U-VM: Andenplads til Helene

Vallensbæk-roer viste gode takter   Helene Fabrin-Brasted, der tog bronze ved EM i Italien, førte de gode takter videre i indledende heat over 1.000 meter enerkajak ved U-VM i Plovdiv, torsdag morgen. Juniorroeren fra Vallensbæk KKC var med til at dominere løbet hele vejen og kom i mål på andenpladsen i en tæt spurt, som blev vundet af hviderusseren Alina Neumiarzhytskaya og med ungarske Olga Bakó på tredjepladsen. De seks bedste gik videre til fredagens semifinaler.

U-VM: Ny æra på vej for kapkano

Flot debut i kano Dansk kapkano synes på vej mod en ny æra ved U-VM i Plovdiv, hvor Danmark stiller med fire unge U16-drenge fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub i U18-klassen. Daniel Møller var den første i konkurrence torsdag morgen i enerkano over 1.000 meter, og den unge debutant roede frisk til og var langt hen ad vejen med i kampen om en semifinale. Ottendepladsen, som lige akkurat ikke gav videre avancement, var dog en flot og godkendt præstation i sig selv af danskeren. Daniel Møller får senere endnu et løb i firerkano.

U-VM: God start i jagten på guld

Sikker sejr til Rasmus Knudsen   Ingen behøver at være i tvivl om, at den tredobbelte europamester Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub er kommet til Plovdiv for at veksle sidste års bronze til et verdensmesterskab i 1.000 meter enerkajak. Den 18-årige juniorroer var på vandet torsdag morgen i det indledende heat, og her blev det til en knusende sikker sejr foran kazakken Kirill Tubayev. I mål var danskeren to sekunder foran. De syv første både kom videre til fredagens semifinaler. Finalen afvikles også fredag. Ud over 1.000 meter stiller Rasmus Knudsen også op på den halve distance.

U-VM: Semifinale til firerkajak

Firerkajak lagde for med femteplads   Danmark fik en rigtig god start på U-VM i Plovdiv, da firerkjakken for damejunior lagde for med en femteplads i det indledende heat over 500 meter. De fire piger i båden, Caroline Emilie Faurschou, Silkeborg Kajakklub/Frederikke Hauge Matthiesen, Lyngby Kanoklub/Mathilde Roed, Køge Kajakklub og Helene Fabrin-Brasted, Vallensbæk KKC, fik fart over båden fra start og holdt midterplaceringen hele vejen til mål. Femtepladsen udløste en semifinale, der ros i morgen, hvor der også afvikles finaler. Tre både gik direkte i VM-finalen, og det blev Rusland, Hviderusland og Spanien.

U-VM – torsdagens program

Indledende heats   7.54 – DU18 K4 500 m – Caroline Emilie Faurschou, Silkeborg Kajakklub/Frederikke Hauge Matthiesen, Lyngby Kanoklub/Mathilde Roed, Køge Kajakklub/Helene Fabrin-Brasted, Vallensbæk KKC 1/3 A-finale – 4/7+ NBT semifinale   8.14 – HU18 K1 1.000 m – Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub 1/7 + NBT semifinale   8.35 – HU18 C1 1.000 m – Daniel Møller, Nybro-Furå Kano og Kajakklub A-finale – 2/7 semifinale   9.03 – DU18 K1 1.000 m – Helene Fabrin-Brasted, Vallensbæk KKC 1/6 + 3 NBT semifinale   9.31 – DU23 K1 1.000 m – Emma Bock, Hellerup Kajakklub A-finale – 2/7 semifinale   9.45 – HU23 K1 1.000 m – Nicolai Mørcke, Lyngby Kanoklub 1/6 + 3 NBT semifinale   10.48 – HU18 K2 1.000 m – Magnus Sibbersen, Hvidovre Kajakklub/Christian Farstad, Silkeborg Kajakklub 1/6 + 3 NBT semifinale   11.09 – HU18 C2 1.000 m – Kristoffer Ravn Neve/ William Anker Scales, Nybro-Furå Kano og Kajakklub A-finale – 2/7 semifinale   11.30 – HU23 K2 1.000 m – Rasmus Alsbæk/Maribo Kajakklub/Simon Schuldt-Jensen, Lyngby Kanoklub A-finale – 2/7 semifinale   12.16 – DU23 K4 500 m – Mette Gravesen, Silkeborg Kajakklub/Cathrine Rask, Silkeborg Kajakklub/Emma Bock, Hellerup Kajakklub/Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg Kajakklub 1/3 A-finale – 4/7+ NBT semifinale     14.20 – DU18 K1 200 m – Caroline Emilie Faurschou, Silkeborg Kajakklub 1/6 + 3 NBT semifinale   14.45 – HU18 K1 200 m – Mark Eger Schrøder, Vallensbæk KKC 1/6 semifinale   15.10 – HU18 C1 200 m – Kristoffer Ravn Neve, Nybro-Furå Kano og Kajakklub   15.35 – DU23 K1 200 m – Cathrine Rask, Silkeborg Kajakklub 1/6 + 3 NBT semifinale   Resultater: http://www.results.imas-sport.com/imas/regatta.php?competition=wettkampf_184 Livestream: https://www.youtube.com/channel/UCVagCjubko2x50KpYhnLsCQ