb, da hviderusseren Aleh Yurenia spurtede forbi de to forhåndsfavoritter på de sidste 250 meter og fravristede Holten Poulsen mesterskabet. Hoff, der havde vundet de tre World Cups op til EM, måtte nøjes med bronzen.  For René Holten Poulsen havde EM  ikke topprioritet, hans sæson er lagt an på at toppe til VM i Moskva om fire uger. Her håber Maribo-roeren at hente sin første VM-medalje på 1.000 meter, så EM-sølvet var et stort skridt nærmere det mål. Alligevel var det en tydeligt ærgerlig René Holten Poulsen, der kom i mål. Undervejs havde han godt styr på Hoff på sin venstre side, men det taktiske spil udnyttede Yurenia på banen til højre for Holten Poulsen til at sætte sit pludselige angreb ind på den sidste fjerdedel. Et angreb, Holten Poulsen ikke kunne svare igen på. I morgen får Holten Poulsen en ny chance for EM-forsvar, denne gang på 500 meter. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

Henriette Engel klar til semifinale

Andendagen ved EM i kajak i Brandenburg byder kun på to løb for danskerne. Det første var 200 meter indledende enerkajak for damer, hvor Henriette Engel Hansen fra 361 Kano og Kajakklub besatte fjerdepladsen og dermed er videre til søndagens semifinaler. Vinder og direkte i finalen gik portugisiske Teresa Portela. I eftermiddag klokken 17 afvikles 1.000 meter finalen i enerkajak for herrer, hvor René Holten Poulsen fra Maribo kajakklub skal forsøge at forsvare sit europamesterskab fra sidste år i Portugal.  Sidstedagen søndag byder på semifinaler og finaler på 200 meter, hvor Henriette Engel Hansen altså er med. Desuden har hun kvalifcieret sig til A-finalen på 500 meter, som ros 15.06. René Holten Poulsen skal på vandet 15.42 i forsvar af sit europamesterskab på 500 meter, og Maribo-roeren slutter desuden mesterskaberne af med finalen på 5.000 meter klokken 18.19. Her har han en bronze med sig fra sidste års EM.  — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

Forventede finaler og svære betingelser

Med tre A-finaler levede de danske kajakroere op til forventningerne på førstedagen af EM i kajak i Brandenburg. De to A-finaler satte René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub sig på. Han er forsvarende europamester på 500 og 1.000 meter enerkajak – og er efter dagens indledende heat og semifinaler klar til forsvar af begge titler efter suveræne sejre. I morgen lørdag eftermiddag afvikles finalen på 1.000 meter, hvor det igen bliver til et "mestermøde" mod den regerende verdensmester og tidligere firedobbelte europamester, Max Hoff fra Tyskland. – Selv om Max Hoff er favorit på hjemmebane og har vundet de tre World Cups op til EM, så trog jeg på, at René Holten kan drille ham. René Holten kommer til finalen i hurtigste tid og har virket utrolig fokuseret på sine løb her i Brandenburg, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard. Søndag eftermiddag afgøres finalerne på 500 meter, og her får René Holten Poulsen følgeskab af Henriette Engel Hansen fra 361 Kano og Kajakklub. Efter en dramatisk semifinale, hvor starten måtte udsættes fem gange på grund af strid modvind, kæmpede hun sig gennem bølgerne til en fornem andenplads og dermed adgang til finalen. – Det var meget svære betingelser, så Henriette Engel var godt tilfreds med sit løb, siger Bo Vestergaard. På mandskabsbådene måtte både damernes og herrernes firerkajak nøjes med sjettepladser i semifinalerne og dermed en tidlig exit fra mesterskaberne. Exit blev det også for herrernes toerkajak, der sluttede næstsidst og sidst i indledende heats. – Firerkajakkerne havde ikke marginalerne med sig. Derfor må de nu hjem og træne endnu hårdere for at hente de sidste sekunder. Men alt i alt leverede de godkendte præstationer, siger Bo Vestergaard. EM fortsætter i morgen lørdag med indledende på 200 meter enerkajak, hvor Henriette Engel Hansen stiller op. Semifinaler og finaler på 200 meter ros søndag. Her slutter EM med 5.000 meter løbet, hvor René Holten Poulsen er direkte i finalen og har en bronze fra sidste års EM at forsvare. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK