Nyhedsbrev fra ICF-maraton komiteen
ICF 2014-1 CAM Newsletter kan læses HER
Den 1. og 2. marts 2014 i Silkeborg Kajakklub Dansk Kano og Kajak Forbund indbyder, U16- U18- og U23 Bruttolandsholdene samt øvrige talenter som klubber, kraftcentre og superkraftcentre vurderer egnet til U- eller senior landsholdsdeltagelse i 2014, til åben test- og træningsweekend i Silkeborg Kajakklub. LINK til invitationen
Så er de første datoer til Paddle Battle Cup planlagt. d. 15/6 – 2014 i Esrum Kano og kajakklub d. 31/8 – 2014 i Hellerup Kajakklub d. 21/9 i Kano og Kajakklubben 361. Flere datoer er på vej og offentliggøres her på hjemmesiden.
D. 9/3- 2014 lægger Struer Kajakklub lokale til et ATK modulkursus. I kurset bliver der lagt vægt på fire kapitler fra ATK kompendiet. Bl. a. gennemgås: Hvordan børn udvikler sig fra 10-12 årige frem mod senior, og hvordan man arbejder med de forskellige aldersgrupper. Effektiv teknik og hvordan man arbejder med denne. Korrekt træningsmængde for den givne aldersklasse. Niveauet for at deltage på kurset er ikke afgørende. Dette kursus målretter sig bl. a. til forældre, som gerne vil være hjælpetrænere, eller unge roere, som savner nye udfordringer i kano- og kajaksporten. Tilmelding foregår på mr@kano-kajak.dk med antal personer samt klubnavn, senest d. 1/3-2014 Betaling vil umiddelbart være ca. 50-70,- som udelukkende skal dække forplejning i løbet af dagen.
Kajakklubben Neptun tilslutter sig gruppen af kajakklubber som kan kalde sig ATK-certificerede kajakklubber. Neptun blev 2013’s sidste klub på listen. Overrækkelsen af beviset fra DKF foregik i Neptun’s lokaler med repræsentanter fra kommunen, Neptuns bestyrelse og ikke mindst en masse af de unge roere fra klubben. Stort tillykke til Neptun med godkendelsen.