U-VM: Hård modvind for toerkajak
Niendeplads til Casper og Morten Vejrforholdene i Rumænien med strid modvind var nok ikke det vejr, Casper Pretzmann og Morten Graversen fra Silkeborg havde ønsket sig på forhånd til lørdagens U-VM-finale i 1.000 meter toerkajak for U23. Den danske duo så ud til at have det svært på vandet og kom derfor i mål på niendepladsen. Verdensmester blev Tyskland.