Bestyrelsesmøde på mandag
På mandag den 25. januar afholdes bestyrelsesmøde i Idrættens Hus. På programmet er bla. kajakpolo strategi, fremtidens Årsmøde vs. kongres samt valg til bestyrelsen. Læs dagsorden HER
På mandag den 25. januar afholdes bestyrelsesmøde i Idrættens Hus. På programmet er bla. kajakpolo strategi, fremtidens Årsmøde vs. kongres samt valg til bestyrelsen. Læs dagsorden HER
Så er kurserne for 2016 lagt i webshoppen! Vi udbyder i år 510 kursuspladser fordelt på 64 kurser og så der er god mulighed for at tilegne sig netop den færdighed du har efterspurgt. Vi opdaterer løbende shoppen da vi stadig påsætter de enkelte instruktører/censorer så vend tilbage og check hvis det kursus du vil have ikke allerede er lagt i. Vi forsøger at få gang i uddannelserne inden for SUP og udbyder to introkurser i første omgang på Sjælland, men kontakt gerne sekretariatet, hvis du kan samle 6-8 personer til et kursus. Så opretter vi det der hvor kursisterne er placeret. Hvis du vil have en prøve i din klub kan du bestille en eksaminator og censor ved at klikke her LINK og indtaste dine ønsker. Bemærk at din bestilling først er gældende når den er bekræftet skriftligt fra DKF’s sekretariat.
Kajaksporten vælter Rødovre Centrum I kølvandet på Maribo-roeren René Holten Poulsens dobbelte pris-triumf i Boxen i Herning med titlen som Årets Sportsnavn og BT Guld, er kajaksporten nu klar til at vælte indkøbscentret Rødovre Centrum på søndag den 17. januar. Den dobbelte verdensmester og Rio-medaljehåbet René Holten Poulsen er godt nok selv forhindret i at deltage, men fra sin vintertræning på langrendsski i Norge, vil han følge mesterskaberne gennem medieomtale, når Dansk Kano og Kajak Forbund i samarbejde med Dansprint og Rødovre Centrum arrangerer DM i ergometerroning. Hele 232 roere fra 27 klubber vil fra tidlig morgen til de sene eftermiddagstimer kæmpe om DM-titlerne i alle klasser fra U12, til senior og masters. Hovedparten af roerne er unge talenter og blandt dem flere regerende verdens- og europamestre i ungdomsklasserne. I herresenior stiller europamesteren for U23 og OL-håbet Orion Pilo fra Maribo til start på 200 meter, og hos damesenior kan man se frem til en knivskarp duel på 200 og 500 meter mellem U18-verdensmesteren i firerkajak og individuel VM-sølvvinder Pernille Knudsen fra Maribo og Ida Villumsen fra Kano og Kajakklubben 361. Sidstnævnte sad i den firer, der fik en nationsplads til OL i Rio ved VM i Milano i august. Ergometer DM skyder en spændende OL-sæson i gang for Dansk Kano og Kajak Forbund, der har et solidt fundament af succes fra 2015 at bygge videre på. Foreløbig har forbundet fået tre både kvalificeret til OL i Rio, nemlig enerkajakken med René Holten Poulsen samt damernes firer- og toerkajak. Forårets mål for forbundet er at få yderligere to både, herrernes 200 meter enerkajak og 1.000 meter toerkajak, kvalificeret til Rio ved det europæiske udtagelsesstævne i Duisburg i maj. Førnævnte Orion Pilo er roeren, som forbundet satser på i 200 meter enerkajak, mens kvalifikationen i toerkajakken er lagt i hænderne på Morten Gravesen fra Silkeborg og Nils Boe fra Maribo. Mesterskaberne kan følges på livestream, ligesom resultaterne opdateres online. Program og resultater: https://www.kano-kajak.dk/program-og-resul…jakergomter-2016/ Livestream: https://www.kano-kajak.dk/live-feed-dm-kajakergometer-2016/
………idet Dragør Kajak Klub som den første i landet blev stiftet den 1. september 1916. Roere fra Danmarks første kajakklub; Dragør Kajak Klub (stiftet 1. september 1916) fotograferet cirka 1919. Den kvindelige roer på billedet er Nelly Møller, der havde vundet en kajak i et lotteri udskrevet af Dragør Kajak klub. I DKK var der ellers kun mandlige medlemmer, men når hun nu havde vundet hovedpræmien, var man nødt til at tage hende ind som medlem. I 1920 meldte hun sig ud og startede Kanoklubben Pilen, i skuret der ses bag roerne på billedet, hvor havnens redningsbåd “Pilen” ellers havde ophalersted. På billedet ses også en sejlkano, som der var flere af klubbens medlemmer der havde.
Det foreløbige program for DM Ergometer, søndag den 17. januar, 8-16.00 i Rødovre Centrum, er nu klart. Dokumentet er online og opdateres løbende af løbsledelsen. Du finder programmet her LINK Dokumentet er et regneark og du kan i de forskellige ark se deltagere og program. Der er allerede lagt op til deltager rekord så DM Ergometer bliver endnu engang årets første store begivenhed!