Femteplads til firerkajak

Silkeborg-kvartet i semifinale Juniorernes firerkajak med Silkeborg-kvartetten Thorbjørn Rask, Gustav Skovsager, Mads Holm og Christian Farstad rundede formiddagens indledende heat over 1.000 meter af med en femteplads ved U-EM i Beograd. Femtepladsen sender kvartetten i semifinalen, der ros fredag eftermiddag. Efter formiddagens fire EM-finaler og fire semifinaler gælder det i eftermiddag indledende heats over 500 meter for danskerne.

Fjerdeplads til Vallensbæk-roere

Lige ved og næsten for Vallensbæk-roere Vallensbæk-roerne Tommas Nielsen og Rasmus Brandenhoff-Lind sluttede på fjerdepladsen i indledende heat over 1.000 meter for U23 toerkajak ved U-EM i Beograd. De tre første både, Ungarn, Hviderusland og Bulgarien, tog de tre direkte finalepladser, mens danskerne med fjerdepladsen skal over semifinalen fredag eftermiddag i forsøget på at nå EM-finalen.

Fjerde EM-finale til Danmark

Junior-piger imponerer med EM-finale Formiddagens succes fortsætter for de danske kajakroere ved U-EM i Beograd, da de unge junior-piger Frederikke Hauge Matthisen fra Lyngby Kanoklub og Nanna Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub, sikrede Danmark den fjerde direkte EM-finale. I indledende heat over 1.000 meter toerkajak, roede danskerne i mål på den finalegivende tredjeplads efter Ungarn og Polen. Finalen ros lørdag klokken 10.31.

Vandt med seks sekunder

Suveræn EM-finale til toerkajak Juniorroerne Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Holte Roklub roede i den grad fra konkurrenterne i indledende heat over 1.000 meter toerkajak, da danskerne kom over målstregen med et forspring på over seks sekunder til den tjekkiske toerkajak ved U-EM i Beograd. Kun vinderen gik direkte i lørdagens EM-finale, og her lod danskerne altså ingen tvivl tilbage om førstepladsen. EM-finalen ros klokken 10.03.

U-EM: Bolette finaleklar

Bolette Nyvang i EM-finalen Bolette Nyvang fra Hellerup Kajakklub fulgte flot op på de gode takter fra World Cup i Szeged, hvor hun roede sig til en ottendeplads i A-finalen i 1.000 meter enerkajak. Torsdag formiddag gjaldt det så indledende heat ved U-EM i Beograd for U23, og her roede danskeren sig i suveræn stil i lørdagens EM-finale ved at besætte andenpladsen i en usædvanlig tæt afgørelse mod vinderen, russeren Svetlana Chernigovskaya. Med til finalen, der ros klokken 11.58, kom også britten Rebeka Simon via en tredjeplads.