EM-sølv til firerkajak Som et tordenskrald over den sommervarme himmel i Beograd satte de fire juniorer Rasmus Alsbæk, Maribo Kajakklub, Simon Schuldt-Jensen, Holte Roklub, Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub og Victor Gairy Aasmul fra Holte Roklub, et effektfuldt punktum på søndagens 500 meter finaler, da danskernes med en enorm styrke og vilje roede en EM-sølvmedalje hjem til Danmark i firerkajakken. Dermed kom danskernes medaljehøst op på fem og samtidig fik Victor Gairy Aasmul også en medalje med hjem fra mesterskaberne. For Rasmus Knudsen blev det til guld og sølv, mens Rasmus Alsbæk og Simon Schuldt-Jensen føjede sølv til bronzen i 1.000 meter toerkajak. Vinder af løbet blev Polen. Mesterskabernes sidste tre finaler med danskere, er over 200 meter.