Niendeplads til Katrine Græsbøll

Niendeplads til Katrine Græsbøll Silkeborgs Katrine Græsbøll Christensen var oppe mod overmagten i U23 damernes VM-finale i 500 meter enerkajak ved U-VM i Ungarn. Danskeren sluttede på niendepladsen. Vinder blev Ungarns Dóra Bodonyi foran spanske Alicia Heredia og med australske Catherine McArthur på bronzepladsen.

Pernille Knudsen tog VM-sølv

Pernille Knudsen tog VM-sølv I en medrivende 500 meter finale i enerkajak var Maribos Pernille Knudsen centimeter fra at hente VM-guld hos damejuniorerne ved U-VM i Ungarn. Med 200 meter tilbage var hun næsten et par bådlængder efter den førende Luca Homonnai fra Ungarn og lå firer, men så satte hun en forrygende spurt ind og halede meter på meter ind på ungareren til en regulær gyserafslutning, hvor Luca kun med den absolut sidste kraftanstrengelse holdt hele vejen. Havde løbet været fem meter længere, havde danskeren vundet. Men et fantastisk løb af Pernille Knudsen og en meget fortjent sølvmedalje efter ungareren, der tidligere på dagen også havde vundet 200 meter. Med sølvmedaljen fulgte Pernille Knudsen også flot op på Emma Aastrand Jørgensens to mesterskaber de to foregående år.

Det bliver pigernes VM

Det bliver pigernes VM Drengene havde en sidste chance for at tage en medalje ved U-VM i Portugal, da junior-firerkajakken indledte eftermiddagens VM-finaler på 1.000 meter distancen. Men kvartetten med Jonathan Dagnæs, Silkeborg , Søren Maretti, Silkeborg, Nicolai Winther, Silkeborg og Stas Magdych, Maribo, måtte konstatere, at det bliver pigernes VM. En niendeplads blev det til i en finale, som på første 500 meter blev domineret af Hviderusland og Tyskland, men det blev Italien der kom bagfra på sidste halvdel af løbet og tog VM-guldet foran Hviderusland og Ungarn. Danskernes resultat var dog en forbedring af sidste års ditto, hvor det blev til en andenplads i B-finalen. Ingen af de fire roere fra dagens finale var med sidste år. Indtil videre har pigerne vundet guld i juniorernes firerkajak over 500 meter og sølv i enerkajak over 200 meter. Men pigerne har yderligere fire chancer for medaljer i eftermiddag, nemlig i enerkajakken over 500 meter for både juniorer og U23 samt toerkajakkerne over 500 meter, ligeledes hos både junior og U23.

Eftermiddagens VM-finaler med korrigerede tider

Eftermiddagens VM-finaler med korrigerede tider 15.00 – A-finale K4 1.000 meter herrejunior (Jonathan Dagnæs, Silkeborg , Søren Maretti, Silkeborg, Nicolai Winther, Silkeborg, Stas Magdych, Maribo) 15.23 – A-finale K1 500 meter juniordamer (Pernille Knudsen, Maribo) 15.52 – A-finale K1 500 meter U23 damer (Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg) 17.22 – A-finale K2 500 meter juniordamer (Mette Gravesen, ­Silkeborg, Cathrine Rask­, Silkeborg) 17.27 – A-finale K2 500 meter U23 damer (Emilie Petersen, Maribo, Maja Rosenkrands Irgens, Sorø)

Pilo sekser i tæt VM-finale

Pilo sekser i tæt VM-finale I en usædvanlig tæt VM-finale i 200 meter enerkajak for U-23 herrer, roede Maribos Orion Pilo en sjetteplads hjem til Danmark ved U-VM i Portugal. Vinder og verdenmester blev serberen Marko Dragosavljevic foran tyskeren Felix König, der dermed byttede sidste års niendeplads ud med en sølvmedalje.