Grøn klub pris 2014
DKFs bestyrelse har nu gennemgået alle Grøn Klub Pris ansøgninger for 2014. Der kom ansøgninger fra følgende klubber klubber: 361 Kano og Kajakklub: For deres projekt “Operation Ren Sø”, hvor frivillige inviteres til at rydde op i området omkring søerne, på øerne og hvis muligt, i søerne, med støtte fra kommunen og under stærk mediedækning af lokale TV stationer. Sønderborg Kajakklub: For udvikling af deres egen affaldssorterings ordning, som de selv samler og bringer ud på genbrugstation, efter afvisning af kommunen om at hjælpe dem med projektet. Haderslev Roklub: For deres konstant renovering og forbedring af klubhuset med imponerende resultater inden for el- og varmebesparelser. Frederikshavn Kajakklub: For klubbens intensivt miljøpolitiske lobbyarbejde, som er med til at sikre fri og uhindret adgang til Nordjyllands vandløb og natur, ikke blot til fordel for klubben men for alle kajakroere Ebeltoft Ro- og Kajakklub: For deres energibesparende foranstaltninger, med en C02 besparelse svarende til 30% af klubbens forbrug. FK Odsherred Kajakklub: For deres arbejde med regnvandsopsamling og solceller til lys og udluftning, i en klub uden et egentligt klubhus og uden adgang til offentlig el og vand. Vallensbæk Kano og Kajak Club: For deres arbejde med miljøvenlig opvarmning og isolering af deres vægttræningsrum og installation af bevægesensor på alle lamperude i omklædningsrum. Det var en svær afgørelse, for alle klubber har lagt masser af timer og ressourcer i deres arbejde, og deres tiltag kan bruges som inspiration af andre klubber. Med fokus på at finde de initiativer der viser, at klubber uden de store økonomiske ressourcer også kan gøre en forskel har bestyrelsen nomineret følgende klubber: Odsherred Ebeltoft Sønderborg Frederikshavn I vores nyhedsbrev for december vil vi fortælle mere om klubbernes tiltag, og vinderen afsløres til januar 2015.