To nye medarbejdere i DKF

Her i februar 2014 har vi sagt velkommen til to nye medarbejdere i DKF.  Fatima Gago, som sidder i den administrative afdeling og  Irene Lauridsen, som er ny udviklingskonsulent – specielt med fokus på miljø samt børn og unge. Vi har glædet os til at komme op på fuld bemanding i sekretariatet og håber, at I vil tage godt imod de nye ansigter, som er i gang med at finde deres ben. Hvis du taler spansk, har du her en mulighed for at få øvet, da begge de damer, udover at tale dansk, har spansk som deres modersmål. Velkommen til Fatima og Irene.

ATK Modulkursus Struer Kajakklub

D. 9/3- 2014 lægger Struer Kajakklub lokale til et ATK modulkursus. I kurset bliver der lagt vægt på fire kapitler fra ATK kompendiet. Bl. a. gennemgås: Hvordan børn udvikler sig fra 10-12 årige frem mod senior, og hvordan man arbejder med de forskellige aldersgrupper. Effektiv teknik og hvordan man arbejder med denne. Korrekt træningsmængde  for den givne aldersklasse. Niveauet for at deltage på kurset er ikke afgørende. Dette kursus målretter sig bl. a. til forældre, som gerne vil være hjælpetrænere, eller unge roere, som savner nye udfordringer i kano- og kajaksporten. Tilmelding foregår på mr@kano-kajak.dk med antal personer samt klubnavn, senest d. 1/3-2014 Betaling vil umiddelbart være ca. 50-70,- som udelukkende skal dække forplejning i løbet af dagen.