Kajakroere støttede brysterne

Friske kajakroere farvede Gudenåen lyserød   Klokken 11.00 lød startskuddet til Kano og Kajakklubben Gudenaa´s årlige kvindeløb i Randers, Lyserød Lørdag, som klubben afvikler i samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund. I år sendte klubben 67 kajakroere fra klubber i Jylland rundt på Gudenåen på løbets to distancer på henholdsvis otte kilometer og 16 kilometer. Og alle deltagerne var klædt i lyserødt – for festlig udklædning og de lyserøde balloner på kajakkerne er en stor del af kvindeløbets DNA. Det er niende år i træk, at Kano og Kajakklubben Gudenaa står som arrangør for kvindeløbet, der er en del af Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne. Vi startede løbet, fordi et af vores klubmedlemmer blev ramt af kræft. Da kom det tæt på, og vi ville som klub gerne gøre noget for at bakke op om den gode sag. Og hun er heldigvis stadig med i løbet, men nu uden kræften som følgesvend, siger klubbens tovholder på kvindeløbet, Jeanett Nielsen. En af de klubber, som er fast gæst til kvindeløbet, er Viking fra Aarhus. I år deltog fem medlemmer – og sædvanen tro gik de også all-in på udklædning. Vi er med, fordi det er en god sag at støtte samtidig med, at vi simpelthen har det sjovt indbyrdes og med deltagerne fra de andre klubber, lyder det enstemmigt fra de fem skjoldmøer fra Viking, som hvert år bærer en lyserød vikingehjelm med horn og masser af lyserøde flæser og balloner. Kvindeløbet markeres også på Sjælland, hvor Kano og Kajakklubben Nord i Farum kunne fejre 10- års jubilæum. I jubilæumsåret satte vi deltagerekord med cirka 170 kvinder i alle aldre, som roede både i turkajakker, havkajakker og kapkajakker. Med vores 10 år som arrangør af løbet, er vi blevet så godt etableret, at mange vender tilbage år efter år samtidig med, at de trækker nye til. Det skyldes også, at vi har bygget traditioner op med lyserød kage og lodtrækningspræmier, så det er skønt at få den opbakning, siger klubbens formand, Peter Engel.

DM surfkajak: David Tetzschner tog tredje titel på stribe

Københavnere til tops i Thy   David Tetzschner fra København er nærmest uovervindelig i en surfkajak. Søndag tog han sin tredje DM-titel på stribe i bølgerne ud for Hamborg ved Hanstholm og er nu oppe på syv danske mesterskaber. Hos kvinderne gik DM-guldet også til København. Maja Andrea Holmsted blev ny dansk mester efter Maja Birk, der ikke stillede op for at forsvare sit mesterskab. I den nye ungdomsklasse, U20, tog fynboen Matti Anderson titlen. Overordnet levede Cold Hawaii op til sit navn med store bølger, så deltagerne skulle præstere på topniveau for at gøre sig gældende i kampen om DM-medaljerne. Modsat tidligere finaler med mindre bølger, var vi helt oppe på den store klinge i dag med 2,5 meter høje bølger. Det gav kamp til stregen, men alle kom godt i mål, så det var en fed dag på vandet, siger Tue Olesen fra surfarbejdsgruppen under Dansk Kano og Kajak Forbund.   Resultater Damer: Maja Andrea Holmsted Line Stenkilde   Herrer: David Tetzschner Bo Strange Jacob Mønsted   U20 herrer: Matti Anderson Emil Tranegaard  

Pårørende info på din smartphone

Flere og flere ældre bliver aktive i vores klubber. Samtidig har flere klubber oplevet, at medlemmer får blodpropper og endda hjertestop. Heldigvis ender det godt mange gange, fordi klubmedlemmer og andre træder til med førstehjælp. Men det har vist sig at tage lang tid at få fat i de pårørende. Sæt telefonen op med nødinfo Hvis du har en mobiltelefon, kan du gøre det nemmere for folk at hjælpe dig i nødsituationer. I mange telefoner kan du indtaste oplysninger om dine kontaktpersoner, der kan ses, selvom din telefon er låst med kode. På den måde kan folk let komme i kontakt med dine pårørende. Funktionen kan tilgås både via nyere iPhones og Android-telefoner. På iPhone finder du funktionen i app’en ‘Sundhed’, hvor du udover oplysninger på kontaktpersoner også kan tilføje informationer om helbred, medicinforbrug og blodtype. Til android findes APP’en ICE. Eget valg Det at folk kan se dine pårørendes informationer uden telefonen er låst op, er selvfølgelig en synliggørelse af persondata. Om man ønsker det, er selvfølgelig et valg, som man må tale med sine pårørende om.