Gladsaxe Kano og Kajakklub ATK certificeret

Gladsaxe Kano og Kajakklub tilslutter sig de ATK certificerede kajakklubber. Gladsaxe Kano og Kajakklub er den første klub i 2015 som kan kalde sig ATK certificeret. Samtidig er klubben den første klub i Furesøkredsen som er ATK godkendt. Klubben har været vært for ATK modulkursus, og har selv haft 5 deltagende trænere i forskellige aldersgrupper. Det at være ATK certificeret kajakklub er et bevis for at klubben arbejder ud fra den røde trænings tråd i Aldersrelateret træning. Af alderrede ATK certifiecerde kajakklubber er: Skovshoved Roklub Hellerup Kajakklub Kajakklubben Neptun Silkeborg Kajakklub Vejlekajakklub Sorø Kajakklub Vallensbæk Kano og Kajak Club   Har du lyst til at vide mere omkring ATK, så kontakt ATK konsulent Martin Rosenkilde på mr@kano-kajak.dk

Fortagsomme “byggefolk” søges

DKF søger frivillige, der d. 23.-25. maj og  d.1. juni vil hjælpe med at gøre Danmarks Rostadion i Bagsværd klar til/rydde op efter Sprint World Cup i kano og kajak. Opgaverne er mange, og vi bliver superglade, hvis du har hænderne skruet rigtigt på og er god til at se muligheder og finde på løsninger. Du bestemmer naturligvis selv arbejdstiden – men det giver mest mening, hvis du kan komme mindst en hel dag. Tilmeld dig her.   Som frivillig får du: Tøj fra eventsponsor Mad når man er på vagt Hyggeligt samvær med andre frivillige En oplevelse for livet…!!!  

Meget tilfredsstillende EM for sprintlandsholdet

Meget tilfredsstillende EM for sprintlandsholdet   Med syv A-finaler, som gav to europamesterskaber, en sølvmedalje, en fjerdeplads, en sjetteplads og to syvendepladser, betegner Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Bo Vestergaard det netop overståede EM i kajak i Racice, Tjekkiet, som meget tilfredsstillende. – Resultaterne afspejler på bedste vis det målrettede arbejde og de målsætninger, vi har sat os hen over vinterens to træningslejre i Florida og Portugal. I Racice gik det op i en højere enhed, så nu ser vi med fortrøstning frem til de kommende to World Cups i Duisburg og København sidst i maj, siger han. I de to World Cups må René Holten Poulsen, der blev den store danske medaljevinder i Racice med europamesterskaber på 500 og 5.000 meter samt sølv på 1.000 meter, dog undvære at stille op i toerkajak sammen med klubkammeraten Nils Boe. Duoen fik ellers en fremragende fjerdeplads i en tæt finale på 1.000 meter, hvor kun centimeter skilte danskerne fra sølv og bronze. – Indsatsen ved EM viste, at der er noget at bygge videre på for René og Nils. Desværre ligger toerløbene for tæt på René´s enerkajak ved de to World Cups, så alternativet kan blive at give Nils en anden makker, så han kan få nogle flere løb i kroppen inden VM. På damesiden så det også rigtig godt ud for de to olympiske satsningsbåde i K4 og K2. Firerkajakken fik en flot sjetteplads, og toerkajakken tog også to godkendte syvendepladser på både 500 og 200 meter. – Pigerne gjorde det rigtig flot, så nu skal vi bare arbejde videre og endnu mere målrettet frem mod VM og OL-kvalifikation i Milano i august, siger Bo Vestergaard.

Dobbelt guld til René Holten Poulsen

Dobbelt guld til René Holten Poulsen René Holten Poulsen fra Maribo kan rejse hjem fra Racice i Tjekkiet som dobbelt europamester. Efter formiddagens sejr på 500 meter enerkajak, fulgte han op med endnu en guldmedalje på mesterskabernes afsluttende 5.000 meter enerkajak. Løbet blev en duel mellem René Holten Poulsen og tyske Max Hoff, der havde vundet de foregående to år. Danskeren lagde sig hurtigt i front og formåede hele vejen at holde tyskeren bag sig. I mål var René Holten Poulsen 1,6 sekund foran, mens tredjepladsen gik til Aleh Yurenia, 19 sekunder efter.