To magasiner på vej

Magasinet Kano & Kajak og Årsmagasinet 2014 er nu på vej ud til medlemmerne. Magasinet Kano og Kajak – et indblik i de mange kano- og kajakverdener Magasinet Kano og Kajak er denne gang spækket med gode historier om blandt andet Jeanette Løvborg fra Silkeborg, der sidste år vandt VM-guld med et lille barn på bagsmækken. Mød også den nye havkajakklub i Tisvildeleje og få et kajakkick fra Californien. Hør nærmere om Jesper Tilsted, der har kajaksurf som speciale, og mød surfskistjernen Oscar Chalupsky fra Sydafrika. Forsidefotoet er fra Odense Monkeys årlige Canoepolo International og på side 32 kan du læse mere om stævnet i Odense med nogle af Europas bedste klubhold. Årsmagasinet 2014 – en samlet oversigt Magasinet er pakket sammen med det store Årsmagasin 2014, hvor vi giver et overblik over alle DKFs aktiviteter. Årsmagasinet er under ombygning. Udgaven 2014 er et skridt på vejen. Det kan læseren blandt andet mærke, fordi der i år i udstrakt grad refereres til kano-kajak.dk. Det praktiske Hold øje med om de to magasiner lander i din post i den kommende uge (5). Magasinerne kan blive leveret sammen med dine reklamer ! Hvis du ikke har modtaget magasinet tirsdag den 4. februar, og du er registreret som modtager (check med din klub), bedes du SENEST søndag den 9. februar kontakte dkf@kano-kajak.dk. Vi skal bruge dit licensnummer (fødselsdato og år – sammen med de første to bogstaver i for- og efternavn), så der kan blive oprettet en reklamation på den manglende levering. Er du oprettet som modtager efter d. 10. januar, vil du først modtage magasinet fra og med nr. 2.

Ny film om havkajakroning

Adventurefilm har produceret en ny video om at ro havkajak. Filmen hedder ”Sikker Havkajak” og berører emner som udstyr, beklædning, roteknik, redninger på vandet samt færdsel i naturen.  Den kan bruges som oplæg, som del af undervisning eller som inspiration til sikker havkajakroning. [youtube]http://www.youtube.com/watch?v=mD-FDh50wJ8[/youtube] Den er produceret med råd og vejledning fra Dansk Kano og Kajak Forbund og Søsportens Sikkerhedsråd og med økonomisk støtte fra Friluftsrådet og Foreningen Østifterne.