Udtagelse sprintlandshold Florida | 2019

Følgende er udtaget til Elitecenterets træningslejr, der gennemføres i Clermont, Florida i perioden 17. februar – 14. april 2019: René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub Casper Pretzmann, Silkeborg Kajakklub Nils Jensen Boe, Maribo Kajakklub Rasmus Alsbæk, Maribo Kajaklub Rasmus B. Knudsen, Lyngby Kanoklub Simon Schuldt-Jensen, Lyngby Kanoklub Victor G. Aasmul, Lyngby Kanoklub Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub Julie Frølund Funch, Vallensbæk Kano og Kajak Club Pernille B. Knudsen, Maribo Kajakklub Line Langelund Eriksen, Silkeborg Kajakklub Bolette Nyvang Iversen, Hellerup Kajakklub, Mette Graversen, Silkeborg Kajakklub   Se den officielle udtagelse her: Udtagelse sprintlandshold Florida | 2019

DKF planlægger at fejre 100 års jubilæum blandt andet med VM sprint på Bagsværd Sø.

I forlængelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse den 1. februar er der en del pressespekulationer. Det kunne se ud som om at rostadions byggeriet var en afgørende faktor. Det er ikke DKF’s opfattelse. Det som DKF fik at vide fra ICF efter arrangementet blev tildelt os i 2017 var at: * DKF’s jubilæum ville ICF gerne fejre * Det var et godt bud materiale og der var tillid til DKF som arrangører efter bl.a. VM 2013 og World Cup 2015. Ny rostadion indgik i buddet men ikke med noget særligt fokus. Det er de samme erfaringer som ICF anerkender som DKF skal bruge når vi skal tilrettelægge VM 2021. Vi er i en meget god og konstruktiv dialog med fonden bag den nye rostadion. De kommende måneder vil vise hvilke af de mange mulige scenarier der bliver til virkelighed ift. rostadion og så vil vi sammen med fond og partnerne bag VM 2021 forberede et fantastisk VM som en del af et fantastisk 100 år jubilæum.   TV2 Lorry artikel (som de øvrige artikler baseres op) https://www.tv2lorry.dk/artikel/bombe-under-nyt-rostadion-ved-bagsvaerd-soe-bliver-naeppe-klar-til-vm TV2 Lorry (video) https://www.tv2lorry.dk/nyheder/05-02-2019/2200/stor-usikkerhed-om-hojt-profileret-rostadion?v=1_cr2mz6m5&autoplay=1#player Politikken https://politiken.dk/sport/art7022052/Bombe-under-nyt-rostadion-ved-Bagsv%C3%A6rd-der-n%C3%A6ppe-bliver-VM-klar Ekstrabladet https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/dansk-vm-stadion-i-problemer/7503618 BT https://www.bt.dk/sport/dansk-vm-stadion-i-fare-bliver-maaske-ikke-klar?fbclid=IwAR3hWFRU4jx3nQ9siZ_uUCMDAQrZSC5L7YEWVM5nWWtCDWf62cX6pliPE1c DR https://www.dr.dk/sporten/oevrig/klage-kan-forsinke-nyt-rostadion-yderligere-tvivlsomt-om-det-bliver-klar-til-vm

Søsportens Sikkerhedsråd: Slå alarm og vis din position med et enkelt tryk på mobilen

Er du en af dem, der benytter mobiltelefonen som sikkerhedslinen til land, når du er på vandet, så er der en ny app på vej til dig. Send alarm til Joint Rescue Coordination Centre Med blot et enkelt tryk i SejlSikkert SafeTrx appen, kan du slå alarm direkte til Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), der på din mobils GPS kan se, hvor du befinder dig. JRCC kan så begynde redningsaktionen det rigtige sted. Det sparer en ofte timelang eftersøgningsfase. Track din rute Udover at man kan slå alarm og opgive sin position med et enkelt tryk i appen, kan man også sætte appen til at afgive position med minut-intervaller, så bådens rute bliver tracket. Hvis en person falder i vandet, og båden bliver fundet tom, kan man via de løbende trackinger lokalisere stedet, hvor personen er faldet i og dermed indsnævre eftersøgningen markant. Du kan også indtaste din sejlrute og det forventede ankomsttidspunkt i havn. Ved ankomsttidspunktet modtager du en SMS, og hvis du ikke bekræfter, at du er i havn eller forsinket på din tur, sendes en SMS til en kontaktperson på land, som du selv har valgt. Svarer personen heller ikke, at du er i god behold, bliver JRCC automatisk alarmeret. Her kan de ud fra din sejlrute og løbende trackinger se, hvor de skal sætte eftersøgningen i gang. SejlSikkert SafeTrx appen præsenteres på Boat Show i Fredericia i slutningen af februar af SejlSikkert, som er et samarbejde mellem SøsportensSikkerhedsråd og TrygFonden.   Pendant til APP 112 I 2017 var der 419 redningsoperationer til søs, hvor JRCC vurderede, at der var fare for tab af liv eller førlighed. Antallet af øvrige assistancer i dansk farvand er markant højere. SejlSikkert SafeTrx appen er den maritime pendant til 1-1-2-appen, som er blevet brugt på land siden 2013. Her kan akutberedskabet f. eks. hurtigt sende en ambulance til et hjertestop på gaden, selvom indringeren ikke ved præcist, hvor han og hjertestoppatienten befinder sig. Her finder du APP’en SejlSikkert SafeTrx appen kan i løbet af foråret downloades gratis til iPhone og Android smartphones og kan bruges af alle, der færdes i de danske farvande. I Irland, England, Holland, Tyskland, Spanien, Finland, Norge, Cypern, Sydafrika og Australien har man allerede taget appen i brug.

Samarbejde med baglænsroere skal give bedre og flere naturoplevelser i klubben

DKF har i samarbejde med Dansk Forening for Rosport undersøgt, hvordan de forskellige klubber arbejder med naturaktiviteter, og hvor meget de kender til forbundenes arbejde med adgangsregler og faciliteter. DKF har siden november 2018 interviewet flere formænd omkring klubbens natur og miljøaktiviteter. Målet med undersøgelsen var at få viden om, hvor meget klubberne kender til forbundenes miljøarbejde, at samle viden om dem, der interesserer sig for natur, miljø- eller facilitets arbejde i klubberne  og  at forstå, hvordan klubberne inddrage naturen i deres kajakoplevelse. Konklusionerne viser, at der skal arbejdes endnu mere med emnet, hvis medlemmerne skal nyde flere naturaktiviteter i klubben. Undersøgelsen viste, at klubberne kender meget lidt til forbundenes arbejde med at sikre adgang til vandet for alle roere, eller de aktiviteter, som forbundet tilbyder de klubmedlemmer, som ønsker at gøre en forskel for miljøet. Før resultaterne udkom, var forbundenes antagelse, at klubbens naturaktiviteter var i højt grad organiseret og formidlet af klubbens bestyrelse eller et bestemt udvalg. Undersøgelsen viser dog, at der generelt ikke findes fastsatte grupper i klubben, som arrangerer naturaktiviteter, og generelt betragtes disse aktiviteter som medlemmernes- og ikke klubbens- aktiviteter. Til gengæld har de fleste klubber fastsatte, identificerbare fællesskaber, som beskæftiger sig med konkrete opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af klubhuset eller andre faciliteter. Disse fællesskaber har stor værdi for formændene. Der var også forskellige fortolkninger af konceptet “natur/miljøaktiviteter”. Klubberne betragter generelt alle roture som en naturaktivitet, og andre aktiviteter som vandreture o.l. ses også som en af klubbernes naturaktiviteter, selvom de ikke foregår på vandet. De fleste klubber tilbyder ikke bestemte aktiviteter, hvor naturen er i fokus (guidede ture med en naturvejleder, affaldsindsamling, samarbejde med den lokale skole/andre foreninger o.l.). Naturen opfattes som en nødvendig og velkommen kulisse for aktiviteten, men fokus er på fællesskabet. DKF vil gerne takke formændene for deres deltagelse i undersøgelsen. Resultaterne skal bruges til at skabe bedre kommunikation med bestyrelserne og udvikle “naturaktiviteter”, som klubberne kan tilbyde deres medlemmer med fokus på fastholdelse og rekruttering.