Sorø-roer i semifinale

Tredjeplads til Mette Juniorroeren Mette Hemmingsen fra Sorø Kajakklub roede sig til en tredjeplads i det indledende heat over 200 meter enerkajak ved U-EM i Beograd. Ungareren Adrienn Orosz vandt heatet og den direkte EM-finale, mens danskeren med sin tredjeplads kom videre til lørdagens semifinaler.

Femteplads til Holte-roer

Semifinale til Victor Juniorroeren Victor Gairy Aasmul fra Holte Roklub var første dansker på vandet i indledende heats over 200 meter ved U-EM i Beograd. I sin enerkajak slutttede han på femtepladsen, og dermed er Victor Gairy Aasmul videre til lørdagens semifinaler. Vinder og den direkte EM-finalebillet tog italieneren Simone Bernocchi.

Silkeborg-kvartet sluttede sidst

Firerkajak var langt fra EM-finale   Eftermiddagens sidste semifinale ved U-EM i Beograd over 1.000 meter med den danske junior-firerkajak hos drengene gav samme facit som U23-toerkajakken i løbet forinden. Silkeborg-kvartetten med Thorbjørn Rask, Gustav Skovsager, Mads Holm og Christian Farstad endte sidst i semifinalen. Facit for danskerne efter semifinalerne er derfor 11 EM-finaler og to B-finaler. Nu venter så fire indledende heat over 200 meter som afslutning på andendagen.

EM-finalen var langt væk

Vallensbæk-roere sluttede sidst Kun de tre første både gik videre til lørdagens EM-finale, og da de placeringer ikke var indenfor rækkevidde for Tommas Nielsen og Rasmus Brandenhoff-Lind fra Vallensbæk Kano og Kajak Club, roede danskerne stille og roligt i mål på sidstepladsen i semifinalen over 1.000 meter toerkajak for U23 ved mesterskaberne i Beograd. I toerkajakken over de 1.000 meter ros der ikke B-finale.

Lyngby-roer slog til igen

Nicolai Mørcke dobler op på EM-finaler   Nicolai Mørcke fra Lyngby Kanoklub har for alvor roet sig ind på mesterskaberne i Beograd. Fredag formiddag roede han en EM-finale hjem over 500 meter enerkajak, og i semifinalen på kongedistancens 1.000 meter slog han igen til med en fornem andenplads efter britten Thomas Lusty. Både Lusty og Mørcke roede så stærkt, at britten satte ny europarekord med tiden 03:29.736, mens danskeren på andenpladsen nærmest tangerede bulgarske Miroslav Kirchevs tid fra 2013 på 3:30.178. Lyngby-roeren blev klokket for 03:30.480. Dermed skal U23-roeren både i aktion lørdag og søndag. Lørdag gælder det EM-finalen over 1.000 meter og søndag finalen på den halve distance.