Magasinet er blevet digital brobygger
DIGITALISERING
Det er Magasinet Kano · Kajak · Sup’s ambition at blive det vigtigste og mest læste danske outdoor magasin, med speciale i kano, kajak og sup. I fremtiden skal det være det magasin alle, med den mindste berøring til sporten, refererer til.
Frem til nu
Magasinet som du sidder med i hænderne her, er den digitale udgave, af det magasin som tidligere blev udsendt som tryksag til alle medlemmer under DKF.
Efter opstarten den 4. april 2023 er tingene gået stærkt. Fra at være ukendt og uden særligt meget indhold, har Magasinet i dag vokset sig en hel del større, og leverer i dag indhold, der tilgodeser de fleste med interesse for kano- kajak- og supsporten.
I fremtiden vil vi fortsætte arbejdet med at udvikle nyt relevant indhold samt måderne vi præsenterer det på.
4. april – 24. oktober 2023
4. april – 24. oktober 2024
Af ovenstående tal fremgår fremgangen i mængden af læsere “Visitors” som tilsammen har læst Magasinets artikler små 40.000 gange i perioden i 2024. Det er også værd at lægge mærke til at læserne i gennemsnit er på siderne i over 5 minutter – hvilket er meget og et tydeligt tegn på, at vi leverer stof, der rammer bredt.
De lidt skæve perioder, skyldes at Magasinet udkom, første gang, den 4. april 2023.
De digitale fordele
Der er mange fordele ved at være gået digitalt. Eksempelvis kan nævnes:
- Vi er ikke begrænset til at levere indhold i form af tekst og billeder, og har tilføjet både video og lyd i form af eksempelvis podcasts, hvilket giver os mulighed for at levere helt nye interessante formattyper.
- Vi udkommer hver 14. dag med en række artikler i forskellige formater, hvilket gør det muligt at være meget aktuel med budskaberne.
- Vores læsere har os altid med i lommen, da vi naturligvis sørge for at alt hvad vi udkommer med, også er optimeret til de mindre skærme.
- Vores artikler er i meget høj evergreens, og lever i principper uendeligt, i det vi sørger for at læseren præsenteres for mere indhold, af det der interesserer den enkelte.
Magasinets fremtid
For at få udbredt kendskabet til det nye Magasin, og få skabt en etableret læserskare i det etablerede kano- og kajakmiljø, tog de fleste artikler, i starten, udgangspunkt i den nære verden omkring DKF.
I 2024 er vi begyndt at orientere os bredere, og med andre typer indhold, for på den måde også at gøre os interessante for læsere uden for det etablerede miljø. Det kan eksempelvis være artikler, der henvender sig til begynderen, der aldrig har siddet i en båd, eller til den roer, der søger hjælp i jagten på sin første havkajak.
Magasinet har indholdsmæssigt placeret sig et strategisk sted, der både tilgodeser medlemmerne under DKF og de mange der på egen hånd udforsker kano- og kajaksporten. På den måde kan vi udbrede kendskabet til DKF og vores mange klubber, og dermed være en vigtig brik i arbejdet med at tilknytte nye medlemmer til vores sport.