Nyt undervisningsmateriale til Træner 1 – udviklet af diplomtrænere i DKF

Der er nu kommet nyt og opdateret undervisningsmateriale til Træner 1-uddannelsen i Dansk Kano og Kajak Forbund. Materialet er blevet udviklet af Søren Maretti og William Åkelund som en del af deres diplomtræneruddannelse – superviseret af DKF’s uddannelseskonsulent Morten Ib Juul Madsen. Hvad er Træner 1-uddannelsen Træner 1 er et basisniveau/hjælpetræner-kursus for dig, der ønsker at starte din trænerkarriere – eller blot gerne vil hjælpe til med den daglige træning i din klub. Uddannelsen har klasseundervisning, hvor kursisternes viden og erfaringer integreres i undervisningen med tavleundervisning og gruppearbejde.  Hovedpunkter i Træner 1-uddannelsen: Trænerløftet Trænerrollen Træningslære Træningsplanlægning Teknik  E-læring og struktur I 2024 er der kommet ny struktur til e-læringsdelen som skal gennemføres inden den fysiske kursusdag. E-læringen omfatter: Obligatoriske moduler: “Trænerløftet” og “T1 – Det motiverende træningsmiljø” samt “T1 – Trænerrollen”. Obligatorisk valg (én af to): “T1 – Børn og unges udvikling” eller “Voksenmotionisttræner”. Derudover mindst to valgfrie moduler blandt: “Skader”, “Unge, krop og trivsel (ADD)”, “Spiseforstyrrelser i idrætten”, “Piget­ræner”, “Energisystemer i musklerne”. “Træner 1 gir dig redskaberne til at gøre en forskel – både på vandet og for dem, du træner.” Sæt kursus op i din klub Har din klub brug for at få sat et Træner 1-kursus op? Så kontakt Dansk Kano og Kajak Forbund — måske kan I selv samle et hold og finde en dag, så sender vi en underviser ud til jer. 📧 Kontakt: dkf@kano-kajak.dk📞 Læs mere om uddannelsen her: https://www.kano-kajak.dk/uddannelse-og-kurser/traener/t1/ 

Vil du være med til at gøre en forskel for turkajakken?

Tilmeld online infomøde Invitation: Online informationsmøde om udvikling af turkajak- og kapkajak-normen Til alle interesserede -Vil du være med til at gøre en forskel for tur- og kapkajakken? Igennem vores medlemskab i EPP (Euro Paddle Pass), er det lykkedes Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF), at fået tilladelse af  til at kigge nærmere på de fælles europæiske normer for turkajak og kapkajak. Derfor inviterer DKF alle interesserede til at deltage i en arbejdsgruppe, der skal komme med et forslag til en opdateret beskrivelse af tur- og kapkajak i EPP – og dermed også i IPP. Baggrunden er, at flere har peget på, at den nuværende IPP-norm for tur- og kapkajak ikke længere afspejler den måde, vi i Danmark bruger turkajakken på. I dag er havkajakken ofte det naturlige valg til længere ture med oppakning, mens turkajakken i højere grad bruges til motion, teknik og træning. Dermed er der elementer i de nuværende normer – som fx kort og kompas – der ikke længere er lige så relevante i turkajak-sammenhæng. Formålet er, at DKF – med input fra jer – kan fremlægge et konkret forslag til en ny fælles europæisk norm på EPP Core Group-mødet i marts 2026. Den vil senere få direkte betydning for den danske IPP-norm. Vil du være med til at præge, hvordan tur- og kapkajakken beskrives i fremtidens normer? Så er det nu, du har muligheden! Informationsmøde (online) Dato: Onsdag den 5. november 2025 Tid: Kl. 20.00–21.00 Agenda: Agenda – Online informationsmøde om udvikling af turkajak-normen Tilmeld dig infomødet: https://forms.gle/YdAQ1aZrssdyZoa78    Hvis du vil læse lidt op inden.. Her findes gældende normer for touring/turkajak: https://www.kano-kajak.dk/uddannelse-og-kurser/ipp-roeruddannelse/touring-tur/  Her findes gældende normer for fitness/kap-kajak: https://www.kano-kajak.dk/uddannelse-og-kurser/ipp-roeruddannelse/fitness-kap/  Rul ned og bliv klogere på hvad forskellen på IPP og EPP er: https://www.kano-kajak.dk/uddannelse-og-kurser/ipp-roeruddannelse/  Jeg ser frem til at arbejde sammen med jer og tilpasse normerne for tur- og kapkajak! De bedste hilsner Morten Ib Juul Madsen, DKF Uddannelseskonsulent mjm@kano-kajak.dk