Emma Jørgensen i finale på 200 meter

18-årige Emma Jørgensen fra Maribo er klar til at forsvare begge sine verdensmesterskaber på 200 og 500 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged. Lørdag eftermiddag blev hun finaleklar på 200 meter efter en andenplads i semifinalen. Dagen før havde hun kvalificeret sig til finalen på 500 meter. Finalerne ros søndag, 200 meter klokken 9.25 og 500 meter klokken 14.18. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til Morten Graversen fra Silkeborg, der netop har vundet sølv på 1.000 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged.

Syvendeplads til U-23 firerkajak

Emilie Petersen, Maribo, Amalie Thomsen, Limfjorden, Maja Rosenkrands, Sorø og Ida Villumsen, 361, sluttede på syvendepladsen i 500 meter A-finalen for dame U-23 firerkajak ved U-VM i Szeged. Kina, der ikke var repræsenteret ved VM sidste år, blev en overraskende vinder foran Polen og sidste års sølvvindere fra Rusland. De forsvarende verdensmestre fra Tyskland sluttede firer. Ved sidste års VM vandt danskerne bronze, men den placering var de ikke i nærheden af at tangere. Op til russerne var der tre sekunder. Firerkajakken var sidste danske båd i finalerne lørdag.I eftermiddag ros semifinaler på 200 meter, som har finaler søndag. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & Kajak Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til Morten Graversen fra Silkeborg, der netop har vundet sølv på 1.000 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged.

Dansk VM-sølv efter dramatisk finale

Morten Graversen fra Silkeborg kopierede sit nyligt vundne EM-sølv ved også at vinde sølv på 1.000 meter enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged. Finalen fik en dramatisk afslutning, da tjekken Tomas Vesely i klar vinderposition, kæntrede kort før mål. Vesely vandt sølv sidste år. Finalen blev tæt og hård – og længe så det ud til, at Morten Graversen ville ende udenfor medaljestriden. Med 250 meter tilbage lå han femmer. – Så tænkte jeg, at det er nu eller aldrig og gav den alt, hvad jeg havde. Jeg hev mig selv op ved hårrødderne, for jeg ville have en VM medalje. Det er en drøm, der nu er gået i opfyldelse, smiler han. Vesely gav den også alt, han havde, for at veksle sidste års sølv til guld. – Det var et meget hårdt og tæt løb, så det var synd for tjekken, at han kæntrede. Det påvirkede dog ikke mit løb, for jeg nåede kun at ane, at han var væk, siger Morten Graversen. Vinder af finalen blev belgiske Artuur Peters. Før Morten Graversens finale var damejuiorerne i firerkjakken ude i A-finalen på 500 meter. Her blev det til en syvendeplads for Julie Frølund, Vallensbæk, Nanna Aagaard, Silkeborg, Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg og Pernille Knudsen, Gladsaxe. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til  René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.

Syvendeplads til junior firerkajak

Julie Frølund, Vallensbæk, Nanna Aagaard, Silkeborg, Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg og Pernille Knudsen, Gladsaxe, kom i mål på syvendepladsen i A-finalen for damejuniorernes firerkajakker på 500 meter ved U-VM i Szeged. Danskerne kom aldrig for alvor ind i løbet, som blev domineret af Rumænien, Rusland, Ungarn og Polen med sidstnævnte som en overraskende vinder. Russerne tog sølv, som de også gjorde sidste år, mens de forsvarende verdensmestre fra Ungarn måtte nøjes med bronze. Danskernes syvendeplads var en placering dårligere end ved sidste års VM. Julie og Katrine får dog en ny chance i morgen i A-finalen for toerkajakker. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & Kajak Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til  René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.

Nielsen og Dagnæs tog tredjepladsen

Tommas Nielsen, Vallensbæk og Jonathan Dagnæs, Silkeborg, åbnede tredjedagen ved U-VM i Szeged med B-Finalen i herrejuniorernes toerkajak på 1.000 meter. Danskerne roede sig i mål på tredjepladsen efter Frankrig og Belgien. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til  René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med EM-sølv i K1 på 500m, 1000m og 5000 m.