DM surfkajak: Københavnere bedst i Klitmøller
Surfkajak: Københavnere vandt DM i jysk vejr Selv om vejret var ”jysk” med silende regn, så var bølgerne perfekte og københavnerne de bedste, da Klitmøller i Cold Hawaii søndag dannede ramme om årets danske mesterskaber i surfkajak. Vinder hos damerne blev Maja Birk, mens David Tetzschner vekslede sidste års bronze til guld og tog sig af titlen hos herrerne efter indledende heats om formiddagen og finaleafsnit om eftermiddagen. Begge mestre kommer fra København. – Det var en usædvanlig tæt konkurrence, hvor marginaler blev afgørende for mesterskabernes placering. Generelt var det en konkurrence på et meget højt niveau, hvor dygtighed, men også held med de rigtige bølger kom til at spille en afgørende rolle, siger Tue Olesen fra Surfarbejdsgruppen, der arrangerede mesterskaberne i samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund. Mesterskaberne kårede også den bedste bølge, lavet af Jeppe Mathiesen og bedste Wipe Out, lavet af Mark Østergaard. DM resultater: Damer Plads: Maja Birk Plads: Maja Andrea Holmsted Plads: Lea Lykke Herrer Plads: David Tetzschner Plads: Jakob Mønsted Plads: Jeppe Mathiesen Foto 1: David Tetzschner, th, blev ny danmarksmester i surfkajak. Foto 2: Konkurrencen på bølgerne var tæt.