Sjetteplads sender dame-firer i semifinale
Sjetteplads sender dame-firer i semifinale Med en sjetteplads i indledende heat over den olympiske 500 meter, kvalificerede den danske dame-firer med Emma Aastrand Jørgensen, Line Langelund Eriksen, Julie Frølund Funch og Pernille Knudsen sig fredag eftermiddag til semifinalen ved World Cup i Poznan. Vinder og den direkte finaleplads tog hviderusserne, mens Polen og Rusland kom ind på de næste pladser. Semifinalen ros i morgen, lørdag. Indledende heat for damernes firerkajakker var sidste løb med dansk deltagelse på dag to af World Cup.