EM2022 i kano- og kajakmaraton sætter nye standarder for store mesterskaber

EM2022 i kano- og kajakmaraton sætter nye standarder for store mesterskaber EM2022 Kano- og Kajakmaraton, der har været afholdt i Silkeborg, er slut for denne gang, og der er ikke tvivl om arrangementet har været en succes. Sportsligt såvel som organisatorisk. Danmarks helt store stjerne inden for disciplinen maratonkajak, Mads Brand Pedersen gjorde rent bord og vandt guld, på både den korte og den lange distance, mens toerkajakken med Søren Maretti og Nikolai Thomsen vandt bronze. Herudover vandt Danmark en række guld-, sølv- og bronzemedaljer i ungdomsrækkerne og kom dermed op på 8 medaljer og en fornem 3. plads på medaljeranglisten. Silkeborgs borgmester, Helle Gade har været glad  for arrangementet. “EM har overgået alle vores forhåbninger og forventninger. Det har været en oplevelse at se de mange atleters flotte præstationer, ikke mindst vores egen Mads Brandt Pedersen blive europamester på hjemmebane.”   Og Helle Gade fortsætter “Et kæmpe tillykke til alle atleter, der vandt medaljer og tak til alle som kom for at kæmpe. Tak til et engageret publikum. Og en kæmpe tak til alle de mange frivillige, som gjorde det store setup muligt. Tak til det internationale forbund, det nationale forbund, Sport Event Danmark og vores lokale klub for et fantastisk arrangement. Vi har haft en fest i Danmarks Outdoor Hovedstad, og vi glæder os til næste gang.” Også fra Sport Event Danmark udtrykkes der tilfredshed med arrangementet, og også her kan man se perspektiver i fremtidige samarbejde med Silkeborg kommune. Som Lars Lundskov, direktør Sport Event Danmark udtrykker det ”EM i kano og kajakmaraton i Silkeborg havde det hele. Medaljer til Danmark. Virkelig mange publikummer. Og et EM-stævnecenter smukt placeret ved søbredden foran rådhuset. Stor ros til Dansk Kano & Kajak Forbund, Silkeborg Kajakklub og Silkeborg kommune for en flot kano/kajak event, der fortjener en gentagelse på et tidspunkt. Men inden da venter VM i kano og kajakmaraton 2023 på Jels sø i Vejen” Den store velvilje, blandt arrangørerne, til at samarbejde glæder formanden for Dansk Kano og Kajak Forbund Tom Faurschou. “Sammen med Silkeborg Kommune, Silkeborg Kajakklub og Sport Event Danmark har vi sat en ny standard for, hvordan et event, der normalt forgår væk fra byen og ude på vandet, kan integreres i byens liv. Det har været fantastisk at opleve de mange mennesker, der er kommet forbi og har været med til at skabe en, til tider, helt euforisk stemning. EM2022 har givet os en masse ny erfaring, som vi skal bygge videre på, frem mod VM2023, der afholdes i Jels.” Alle atleter, arrangører og ikke mindst frivillige hjælpere, er nu taget hjem, men om et år mødes de fleste af os igen – og vi glæder os. 

EM2022 i kano- og kajakmaraton slutter med endnu en medalje til Danmark

EM2022 i kano- og kajakmaraton slutter med endnu en medalje til Danmark Ved EM’s sidste løb, toerkajak for herrer, lykkedes det de to unge danskere Søren Maretti og den nykårede europamester i U23 enerkajak, Nikolaj Thomsen, at erobre bronzemedaljerne, i et stærkt besat felt. Det var tydeligt, fra starten, at de to unge danskere ville padle deres chance. De lagde sig fra starten op i fronten og hjalp med at sætte et stærkt pace, hvilket allerede på anden omgang resulterede i en frontgruppe med de to spanske mandskaber, de franske forsvarende europamestre, og altså Søren Maretti og Nikolai Thomsen, fik skabt et hul ned til den ungarske og den britiske båd. Et forspring alle fire både i frontgruppen var interessede i at bevare. Der blev derfor arbejdet godt sammen i frontgruppen, der fulgtes pænt ad, indtil sidste overbæring, hvor den spanske båd med Jose Julian og Miguel Fernandez, kommer ufatteligt dårligt ud af deres kajak, og dermed taber 30-40 meter. Det udnytter de forreste tre både, der alle ser en fordel i, kun at komme tre både samlet til stregen. Deres forspring holder og da det hele skal afgøres er det spanierne Miguel Llorens og Alberto Plaza er er de stærkeste, mens de, forsvarende europamestre,  franskmændene Quentin Urban og Jeremy Candy henviser Søren Maretti og Nikolai Thomsen til bronzepladsen. Vi forsøgte at spare på kræfterne, i starten, fordi vi vidste det ville blive hårdt. Og så presse lidt mere på, på de sidste omgange. Hvilket gik meget godt” Sagde Nikolai Thomsen efter løbet, og fortsatte “På femte omgang prøvede vi at trætte franskmændene, men de to er bare robuste”