EM maraton

EM maraton kajak: Danskerne ror for topplaceringer Det danske maratonlandshold i kajak både tror på og ror for topplaceringer, når holdet fra torsdag til søndag stiller op til EM i Pontevedra i Spanien. Sidste år hjemførte Danmark fire mesterskabsmedaljer, to af guld, en af sølv og en af bronze i Slovenien. Desuden blev det til to fjerdepladser og en femteplads. – Vi ved, at vi kan ro lige op med de stærkeste maratonroere i Europa, men alt kan ske i maraton, hvor det både handler om at disponere sine kræfter rigtigt, men også sin taktik. Går det vores vej i Spanien, så tror jeg på gode placeringer og gerne medaljer, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard. Det er en god blanding af ungdom og rutine, der præger maratonlandsholdet med især mange unge talenter på vej. Til dem hører juniorroeren Cathrine Rask, der er forsvarende og dobbelt europamester i enerkajak og i toerkajak sammen med klubkammeraten fra Silkeborg, Line Langelund Eriksen. Maratonlandsholdet Dame U18 K1: Cathrine Rask – Silkeborg Herre U18 K1: Christian Olsen -Vallensbæk Karl Find Hansen – Vallensbæk Dame U18 K2: Cathrine Rask/ Line Langelund – Silkeborg Herre U18 K2: Christian Olsen/ Karl Find Hansen – Vallensbæk Emil Skovsager/ Rasmus Vium Madsen – Silkeborg Dame U23 K1: Emilie Rosenkilde – Skovshoved Anne-Sofie Winther – Silkeborg Herre U23 K1: Mads Brandt Pedersen – Silkeborg Nicolai Mørcke – Lyngby Dame senior K1: Annemia Pretzmann – Silkeborg Herre senior K1: Emil Kræmer – Silkeborg Martin Møller Friderichsen – Maribo Herre senior K2: Mads Brandt Pedersen/ Nicolai Mørcke – Silkeborg/Lyngby Nicolai Blach/ Elias Ryom Kramer – Limfjorden/Skanderborg ’ EM programmet Torsdag – K1 junior og dame U23 Fredag – K2 junior og herre U23 K1 Lørdag – K1 senior Søndag – K2 senior Hjemmeside – http://piraguismo.pontevedra.gal/en/   Foto: Den nykårede danmarksmester, Mads Brandt Pedersen, Silkeborg, skal sammen med de øvrige roere på maratonlandsholdet forsøge at hente topplaceringer ved EM i Spanien.

Fire EM-medaljer i ni finaler

Tredje sølv til René Holten   René Holten Poulsen fra Maribo sluttede søndag EM i kajak i Moskva af med at hente sin tredje mesterskabsmedalje af sølv. Efter andenpladser i enerkajakken over 500 og 5.000 meter blev det også til sølv i 5.000 meter enerkajak. Her måtte den forsvarende danske europamester igen bøje sig for Portugals Fernando Pimenta, der med sejren over de 5.000 meter blev dobbelt europamester, da han lørdag også vandt på den olympiske 1.000 meter. Ud over de tre sølvmedaljer til René Holten Poulsen fik Danmark også en bronzemedalje i kvindernes 500 meter enerkajak til Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo. Sammenlagt blev det til ni EM-finaler for det danske sprintlandshold og en para-finale til Kasper Thomsen fra Vallensbæk.

Nier ved EM

Dametoer blev nier i EM-finale   Den danske dametoer med Ida Villumsen fra 361 og Amalie Thomsen fra Limfjorden var oppe mod hårde odds i EM-finalen på 200 meter i Moskva. I et stærkt felt blev det til en niendeplads for danskerne. Vinder blev Tyskland foran Rusland og de regerende verdens- og europamestre fra Hviderusland.

EM toerfinale

Ottendeplads til toerkajak Toerkajakken med Emil Noe fra Silkeborg og Jesper Beer fra Limfjorden sluttede på ottendepladsen i EM-finalen over 500 meter i Moskva. Vinder og europamester blev Slovakiet foran Spanien og Hviderusland.