Med tre A-finaler samt en B-finale som udbyttet af fire løb på førstedagen af U-VM i kajak i Szeged, var der lutter tilfredshed at spore i den danske lejr. – Alle på holdet er tilfredse og glade efter dagens løb. Også vores toerkajak med Tommas Nielsen og Jonathan Dagnæs, selv om det glippede for dem med en A-finale. De syntes selv, de roede et rigtig godt løb og gav den alt, de havde. Nu har de sat sig som mål, at de vil sætte personligt bedste tid i B-finalen. Det er dejligt, når roerne selv sætter sig nogle mål, siger assisterende landstræner og U-23 landstræner, John Svendsen. Mens toerkjakken og de tre A-finaleklare både i pigernes firerkajakker for både juniorer og U-23 samt Morten Graversen i herrejunior enerkajak, nu kan se frem til løbene lørdag, så fortsætter VM fredag med indledende heats for de øvrige fem danske både. Her skal Emma Jørgensen i aktion for første gang i forsvar af sine to verdensmesterskaber på 200 og 500 meter enerkajak for damejunior. På vandet skal også pigerne i toerkajakken for damejunior samt drengene i firerkajakkerne for både juniorer og U-23 samt U-23 toerkajakken. – Vi ser frem til en spændende fredag, hvor vi forventer, at alle vores både går videre fra indledende, siger John Svendsen. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & Kajak Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.