EM maraton: Superløb af Køge-roer

 Imponerende sjetteplads til Anne Hauge   Den nykårede danmarksmester, Anne Hauge Sørensen fra Køge Kajakklub, imponerede stort ved EM maraton i portugisiske Ponte de Lima. Juniorroeren fra Danmark kom i mål på sjettepladsen i sin enerkajak i et løb, som hun var med til at sætte sit store præg på. Allerede fra start skilte de to ungarske roere, den regerende europamester Viktoria Nagy og Dorina Fekete, sig ud, men i forfølgergruppen på fire var danskeren helt frem til sidste omgang og sidste overbæring i det 19 kilometer lange løb med til at ro om bronzen. Desværre rakte kræfterne ikke helt til finalen på den korte 1.000 meter omgang for Anne Hauge Sørensen, men sjettepladsen var et flot og imponerende punktum. Vinder og ny europamester blev Fekete foran Nagy og med Portugals Rita Fernandes på tredjepladsen.  

EM maraton – program torsdag

Fire danskere på vandet   EM maraton i portugisiske Ponte de Lima begynder i dag, torsdag, med enerkajakkerne for juniorer, U23 og de korte sprintløb, Short Race. I Short Race stiller Danmark kun op i damernes finale. Programmet er – dansk tid: 10.00 – juniordamer – Anne Hauge Sørensen, Køge Kajakklub 12.50 – U23 damer – Emilie Rosenkilde, Nybro-Furå Kano og Kajakklub 15.45 – juniorherrer – Thorbjørn Rask, ­Silkeborg Kajakklub og Nicolai Thomsen, Marselisborg Kajak Club 19.10 – Short Race damer – Emilie Rosenkilde, Nybro-Furå Kano og Kajakklub   Resultater: http://canoemarathonportugal.com/index.php?page=timetable-and-results Live-stream: https://www.youtube.com/watch?v=X8nV016SC1Q  

EM maraton kajak

World Cup succes skal følges op i Portugal Med guld- og sølvvinderen fra World Cup i Belgien i maj, Henriette Engel Hansen og Emilie Rosenkilde, i spidsen skal det danske maratonlandshold i kajak forsøge at følge op på de gode takter fra Belgien, når det fra torsdag til søndag skal forsvare de danske farver ved EM i portugisiske Ponte de Lima. – Både Henriette og Emilie er gode bud på toplaceringer i enerkajak. Modsat Belgien, hvor de begge roede i seniorklassen, stiller Emilie op i U23 i Portugal. Sidste år vandt Emilie bronze, mens det for Henriette er nyt at forsøge sig i enerkajakken. Det bliver spændende at følge de to, men også resten af landsholdet, hvor flere godt kan gå hen og overraske med gode placeringer til følge, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard. I alt stiller Danmark med 14 roere i Portugal, hvor der ros om mesterskaberne i ener- og toerkajak for U18, U23 og senior. Danmark stiller op i alle årgange og i alle bådtyper. – Vi møder frem i Portugal med en god blanding af ungdom og rutine, og traditionelt plejer vi at gøre det godt ved de store mesterskaber. Derfor ser jeg med fortrøstning frem til mesterskaberne i Portugal, siger Bo Vestergaard. Ved sidste års EM i Pontevedra i Spanien blev det til fem medaljer, en af sølv og fire af bronze. For yderligere oplysninger: Sportschef Bo Vestergaard – mobil 22771691 Maratonkoordinator Karsten Solgaard – mobil 26141450 Det danske maratonlandshold og løb: HU18 K1 – Thorbjørn Rask, ­ Silkeborg Kajakklub K1 ­ Nicolai Thomsen, ­ Marselisborg K2 ­ Nicolai Thomsen, ­ Marselisborg/Thorbjørn Rask,­ Silkeborg Kajakklub K2 ­ Christian Olsen,­ Esrum Kajakklub/Rasmus Olsen,­ Hellerup Kajakklub DU18 K1 – Anne Hauge Sørensen, Køge Kajakklub K2 ­ Anne Hauge Sørensen, Køge Kajakklub/Frederikke Marreti,­ Silkeborg Kajakklub HU23 K1 – Emil Skovgaard,­ Silkeborg Kajakklub DU23 K1 ­ Emilie Rosenkilde,­ Nybro-Furå Kano og Kajakklub HSEN K1 ­ Martin Møller,­ Maribo Kajakklub K2 ­ Emil Kræmer/Rasmus Vium Madsen,­ Silkeborg Kajakklub K2 ­ Søren Marreti/Jonathan Dagnæs,­ Silkeborg Kajakklub DSEN K1 – Henriette Engel Hansen,­ 361 Kano og Kajakklub Program og resultater: http://canoemarathonportugal.com/index.php?page=timetable-and-results Foto: Emilie Rosenkilde, tv, og Henriette Engel Hansen vil ro for topplaceringer ved EM maraton i Portugal.

Jubilæumstrøjer til Tour de Gudenaa

Sædvanen tro er det Craft, der leverer trøjerne til Tour de Gudenaa den 9. september 2017,  hvor Tour det Gudenaa fejrer 50 års fødselsdag. Der er valgt trøjer til både mænd og kvinder Øverst trøjen til kvinder. Nederst trøjen til mænd. Se flere detaljer og download produktblad for mænd eller for kvinder Se størrelsesguide her I anledning af jubilæet kommer der et særligt print på trøjer og et særligt jubilæumsbånd på årets medaljer. Hvordan det kommer til at se ud er indtil videre en hemmelighed.      

EM viste den store bredde i talentudviklingen

Kajaktalenter tog seks medaljer ved EM   Håbet og forventningerne fra Dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef og U-landstræner Finn Pape var to-tre medaljer, men de danske kajaktalenter ville det anderledes og roede hele seks medaljer hjem til Danmark ved U-EM for juniorer og U23 i Beograd, der sluttede søndag. –  Det er med kæmpe glæde og forløsning, at vi nu kan rejse hjem til Danmark med det superflotte resultat. Samtidig glæder det mig, at medaljerne blev roet hjem i alle bådtyper, på alle distancer, af begge årgange og af begge køn. Det viser den store bredde i vores talentarbejde og lover godt for den videre udvikling af roerne. Ud over finaledeltagerne viste de andre roere også højt niveau og roede op til deres bedste i meget stærke, internationale felter. Så alle roere har grund til at være stolte, siger Finn Pape. Af karat blev det til en guldmedalje, en sølvmedalje og fire bronzemedaljer. De første tre kom i hus i lørdagens 1.000 meter finaler, hvor Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub genvandt sit mesterskab i enerkajakken, mens junior-toerkajakken med Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Holte Roklub vandt bronze. Samme karat fik Bolette Nyvang fra Hellerup Kajakklub hængt om halsen i U23 enerkajak. De tre herre-juniorer blev søndag dobbelte medaljetagere, da de sammen med Victor Gairy Aasmul fra Holte Roklub vandt sølv i firerkajakken over 500 meter. Bolette Nyvang kunne også føje en ekstra medalje til ved at besætte tredjepladsen i toerkajak over 500 meter sammen med Line Langelund fra Silkeborg Kajakklub, og endelig sluttede juniorroeren Mette Hemmingsen fra Sorø Kajakklub EM af ved at vinde bronze i 200 meter enerkajak. – Med de flotte resultater ved EM venter der nu trænerteamet og mig en stor opgave med at sammensætte det hold, vi skal have med til VM i Rumænien sidst i juli. Her bliver det et mindre hold end ved EM på grund af færre discipliner, så på den baggrund bliver udfordringen større, men til gengæld en god og dejlig udfordring efter EM i Beograd, siger Finn Pape.