World Cup-sejr

Emma hurtigst i indledende heat Danmark fik en god start på eftermiddagens løb ved World Cup i Szeged, da Maribo Kajakklubs Emma Aastrand Jørgensen var hurtigst i indledende heat i 200 meter enerkajak. I en tæt finish henviste danskeren kineseren Yin til andenpladsen. Alle syv i heatet gik videre til søndagens semifinale.  

World Cup-finale

Femteplads til René Holten René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub roede i mål på en femteplads i lørdagens World Cup-finale i 1.000 meter enerkajak i ungarske Szeged. Som i semifinalen var det portugisiske Fernando Pimenta, der tog teten fra start og holdt føringen hele vejen til guldet. Efter de første 250 meter lå René Holten Poulsen på andenpladsen, men herfra tabte han terræn og endte altså på femtepladsen. Sølvet tog Ungarns Balint Kopasz, mens Roi Rodriguez fik bronze. I eftermiddag gælder det så semifinale på den halve distance for René Holten Poulsen. Finalen over 500 meter ros søndag.

Oprejsning for Maribo-roer

Emma tog sejren i C-finale Emma Aaastrand Jørgensen fra Maribo Kajakklub revancherede den lidt skuffende sjetteplads i semifinalen, da hun vandt lørdagens C-finale i 500 meter enerkajak ved World Cup i Szeged. I C-finalen lagde canadiske Lisa Bissonnette sig i front fra start og holdt føringen til midtvejs, hvor Maribo-roeren strøg forbi og roede en sikker sejr hjem. På tredjepladsen kom svenske Karin Johansson. I eftermiddag gælder det så indledende heat over 200 meter for Emma Aastrand Jørgensen.

Klar til World Cup-finale

 René Holten satte verdensmester til vægs i knivskarp finish   I lørdagens stærkest besatte semifinale i 1.000 meter enerkajak ved World Cup i Ungarn var den tidligere verdensmester René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub oppe mod den regerende verdensmester Tom Liebscher fra Tyskland og viceverdensmester Fernando Pimenta fra Portugal. I en knivskarp finish om andenpladsen tog danskeren stikket hjem foran tyskeren og dermed en plads i World Cup-finalen klokken 12.28. Semifinalen blev domineret af portugisiske Fernando Pimenta, der sædvanen tro lagde ud i et hårdt tempo og holdt hele vejen hjem. På andenpladsen var René Holten Poulsen over en bådlængde foran den tyske verdensmester med 150 meter tilbage, men Tom Liebscher ville alligevel have spænding til det sidste og satte en kraftfuld spurt ind og var i mål kun en bådspids efter danskeren.

Uventet sjetteplads i semifinale

Emma missede World Cup-finale Når World Cup-finalen i 500 meter enerkajak skydes afsted lørdag over middag i ungarske Szeged , så bliver det uden den danske OL-sølvvinder Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo Kajakklub blandt de ni finaledeltagere. Det blev en kendsgerning i semifinalen, hvor danskeren måtte nøjes med en sjetteplads. Allerede midtvejs i løbet var Emma Aastrand Jørgensen et stykke fra de to direkte finalegivende placeringer på en fjerdeplads, og på det sidste stykke mod mål formåede hun ikke at indhente det tabte. De to finalepladser tog Anna Pulawska fra Polen og Hermien Peters fra Belgien sig af. Med sjettepladsen skal Maribo-roeren i stedet ro C-finale klokken 11.32. – I dag er der rygvind i Szeged, og her formåede Emma ikke rigtigt at få sin frekvens op, siger sportschef Lars Robl om den lidt uventede placering.