Flere hektar hav skal omdannes til muslingefarme

DKF har i de sidste uger arbejdet med et svar til et lovforslag, som kunne have store negative konsekvenser for roernes sikkerhed og adgang til vandet. Her kan du læse en resume af DKFs svar til de ovennævnte høringer: Flere hektar hav skal omdannes til muslingefarme Ministeriet ønsker med lovforslaget at give havbrugsvirksomheder adgang til at forurene, hvis de samtidig kompenserer for forureningen. Desværre er, at tang- og muslingefarme de eneste “kompenserende virkemidler”, der findes i dag. Samtidig er videnskabsmænd/k usikre på, hvor stor kompencerende effekt muslingefarme har. Det eneste sikre er, at en tang/muslingefarm skal fylde et langt større areal end selve havbruget, hvis den skal have en effekt. Her er de konkrete udfordringer – Det er problematisk, at ethvert havbrugsprojekt, som forurener, yderligere skal lægge beslag på arealanvendelse ved at oprette tang- og/eller muslingefarme som rensemiddel. (Jo mere du forurener, jo større havområde må du råde over). – Det er problematisk, at de kompenserende virkemidler (tang- og muslingefarme) ikke mindsker den faktiske udledning af forurening, de kompenserer i bedste fald kun for den del, som bliver udledt. – Det er problematisk, at de kompenserende virkemidler (muslinge-/og tangfarme) fylder langt mere end selve havbruget. Danmarks Naturfredningsforenings beregninger viser, at udvides havbrugene som ønsket i Vækstplan for akvakultur med 843 tons ekstra kvælstofudledning, så skal der altså kompenseres med ca 936 ha muslingeanlæg for at dække kvælstoftabene – betydeligt mere hvis også fosfortabene skal dækkes. Det svarer til et par tusinde fodboldbaner – med tanganlæg bliver det langt større. Selve havbrugene vil fylde yderligere 6-700 fodboldbaner. – Der savnes videnskabelig dokumentation for muslingefarmenes kompenserende effekt. (Se rapport for GUDP-projekt Kombiopdræt (3405-11-0375) fra 2015 side 130). – Det er problematisk, når havbrug, tang- og/eller muslingefarme tvinger roerene længere ud i havet for at komme forbi anlæggene. – Det er problematisk, at havbrug og tang- og/eller muslingefarme ikke, som produktionsanlæg på land, skal leve op til et bygningsreglement og en lokalplan. – Det er problematisk, at man ikke inden udarbejdelse af lovforslaget, har lyttet til de lokale erfaringer. F.eks. siger Horsens Kommune, nej tak til nye havbrug. Nej tak til privatisering af havet Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund har afgivet et fælles høringssvar, hvor vi gør opmærksomme på, hvordan havets offentlige arealer – uden et helhedsperspektiv – kan ende med at blive delt ud til private aktører. “Vi ønsker forsat fri adgang til havet, og vi ønsker mindre forurening i stedet for først at forurene og derefter forsøge at begrænse skaderne,” siger Jeppe Jørgensen, miljøordfører i DKF’s bestyrelse.

DKF forsvarer roernes adgang til havet

Ny Planlov kan give flere klubber bedre vilkår En ny planlov har netop været til høring i Dansk Kano og Kajak Forbund. Og bliver loven vedtaget, så bliver det pr. 1. januar 2017 langt nemmere for en kano-kajak klub at få tilladelse til at bygge nye faciliteter ved vandet. DKF er især tilfredse med et forslag, hvor der sættes fokus på udviklingsmuligheder bl.a. i kystnærhedszonen og som gøre det lettere for brugerne at udvikle aktiviteter og faciliteter. Bedre adgang til vandkanten er en del af DKFs målsætninger, og vi mener, at hvis den nye planlov bruges til at støtte dette, så vil ro- og kajakklubberne bidrage til at skabe lokal vækst og udvikling gennem deres aktiviteter. Jeppe Jørgensen, miljøordfører i DKF’s bestyrelse siger: “ Bliver loven her vedtaget, så vil det give nye, gode muligheder for de af vores klubber, der kæmper for at få flere faciliteter. Med de nye muligheder følger også et langt større ansvar. Nu er det os, der i langt højere grad får ansvaret for at værne om vores natur og miljø, når vi opfører nye faciliteter.”

Kajakklubben Esrum Sø vandt Grøn Klub Pris 2016

Det er med stor glæde at DKF præmierer Kajakklubben Esrum Sø (KKES) for deres interesse i den lokale natur og miljø. Interessen for natur og miljø startede i klubhuset og voksede igennem medlems-aktiviteter, engagement i det lokale området og andre alternative projekter. Man starter i eget hus… KKES har gennem de seneste år gennemført flere miljøtiltag med fokus på at forbedre klubhusets installationer.  Som mange andre klubber, startede KKES for flere år siden med badefaciliteterne, hvor klubben længe har haft både vandspare brusere og 100% opvarmning af brugsvand ved luft til vand varmepumpe. I klubhuset er der vandspare armatur og al rumopvarmning sker ved varmepumper. Der er endvidere skiftet til energiruder i klubhuset. For at spare strøm er der opsat lys sensorer i dele af bådskuret og til al udendørsbelysning. Så klubben har hele tiden systematisk handlet på de steder, hvor der kunne spares på vand og el. Når  de var færdige med at mindske klubhusets el- og vandforbrug, begyndte klubben at kigge efter andre miljøaktiviteter. Kunne klubben bliver “grønnere”? Grønne løb Ved KKES seneste Kanojak Trim eksperimenterede klubben på at indføre affaldssortering, hvor især caféen var gode til at dele affald i: Biologisk nedbrydeligt, pap, hård plast, blød plast, metal, papir, glas, pantflasker og ganske lidt til almindelig dagrenovation. Ordningen var en succes og bestyrelsen blev overrasket over, hvor meget der faktisk kunne sorteres ret nemt. Formanden Pia Gulstad siger: “De frivillige i køkkenet gjorde en stor indsats med meget små midler. En forbavsende lille del af køkkenets affald endte som almindelig dagrenovation, og for første gang havde vi ikke en overfyldt affaldsbeholder. Det vil kræve en større indsats, at få guidet deltagerne til også at sortere deres affald, men hvis vi laver bedre opslag og Nudging tror vi på at det vil lykkes.” Naturen som en del af instruktionen KKES bestyrelse ved, at de fleste roere vælger klubben på grund af de flotte naturomgivelser. Derfor er formidling af naturoplevelser og viden om naturbevaring en integreret del af instruktion for både børn og voksne. Derudover og som en eksperiment, gik KKES ind i et samarbejde med en naturvejleder fra Orienterings Forbundet, hvor klubben hjalp med at teste en formidlingsapp, som giver information om den lokale natur og de beskyttede områder roerne kommer tæt på. En hyggelig affaldsindsamling og den strukturerede miljøpolitiske arbejde Klubben har i de seneste 3 år deltaget i DN’s affaldsindsamlingsdage, hvor de har indsamlet mange kiloer affald fra søbredden, og på den måde været med til at holde miljøet rent for skrald. Alle medlemmer er inviteret i at deltage i arrangementet, som ender altid med hygge ved vandet og gode samtaler med de andre i klubben. KKES valgte at deltage i DN kampagne, fordi det er væsentligt for KKES at samarbejde med andre foreninger, spejdere og u-organiserede om brug af naturen ved og på Esrum Sø. Klubbens bestyrelsen vil gerne have indflydelse i de planer og projekter som indføres i området og er derfor medlem af skov og naturstyrelsen søbrugerråd for Esrum Sø. Hvorfor blev de valgt? DKF vil gerne præmiere klubbens nysgerrighed og nytækning omkring naturformidlingsprojekter, deres investering af tid i møder med eksterne samarbejdspartnere ifm. Naturforvaltning og deres evne til at samle frivillige omkring en affaldsindsamling. Disse er projekter, som alle klubber kan gå i gang med og DKF vil således også markere deres indsats som en inspirationskilde over for andre klubber, som ønsker at arbejde  med miljøprojekter i deres klubhus.

Syddanmark går sammen om talentcenter

Nyt talentcenter vil styrke Syddanmarks eliteroere   Flere medaljer. Det er målet, når Syddanmarks bedste kajakroere bliver samlet i det helt nye TCT – Talentcenter Trekanten Syddanmarks elite indenfor kajaksporten skal have de bedste rammer. Så kan de nemlig skabe bedre resultater. Det mener både Kolding Kajakklub og Vejle Kajakklub. Derfor indgår de 1. november 2016 et nyt samarbejde, hvor de forener kræfterne og sammen skaber et stærkere og bredere talentcenter for Sydregionens eliteroere.   TCT skal hjælpe roere til tops Det nye talentcenter TCT – Talentcenter Trekanten er for de roere som drømmer om at komme på Dansk Kano og Kajak Forbunds Elitecenter i Bagsværd. – Vores mål er at give både de bedste forhold og de bedste muligheder til de unge mennesker, der har drømmen og viljen til en elitekarriere indenfor kajaksporten, fortæller styregruppe medlem Jens Peter Hansen fra Vejle Kajakklub.   Synergi og bedre udnyttelse af ressourcerne Ved at gå sammen i et fælles samarbejde på tværs af kommuner kan eliteroerne fra hele Syddanmark og i trekantsområdet udnytte den synergi, der opstår, når flere stærke roere træner sammen. Det vil motivere roerne og gøre træningen mere effektiv. Desuden kan det nye talentcenter bedre koordinere og udnytte ressourcerne fra centerets trænere og frivillige kræfter. – Ved at gå sammen i TCT – Talentcenter Trekanten kan vi skabe de optimale rammer for den enkelte roer, siger Jens Peter Hansen og fortsætter: – vi er overbeviste om, at det på sigt vil skaffe roerne fra Syddanmark flere både nationale og internationale resultater.   Godkendt af Dansk Kano og Kajak Forbund TCT – Talentcenter Trekanten er en sammenslutning af Kolding Kajakklub og Vejle Kajakklub. Talentcenteret er godkendt af Dansk Kano og Kajak Forbund og bliver officielt fra 1. november 2016. Kontaktperson: Jens Peter Hansen, mobil: 61 70 23 00 – jens@cadynamic.dk     Foto 1 – Roerne og trænerne: Ida Averhoff, Jonas Mogensen, Oliver Pagh, Emil Sindt Lauridsen, Tobias Schuster, Theis Mogensen, Nicolai Andersen, Morten Egholt Rasmussen, Jakob Sindt, Lukas Pagh, Anders Kristensen, Gustav Skau, Malthe Hansen, Mette Borring, Anna Arvad Schmidt, Aske Vindum Skipper, Sofie Rousing, Clara Enne Bæk, Stine Havgaard samt trænerne Peer Christensen og Bjørn Jeppe.   Foto 2 – Styregruppen: Erik Madsen, Ann Marie Sindt Lauridsen, Jette Vindum, Bjørn Jeppe, Peer Christensen, Emil Sindt Lauridsen, Aske Vindum Skipper og Jens Hansen.

Hvem bruger havet (og søer) mest?

Undersøgelsesprojekt “Havfriluftsliv” har nu registreret ca. 7.000 steder til vandaktiviteter.  Disse registreringer skal bruges i den kommende planlægning af havområderne. Her kan læse mere om baggrunden fro undersøgelsen og DKFs arbejde med at beskytte roernes adgang til vandområder. Havfriluftsliv uden stemme I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav. Havplanloven var i høring i 2015 og planerne skal være klar til EU godkendelse i 2021. Problemet er bare, at friluftsliv-og sportssektorer er ikke nævnt som samtalepartnere i Direktivet. Det betyder, at de har ingen indflydelse på, hvordan vindmøllerparker, dambrug, muslingefarme o.l. skal placeres og planlægges. Havfriluftsliv.dk i 2015 støttede Friluftsrådet en forskningprojekt i Københavns Universitet, som gik kort sagt ud på at kortlægge, hvem brugte havet. Nu er resultaterne kommet og man kan sige, at for DKF er der ingen overraskelse: forbundet ved godt, hvor de fleste kajakker sættes i vandet. Værdien af undersøgelsen ligger i, for første gang har Danmark præcise tal for, hvor mange dyrker de forskellige havfriluftslivsrelateret aktiviteter, og hvor de er. Forskerne fra Københavns Universitet brugte to metoder til kortlægning og dokumentation af det hav- orienterede friluftsliv i Danmark: 1) En bruger-baseret kortlægning af havorienterede friluftsliv i Danmark vha. online kortlægningsredskab (Undersøgelsen er fortsat aktiv så send dit bidrag og vær med til at sikre dine interesser) 2) En repræsentativ panelundersøgelse af den voksne danske befolkning 18-80 år. I alt 10.291 besvarelser. Giver stor viden om friluftslivet tilknyttet vand (herunder havet) og bl.a. hvor stor deltagelse der er i befolkningen i forskellige aktiviteter. Koblet med en bruger-kortlægning på samme måde som projekt 1 (4.032 personer). Du kan finde kortet over alle aktiviteterne i hele landet HER Hvad betyder kortlægning af de blå områder forhavplanlægningen?? Kortlægningen af de blå områder giver de blå forbund, Friluftsrådet og DIF en vidensbaseret forhandlingsværktøj, når vi igennem høringer, møder med ministre og andet politiske arbejde skal bevise, at havet tilhører alle, også dem som ikke skal tjene penge på det, men bare vil nyde Danmarks sidste vildmark. DKF har været meget aktiv i forbindelse med opsætning af databasen, høringsvar og kontakt til andre blå organisationer. Forbundet arbejder for at sikre, at kajakroerne bliver hørt, når havplanerne skal udvikles og implementeres og vi regner med øgede miljøaktivitet i de kommende år. Hvad kan jeg gøre som klubmedlem? Du kan holde dig orienteret om udvikling i dit lokale området, idet vi allerede nu kan mærke på national niveau, at der kommer flere havbrugsprojekter og dispensationer til benyttelse af kystnære områder. Oplever du noget, som du mener kunne påvirke din adgang til kysten eller havområder, kontakt venligst forbundets miljøpolitisk konsulent Irene Lauridsen på il@kano-kajak.dk